Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
To drenge vilde have en kat til at flyve og bandt derfor to svineblærer i halen på den og bar den ud i marken. Men i steden for at rejse ad luften lob katten hjem. Da stalddøren stod åben, lob den ind i hakkelseloen hen foran hestene, og de blev 'ange, stiede tilbage og tog hver sin krybbe med sig. Manden, som just var færdig med at fodre, begyndte da...
Der var en tyvebande her på egnen, og Thomas Stald og Wolle Ast de var hovedmændene, de boede i Lystrup Treide men ikke i ét hus. Alle Lystrup mænd var mistænkt som tyve og hælere, og de sagde, at der kun var én ærlig mand i byen, og det var en tyrk, men den mand hed også Tyrk. De kjorte omkring og stjal, og de lagde dyner på vejen at kjøre på for ikke...
En posekræmmer kommer ind i en gård i Tyvkjar og hører der, at der er stjålet en hest fra dem. Den kan a give oplysning om, siger han, for den står opstaldet i Kolding. På hans ord rejser to mand derud og går ind til herredsfoged Oxenbøll. Det er for sent, I kommer., siger han, i går gjorde to mænd ed for, at det var deres, og nu er den i Vejen....
Dette her hus kaldtes i gamle dage Rytterhuset, og der er også en fenne, som kaldes Rytter fennen. Militærhesteno var udsat på græs på landet, øg så var altså her rytterstalden, for huset var blot en stald. Men da det hørte op med hestene, blev der indrettet beboelse i huset, og der kom siden en mand til at bo i, som fik navn efter dette og kaldtes...
Stafensmorgen trak de folks heste ned i staldene og vendte dem baglænds i båsene. De trak en halvvogn op oven på huset og stoppede skorstenene. Ved Thomas Baks i Jerslev stoppede de gulerodstop i skorstenspiben og lagde sten oven på. Da konen nu skulde til at fyre om morgenen, var hun nær omkommenes af røg. Endelig lintes toppene ved varmen og faldt ned,...
Når malurt gror af sig selv ude på folks mark, betyder det ulykke. Mors.
Geheimeråd A C. Holstein på Langsø var lidt ejendommelig, men han var meget god af sig, og folk kunde narre ham for et godt ord. Hovfolkene gjorde han aldrig nogen fortræd, og de var nærved at benytte sig vel meget af hans godbed. En fæstebonde piøjede en hel dag på Langsø hovmark foruden skjære. Da han kom ind til garden om aftenen, fandt han den der,...
I kvægpestens tid flyttede beboerne deres kvæg ud i buller, som do gravede ind i bakkeskrænterne og dækkede med grene og torv. Af en sådan halv underjordisk stald bar der været spor på en mark i nærheden af Ottesgård her i Barsmark. En anden lindes på marken Spiamslykke ved Dybvighoved.
Nogle påstår, at kvægpesten var her ga 8om$ø L745, hvilket ifolge en gammel skattebog fra en gård i Pilemark ma betegnes som aldeles rigtigt, og meget kvaig dode da. På Bisgård addøde hele kvægbesætningen med undtagelse af en ko og en stud, og i den nordre gård i Vadàtrwp dode alle kreaturerne. Ejeren af den sondre gård lykkedes det derimod at redde lude...
Man må aldrig spænde døre i en stald, så bliver kreaturerne syge. F. Weåerw.
Koen malker gjennem hornene, og derfor må vi ikke, hverken i stald eller pa mark, binde tøjret om hornene på den, det standser mælken. 099 og 1000. A. E. Jakobsen.
Der var aldrig tale om lys i stald og kolurs. Di' malkede i mørke og fodrede hestene i mørke. Om formiddagen tarsk mand og karl sammen i loen. men om eftermiddagen skulde karlen skjære hakkelse, og da skulde den store dreng heran og tærske sammen med manden. Per Rytter, Testrup.
Pastor Jantzen gik aldrig i seng inden kl. 5er 6 om morgenen, når de andre stod op, og det blev han også ved med, til han døde. Da tiden blev ham lang, vilde han gjærne have nogle til at sidde og snakke med sig, og så sad de og spillede kort og drak en dram med ham. Hvem der gjorde det, de blev vel betænkte i hans testamente, så de fik deres aftensæde...
da.etk.JAH_06_0_00865
Der var en præst en gang, der havde to karle. Det var nu tæt ved kirken, han boede, og avlskarlen han var så ræd for at komme i nærheden af den om aftenen, men andenkarlen derimod han var så dristig, han gik ikke mere af vejen for kirkegården end et andet stykke mark, og han gjorde ord af, han turde lige så godt gå ad kirken om midnat som om middag. Så...
Der var to karle, som snakkede om, hvad profession de skulde tage dem for, som de kunde tjene mest ved. Så blev de ens om at give sig til at stjæle, for det troede de da nok, der var mest at fortjene ved. Nu skulde de da til at lægge over med hinanden, hvor de skulde gjore deres første fangst. Ja, siger den ene, a véd, hvor der står en fed bede i en...
I Fjaltring var der en præst, hvis søn havde studeret sig fra forstanden og ikke blev ret klog igjen siden. En måneklar aften løb han fra Nørre-Nissum, og da han kom ud på landevejen, så han til sin forskrækkelse sin skygge lige bag efter sig, men han troede, at det var Djævelen, og løb så alt hvad han kunde. Af og til skottede han over skuldrene efter...
En gammel rakker lå for døden, og så blev præsten da hentet Han spørger ham, om han havde nu ingen store synder på hjærtet. Nej, ikke uden én, sagde han, men den vilde han ikke en gang åbenbare, for den kunde han ikke få tilgivelse for. Jo, han skulde blot sige det. Ja, han havde altid tykt så godt om sig selv. Ja, siger præsten, den synd kan det være...
Kræn Hansen og Birret Ryssing boede nede i Hule. Hun var en dygtig kjælling til at gjøre med hænderne. Så var det i 1826, vi havde den usle avl, og da kjøbte hver mand et par stykker gamle bæster eller også en fire stykker på Lerups marked, der holdtes midt i høst, og så gjorde de hele efterårsarbejdet med de her usle krikker og lod dem gå ude og bjærge...
Hjemme på Barkholdt i Bindslev var vi meget tidlig på færde st. stefansmorgen, ti rundt om i egnen var det ungkarlenes morskab at spærre stald- og karlekammerdør ved at kaste møddingen op foran. Man måtte derfor være på sin post, ti det var ikke noget fornøjeligt helligdagsarbejde at flytte en hel mødding for at komme ind (ud) til kreaturerne. Men det...
Hvis naboen kan få fat i en mands møgbør stefansmorgen eller hans greb og skovl, så han ikke kan få moget, kan gå ind og kræve stafenskage hos ham. Allerbedst er det, hvis naboen kan få moget i mandens stald, inden han selv kommer derud. Den morgen kommer ingen ind på fremmede steder uden at blive budt noget. Juledag holdt folk sig altid hjemme, og da...
