Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
70l._ Mads Klundt opholdt sig i Skive tilsidst. Hans kone hecr Grydst-Ann og var en bondepige, der havde givet sig i med ham. Han kaldtes også Pludder-Mads. Hans kone lå syg i Døstrup, og så kom han her over og tiggede til hende. Han sagde: Mi kowen, mi kowen, hun ligger i Dostrup og er syg, syg, syg. Om sin moder sagde han: Mi mower, mi mower, de er...
I Fjelsted mose ved Mariager er der for en del år siden funden tre lig, som de grov til, da de skar skuutørv. Armene på fruentimmeret var bundne sammen pa ryggen med vider, og det ene af mandfolkene var det ene ben slået over på. I Volstedlund skov har der været en røverkule, og derfra skal disse mord stamme. Der skal have ligget et hus i skoven, og i...
I en skov vest for Åbenrå er en gammel vældig eg, på hvis stamme er fastslået en plade med en plattysk indskrift. Egen bærer navnet Gale Anderses Eg. Herom fortælles følgende: En person, sædvanlig kaldet Gale-Anders, drev et forvovent krybskytteri der på egnen. Skjøndt han flere gange var straffet og advaret, kunde han dog ikke tæmme sin lidenskab. En...
Når fiskerne i Risgård Bredning er ude på fjorden at trække våd, træffer det ikke sjælden, at det ene fiskerlav er så nær ved det andet, at de kan råbe sammen. Hver gang et våd trækkes op, er naboerne jo nysgjerrige efter at vide, hvor meget der blev fanget, og så råber de og spørger, hvor mange de fik. Når der da svares: Vi har ham med den gule...
Leverrim. 1. Til den gamle vestjyske skik, at man skal rime, forman spiser lever, knytter sig mange små rim, der es af flere forskjellige. No vil a riim, gid ålld mi uvenner hænnd i en griim, a den \vå aw lejer, atten all op i æ væjer. Næ så æ griim gik i stokker, så fol åll mi uvenner nier å glemt al djær nokker. De to sidste linjer har jeg også hort...
At ride sommer i by er her næsten gået af brug. Karlene er meget pyntede med snore, bånd og silketørklæder, hattene er helt bedækkede med snore, bånd, sølvlænker og hovedvandsæg. Hestene, især deres lædertøj, er også pyntede, og deres hoveder forsynet med stads. Til denne fest bruges to såkaldte blus, konerne pynter det ene, og pigerne det andet; men...
Hver pintse skulde de have dem en pintsemaj. Så var de unge der ovre fra Gammelby i Lceborg en gang på gården Estrup og vilde kjobe så meget en kjøn ung bøg. Men de kunde ikke få den, da den var for kjøn til dem. Den stod i norresiden af skoven, og der er jo en stor mose imellem skoven og Læborg. Så var der en gammel skytte på gården, der tillige med var...
En mand i Ravnkilde vilde have sig et træ i Skovarmen. Han var nemlig træskomand og havde udset sig en mægtig stor bøg. Bade han og karlen var godt kjendte i skoven og kunde godt finde den i mørke. Aftalen blev så, at når træet var fældet, skulde konen og drengen komme med to vogne, den ene med hestene, og den anden med studene for. De kunde tøve en...
Justitsråd Lange til Eskjær var dømt til slaveri på livstid, men holdt naturligvis en i sit sted. Dog måtte han møde hvert år ved nytårstid iført slavedragten og vise sig for kongen. Sagen var, at han havde ejendomme i nærheden af Kjøbenhavn, og en latrine havde afløb til Peblingesoen, hvorfra Kjøbenhavn og kongen med fik vand. Han vilde nu ikke bøje sig...
Der har for nogle år siden været en herremand på Vengegærd (Sophiendal), og han var sådan flyvgal. Når de kom fra Hårby til Venge kirke med lig, vilde ban vise dem uden om gården, han kunde ikke lide den kjøren med lig gjennem hans gård. Så kom de en gang med et lig, og da kom han ud og vilde forbyde dem at kjøre. "Ja, må vi ikke kjøre," sagde de, "så...
A kan buske nogle Bvin, der stammede fra vildsvinene. De var blå bade for og bag, men hvide midt over. Nu var de lige godt blevne tamme, da de havde væretved menneskene så længe. Niels Simonsen, Vejrum.
Der er kun fire gårde i Rostrup, men en gang var der kun én. Til minde om den gamle gård star en gammel knudret eg omtrent midt i byen, den er fra den tid af. Nede ved Rostrup mose er endnu i de senere år i heden fundet plovfurer, der stammer fra den gamle gård. Det har været dyrket op den gang og har bort til gården. Men den har lige godt ligget oppe,...
Hornum har haft segs tvillinggårde, der var altså tolv mænd, og de var inddelte i tre lav, fire af hvert: Skomagerlavet, hatsværterlavet og knapstøberlavet. Når de kom så til hove, blev der f. ex. råbt: Hatswatterlavet frem! Det kommer af og til endnu. Sådan siger de: Det er nede i æ skomagerende! når der er passeret noget nederst i byen, for der var...
Søren Madsen i Limskov han havde nogle Kvier, der fik Jeddervol. Han fik så Råd for det, og det bestod i, at han skulde skrive noget oven over Indgangen til Kreaturet på Dørkarmen. Det hjalp. Kvierne kom dem. Det Råd stammede vist fra Jens Kusk af. Jeg var kun en Dreng den Gang og kan huske, det stod malet over Døren med Kride. P. Simonsen, Mølholm....
Der var en Mand i Vibæk i Alslev, han hed Kristen Nielsen, og han fik så frygtelig ondt i hans Tænd. Så havde han fået en Karl at tjene, der havde før været hos Thomsen på Hvisselbjærg, og han siger: »Det kan Thomsen kurere.« Men nu var Thomsen og Kristen Nielsen så Uvenner, at de kunde ikke komme sammen. »Det kan ikke hjælpe, a kommer derop,« siger han,...
Da Provst Blædel kom til Nustrup, var der en Pige på en Udflyttergård, som der var Hegseri ved. De fortalte det ude over hele Sognet og satte det da i Forbindelse med Pigen. I længere Tid, fra Jul til hen imod Faste, stod der hver Nat et dækket Bord med Smør og Brød og Æg, og det var der om Morgenen, men de vidste ikke, hvordan hun fik det lavet....
Der var nogle gamle Koner i Yding By, der kunde hegse. De gik under Navnet Gudmoder: An Gujmors og Kirsten Gujmors. De fik Skyld for alt det onde, der skete i Byen, og når Folk ikke kunde få Smør, var de også Skyld i det, så havde de to været i Kostalden om Natten og malket Køerne eller forhegset dem. De gik omkring og tiggede, og Folk var så bange for...
En Gj øgler stod og vilde bilde Folk ind, at han kunde gå gjennem en Træstamme. Han begyndte så på Kunsten, og det tog fat på at knase i Stammen. I det samme kom der en Kone gående, og hun sagde: »Hvor kan han bilde jer det ind, han går jo oven på Træet.« Da gjorde Gjøgleren det sådan, at hun tykte, hun gik i Vand, og det steg højere og højere. Hun...
Niels Skovfoged han var Nabo til os, da vi boede i Møllen, han boede på Eskholtgård. Hans egentlige Navn var nu Niels Hansen Ørum, og han foer jo med at bilde Folk ind, te han havde Cyprianus og kunde gjøre så mange Kunster med den, te det var farligt. Allerforrest i den var Fanden tegnet af med to Horn i Panden. Fuldmægtig Christiansen i Vejle fik den...
En 70-årig gammel Mand ved Navn Mads Frederiksen, der det meste af sin Tid arbejdede som Daglejer på Gården Tirsbæk ved Vejle, har fortalt mig, at der hver Juleaften skulde sættes nyt Silkebetræk på en Pude, som fandtes i et Kvistværelse i den vestre Fløj, og hvis det blev undladt, så blev der sådan Uro om Natten, så Folkene ikke kunde sove, og sådan en...
