Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Sydvest for Assens by ligger på min ejendom ude i heden en høj, der hedder Sinnishøj. Det stammer fra, ateu pige, der hed Sine, blev snappet af nogle rovere, der boede i højen. Folk ledte svært efter hende og kunde ikke opdage hendes opholdssted. Hun gik af og til ærender for roverne, og en gang var hun sendt ud efter nogle gryn. Da kommer hun til en...
Der er en fortælling om røvere, der skal stamme fra dem, der var i Røverstuerne i Borris. I Wåtkjær var folk en dag i kirke så nær som en gammel kone. Så seer hun, røverne kommer, og låser dørene med en fart. En bitte dreng, der gik udenfor, ham truede de med at slå ihjel, hvis hun ikke lukkede op. Da lukte hun dem ind, og én af dem kom ind til en gammel...
De gamle véd meget at fortælle om Kristen Frost i Hoved og hans røverier. Der graves endnu undertiden menneskeben op i skoven, og man siger, at de stammer fra Kristen Frosts tid. Hans datter var forlovet med en herremand fra Boller, som blev slået ihjel af Kristen Frosts folk, da han en gang kom og vilde besøge kende, ti de kjendte ham ikke. Martin...
Røvei kuler har der været mange af i Ty. Der har været én i Voldhøj, som ligger i kjæret mellem Dover og Boddum, og én i Sinderup hakher, to i Hurup sogn, samt én ved Oramstrup i Kloster sogn (Vestervig). Den høj i kjæret mellem D. og B. er omgivet af en fordybning, og en stensat vej går der ud til. De rovere i Sinderup bakker var selve bymændene i S ,...
Fra Trunderup by, Kværndrup sogn, og vesterud mod Svendborg - Odense landevejen går Rokkergyden (Rakkergyden.) Tæt ved gyden nord for byen ligger Rokkerkjæret, der nu er en eng, og umiddelbart op til denne ned mod Stervbogården findes en dam, hvor der i lange tider har ligget et menneskeligt kranium. Det bar været for dagens lys flere gange, når dammen...
En broder til manden i Koldkjær gård var ugift og levede som et tåbeligt menneske i mange år. Han var bleven det, efter at han var kommen hjem fra en rejse til Norge. Han havde været der ovre for at inddrive en del penge, de havde til godefor korn i de tider gik jo mange småskuder fra kysten hertil Norge men han skal have inddrevet pengeue på en hård...
Vi havde en præst i-EVn'fcø i min faders ungdomstid, der hed Fenger. Nordost for, hvor præsten boede, på Højby fælled, huserede Djævelen, og så skulde præsten have ham put ned, for kreaturerne kunde ikke være der for ham. Han kom der ud en nat. Så kom de til at trædes. Djævelen sagde: »Kan du huske, du tog en firskillings kage fra en kurvemager? du er...
Der hænger et svineskind i Asdal og ét i Vorgård. De to herremænd trættedes om et vildsvin, og derfra stammer de skind. De fik en ny stuepige i Asdal, og hun flyttede skindet ud. Så blev der megen anstalt i gården, de kunde ikke have lys tændt i stuerne, og hovederne brølte. De fik da bud efter Hald præst og hentede ham i lukket vogn. Han måtte op i...
Ane Søes søn eller eftermand til Vesløsgård, Svinth, var en stor regnemester. Man sagde, at han havde udregnet sin dødsdag, og havde af den gejstlige øvrighed fået tilladelse til at måtte jordes i sin store have, hvor han havde udpeget en plet dertil. Det blev imidlertid ikke til, ti han ligger på Vesløs kirkegård. Skjøndt han var en regnemester, gjorde...
Det hedder sig også fra Svenskekrigens tid, at en svensk soldat sporløst forsvandt. Senere har folk gjættet på, at han skal være forsvunden på følgende måde. I Morud skov står den dag i dag en ældgammel egestamme, som er hul inden i. Da den ene side af den faldt ud, så man kunde se hulheden, fandt man der inde en benrad og en sabel, og man gjættede...
Vejen, der går mellem Bredstrup og Herslev og i almindelighed kaldes æ gammel landvej, skjærer sig ind imellem nogle bakker en lille smule vest for Bredstrup, og hele dette bakkestrøg kaldes Bredstrup spang. I disse bakker er der nogle halvt tilgroede hulninger, som siges at være komne af, at da Svenskerne i 1650 60 var her i landet, kunde de ikke få...
Ved hjørnet, hvor den såkaldte kirkesti, en markvej der går fra Torp og over ad Bredstrup til, støder sammen med den vej, der går til chansséen fra Kongstedvejen, ligger der en sten, i hvilken der er boret flere huller, men tillige er der nogle andre flade, spredte omkring på denne. De siges at stamme fra svensketiden i 165860, da Svenskerne rev...
Polakkerne vilde jo have penge, mens de var her, og beklageligt var det, at der var nogle, som viste dem på visse folk, for de viste jo nok, hvem der havde penge. Sådan fik de også anvisning på præsten her. Han skal have levet i et usømmeligt forhold til en pige i Elling, og hun skulde have haft nogle penge af ham, som han havde syet ind i nogle bukser...
For nogle år siden var man ved at reparere Tåning kirke, og da fandt man ved remmen over koret en sølvkjæde, som til at hænge et jagthorn i om halsen, tillige med nogle sølvskeer, som nu findes på oldnordisk museum. Man mener, at det stammer fra en gård her i Tåning, som hedder Hald. Det er nu to gårde, men oprindelig var det én gård, og på den skal have...
Da Svenskerne kom til Mogenstrup, forlod beboerne deres gårde og flygtede ud i Rondesmose, vesten for byen. De boede så længe der ude, at flere af de Mogenstrup mæud blev født der ude. En mand, der boede i eu af de vesterste gårde man påpeger endnu, hvilken det varlistede sig en dag hjem og vilde hente en kage af dem, de havde skjult, inden de tog af...
På Øster-Aslund kom der i krigens tid en oberst med fyrre mand, nogle siger, at det var kejserlige, andre, at det var svenske. Bertel Kjærulff, som ejede gården, var da i Øster-Hassing kirke, og traf de ubudne gjæster, da ban kom bjem, selv måtte ban bo i herberget i den tid. Han havde lært tysk af Dyrskjøt, der var gift med hans søster; men han lod, som...
1812 var flere mænd her fra egnen på en kanonbåd, og gjorde her søtjeneste. De opsnappede et engelsk skib ladet med indigo, hvorved hver af de menige fik to fusende rigsdaler kurant, som de fik udbetalt i nationalbankaktier. Derfra stammer den velstand, som endnu findes her i flere gårde. I Lundsgård findes endnu én af disse obligationer. Pastor Kramp,...
Hos Tarben Pedeiseu i hans fodegård i Kleyod på Klitten har altid været velstand. Da Engelskmændene laudede på kysten, meddelte spioner dem, at den mand var meget velhavende. Sin velstand havde han siddende i solvtøj og rede penge. Alt dette havde han ved en tjenestekarls hjælp nedgravet på et hemmeligt sted. De vilde have ham til at bekjende, hvor...
Når man går vesterpå fra Krik til Agger, er kommen over æ Kåst og halvvejs til Agger, ser man nede ved fjorden (æ ævr) en række små jordhøje med en fordybning i midten og ud mod syd. Det er en skandse. I disse høje kunde stå en kanon og rettes ud imod fjorden. Rimeligvis stammer skandsen fra krigen 165758, idet skandsebakken, som var sønden for Agger,...
Når jeg skal fortælle sagnet om RammedigevoJden eller æ Kåst, som den i daglig tale kaldes der på egnen, så bliver det sådan, som jeg har fået det fortalt af min fader. Men jeg vil i forvejen give nogle oplysninger om det, som er tilbage af volden. Volden eller diget strækker sig fra syd til nord lige tæt osten om Rammedige kro. Til begge sider af denne...
