Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Da jeg i morges gik mig en tur ud i haven, som jog altid plejer, så gik jeg og tænkte på dig, ti jeg havde drømt om dig i nat, Du kan tænke dig min forbavselse, da jeg slog øjet op og så den lille uskyldige blomst stå og knejse for min fod. Jeg tog den op og besluttede at sende den til dig. Den ligner dig bestemt; den er så hvid, som du er blid, og grøn,...
Hav a tjente ved min faster i Vestervelling, skulde hun give mig det linned, a sled. A fik det også, men det var lavet af skageblår, og a kunde ikke gå i det. Når a kom ud i marken, trak a skjorten af, lagde den sammen på en sten og bankede den dygtig med tøjrkollen for at pindene skulde blive noget mindre. Min faster kunde ikke forstå, hvorfor mine...
Remse om mændene i Gjerlev. Lavst Broløs han * haste betændt, Jens Frandsen han æ rask å gesvindt, Anders Lærke han hå så stakket nå fenger, Kræn Smæj han wårer it længer, Pe Venter æ en deppeteret mand, Jakkob han sætte niesen i land, Kræn Pæjeses Jænns han æ lang å smal. Smæjen han æ flywwgal, Søren Jonsen han æ bodde tyk å drøw, Jæns Baj han æ bodde...
Byremse fra Gjerlev v. Randers. Murmesteren han er rap og gesvindt, Jens Frandsen han er hastig betindt, Ajs Lærke mæ di stakket finger, Soren Smej han gor å gor å kommer alder længer, Per Vinter de er en deputeret mand,1) Jakob han sætter nejermunden fram, Kræn Piesens Jens han æ lang å smal, Smejen han æ flywgal, Niels Baj han æ vind å skjøv, Søren...
Når troldekonerne er stakkode (bar stakkede skafter), far vi Også stakket kom. Troldsk, er bnetnnd. Mon.
Efter at boet er slået, ligger del og vejrer en tid og bliver da revet i holme. Hvis der er et tykt lag græs på marken eller engen, skal det hverres (vendes), før det rives i holme, sa bliver det stakket. Stakkene er runde. Hoet skal stå i stak mindst en ugestid, før det kjores hjem, selv om vejret er godt. Når høet skal kjøres hjem, læsser pigen eller...
En mand fra Nielstrup havde tinget hans ligkiste af en snedker, mens han var levende. Snedkeren var fra en anden by. Da han så fik kisten færdig, træffer netop en mand at komme kjørende derom, som han var godt kjendt med. Han gik så ud og vilde snakke med ham, og han spørger ham jo, hvor han vil til at hen. Ja, han skulde da til at til Nielstrup. Du...
En mand var så vidt inde i skrivekunsten, at han kunde skrive følgende ord på sin særegne måde: Stakket, lang, krum, runden-om: . | C O E. T. K.
En dreng var med hans moder ude at hske. Hun hed Lang-Ane, og han hed Lavst. Han skulde bære ormposen; men da de så kom til Fjellerad bakke, blev han træt. Moderen gik foran, og så råbte han: Fjellerad bakker æ så lånng, å wormpuesen æ så tang, mower, rnower, bi å bær mæ! Han var endda 16 år den gang og vel lang til at bære. Men alligevel hk han patten...
Der var en kræmmer, der på vejen kom i møde med Jens Langkniv. Han så ingen udvej til at flygte, og så satte han sig ned i grøften og spændte posen af sig. God-dag, siger Jens. Tak, å, Gudskelov, der kommer da et kristent menneske her til mig, og han klagede sig helt jammerlig. Er du syg? Ja, så forfærdelig, og der er langt til by, a véd ikke,...
Overtro om påsken. 1. Sildig påske god grøde. H. Brøchner. 2. Påskeregn huer kreaturerne ikke, ti den giver fodertrang. Th. Jensen. 3. Påskeaften, når skorstensilden gjemmes, nedgraves i asken en håndfuld spansk salt, som natten over skal brændes og om morgenen efter optages og gjemmes til den dag, fæet forst lades ud, da hvert kreatur får lidt af...
Gjækkevers. 1. Rosenlund, den forglemte dato 1800 og hvidkål. Kjære veninde! Se her, veninde, hvad jeg har i sinde at tilsende dig. En lilje så herlig, en hilsen så kjærlig den bringer med sig. Se nu til, du kan gjætte mit navn med rette, men det er ikke så let. Jeg er skorstensfejer ved det kongelige slot og har det meget godt. Jeg kiger stjærner...
Tøserne havde deres hår klippet af runden om, men de gamle havde til hverdagsbrug en bitte sort puld bag på hovedet. Til stads havde de en bitte hvid snip på hovedet. og hååghatte, der stod op ved ørerne, og så havde de guldgallonsluer underneden, men de fattigere gik med de sorte luer underneden. Ja, der var også nogle med indvirket solvtråd. Så havde...
A kan huske, mændene gik i en hvid lang trøje med knapper ned ad foran og om til siderne for lommerne. Om vinteren gik de i stakkede skindbugser, og når de skulde være pæne, havde de et par små sølvspænder for knæerne øg lange støvler på benene. Om sommeren gik de i stakkede hvide vadmelsbugser og hvide ærmer, der somme tider var af vadmel og tit var...
Der var 2 mænd her, der mødte med hvide sidetrøjer og stakkede skindbugser eller hvide vadmelsbugser og striberet hvergarnsvest og så hvide hoser. Om vinteren gik de i ene skindklæder af semslædersskind, men dem, der ikke havde råd, de måtte bjærge dem med allunskinds. Så havde de nogle gamle, stive lange støvler; de blev ikke brugt ret tit, og der var...
Harboøreboerne gik i grå pikkert og med hat på og langstribet vest med hvide bagstykker. Dernæst træsko og grå hoser, samt loffer på hænderne. I Ty kaldtes de grålorer. Ferring- og Trans- og Fjaltringboerne gik i hvide stakkede bugser og en hvid trøje. Mads Pedersen, Harboøre.
Min moder kom ud fra denne her gård med 5 daler i arv efter fader og moder og 2 brødre. Hun drømte nok ikke den gang, te a igjen skulde få gården. I hendes faders tid var det så armt her, te de kunde ikke spise af én gang, for de havde ikke skeer nok. Det var fæste til Uulsend (o: Ulvsund). Det var sjælden, at en mand her havde en blå kjole. De gik i...
Konen i Pilgård var noget gjerrig. Det var i udskiftningens tid, og hun lob omkring med landmåleren i hendes højhælede træsko og stakket spidsnæsede overtag over dem, og så opnåede hun derved, at hun fik den bedste ejendom, der er til byen. Peder Sørensen, Vissing.
En Dag, som a sad allerbedst, da kommer der en gammel Kone ind til mig og siger: »Har du været inde ved Hanne for stakket siden, det er forskrækkelig, som hun snakker, hun er vist ved at gå fra Forstanden,« siger hun. Denher Hanne det var en, de kaldte Gale-Hanne, men det var nu kun et Øgenavn. Siden Konen så var gået, så går a jo hen til Hanne, og da a...
da.etk.DSnr_05_0_00653
Der er en Familie henne ved Ydby Kirke, og Folk snakker om dem og siger, te de er af æ Dwærreslaww. De har det i Røven og med sådan stakkede Ben. Konen er død nu, men hun var nok lige sådan. Nu er der altså Manden og to Børn, og Datteren er bleven gift, men har nogle Børn, der er lige så sære. Det er sådan noget Dosselværk det hele. Ane Marie Jensdatter,...
