Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
36 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: sta
Mægtig brugt som forstærkelsesord: mægtig stor, mægtig rask; wessom: omtanke og snildhed; sløv: lun, snu, også lidt snedig; nøj kon: noget korn, alm.; bryste: give die; nætting: myg; påld: større gris; kuot eller knoort: større kalv: skatårn: skrald: pollm: plaske; ollm: vade: anndsk: give agt på; de anndgav a et: gav ikke agt på; de er a et tære får:...
da.etk.JAT_06_0_01018
Pastor Prangen i Nørbeg kom en aften til Fårup station med sin kones kyse på. “Sådan en skulde De Fanden gale mig Lave, den er god i sådant vejr”, sagde han til mig. Det var nemlig meget koldt. Lærer Våben, Fårup.
da.etk.JAT_06_0_00531
Knud Kjællingbjærg var stodderkonge her. Han var en tid ridende og havde en gammel afbrugt sabel med sig. En dag kom han til Bertel Madsens gård i Sønderby. Da kom der et kvindfolk halende ud af gården med en sæk på nakken og galopperede sonderpå ad udmarken. Kongen bag efter med morgenstjærnen, hentede ind på hende tid efter anden og nåede hende omsider...
Når en person ikke er hjemme ved et måltid, må en anden ikke spise med hans ske, ti da vil han blive sulten, hvor han er. B. H. S.
da.etk.JAT_03_0_00171
Vi gjorde hove til Modulet. Så var det i hostens tid, vi skulde kjøre korn hjem. Ingen måtte begynde at læsse, inden manden selv rakte sin stok i vejret med sin hat på. Stokken var en kikkert, og han stud på et dige for enden af agrene. Så skyndte de dem allesammen at læsse, for den, der kunde forst komme op til vejen ind til gården med læs, han var for...
da.etk.JAT_02_0_00064
Pæsygenen var i Fruerlund i Als sogn. De kunde drive hovederne ud. og så stillede de dem pà mongen og drynede og så i vejret, og så kunde de skrusse lige ned og var døde med det samme. Der var en bitte kalv, den tik de ind i et bitte udskud bag deres ovn at sta. og sådan blev den frelst, ellers havde deres kreaturer dod ud allesamiuen. Det gik for sig,...
da.etk.JAT_01_0_01261
Når der er orm i håret, og det lober af. sa skal en, Når månen or i opgang, sta og se ud ad vinduet, og i det samme en ser op efter manen klippe alle uderenderne af båret, så skal det give sig til at gro ret kraftig.
da.etk.JAT_01_0_00495
Når høstkarlen har ladet nogle enkelte stra blive ståonde hag ved sig, råber man til ham: “Her star én og vinker ad dig bag ved”. Hvis han lader tottor sta efter sig, er det en vittighed af hans opbinderske at samle dom i to lokkor og binde dem sammen i toppen og sa lade dem sådan stå. De kaldes for porte. Kammene efter leen kaldes skårbalker. Det forste...
da.etk.JAT_01_0_00255
På en herregård på Fy en, sad de og talte om, hvem der var angst. Der lå nogle gamle riddere balsamerede i et kapel ved kirken, og der siger en pige, at hun turde nok gå op og hente en finger, der var gået af en af dem. Hun går også derind, og de sad og ventede, men hun kom ikke tilbage. De gik nu derop og så efter hende. Kistelåget var slået til side,...
da.etk.JAH_06_0_00371
Der var en, der hed Soren Lavrsen, han arbejdede ved Madam Søgård i Skanderborg. Så var han bleven tørstig, og han går da hjem til Stjær for at få noget at drikke. Da han så kom til Skanderborg igjen, spørger madam Søgård, hvor han har været henne så længe. „A harDævlen fo været hjemme at få noget at drikke", siger han. Søren skulde til at giftes, og så...
da.etk.JAH_06_0_00223
En fra Vejlby på Harboøre druknede selve stafensaften. Han var ude at tage noget af det vrag fra de engelske skibe — for meget kræver jo mere. Det vrag var drevet ind gjennem Torsminde, og han druknede inde i Nissum fjord, kom så ud af gabet og ind igjen ad Aggerkanal og blev til sidt skyllet op her nede ved Tyland i Limfjorden. Han var den sidste af...
da.etk.JAH_05_0_00757
Da der var bleven gjort jagt på kjæltringerne, kom to af dem til at høre Lovens sogn til, og den ene var 40 år, og den anden 19. Hun havde et barn, men til al held og lykke døde det knap efter, og sa varede det ikke ret længe, inden han på de 40 år også døde. De skulde til at gå i skole som andre børn og lære noget, men det syntes de jo ikke om, for...
Til sidst blev det galt fat med Peder Tinding. Han var nemlig i Holstebro en dag, og der var tillige en karl fra Vejrum præstegård. Det traf sig nu, at de begge to var inde hos en kjøbmand at forrette nogle ærender, karlen var der for at betale en regning for præsten, og han skulde da med kjøbmanden ind på kontoret for at få regningen gjort op. Imedens...
da.etk.JAH_05_0_00371
For 60—70 ár siden havde de en præst i Staby, der hed Buchler. Det skal slet ikke have været sæ dårlig en præst i den forste tid, han kom der, men en slem kjælling havde han til kone, der efter bedste evne gjorde det broget for ham. En dag, da konen havde vist sig særdeles slem imod ham, lob han hjemme fra. Nede ved Staby sø traf han en dreng, som han...
Vi fiskede med glib. Den var trekantet og med den ene flade side vist fremad. De andre to sider var der fastgjort garn pa, den forreste derimod fri. Vi skod dette redskab foran os, vadende i vandet og trækkende en båd efter os. Pa den forreste flade side var fastgjort en stok. som forneden var tveget. Nar det så gav et lille stod i gliben, kunde vi...
da.etk.JAH_05_0_00122
Skjærtorsdag skulde man altid have kàl til middag, lavet af ni slags. Aftenen før tløj alle skaderne til Bloksbjærg, hvor troldhegsene brugte dem til drikkebægere. Når man gik i seng den aften, skulde man altid vende bunden i vejret på sine træsko, for ellers tog en troldhegs dem og red på til Bloksbjærg. Langfredag spiste mau rugmelsgrod til middag. Den...
Hans Smed han spilte en gang til et bryllup i StreUev. Han og Kræn Medom var sammen om at spille i flere sogne, men de gik dog hver for sig og havde så en medhjælper. Nu havde Hans Smed sådan en simpel medhjælper til det bryllup, og da de ventede præsten om morgenen, skulde de sta og spille uden for døren, når han kom. Der var kun en lille vriden om for...
da.etk.JAH_04_0_00170
Det var ovre i Ale ved et par gamle folk, at konen havde for skik at brokke deres ringe sammen i øl le— brødspotten, og så satte hun den om aftenen i askekrogen inde i den åbne kakkelovn, der kunde den sta om morgenen og være ly, så kunde hun snarere lave det til. Men sa havde manden den skik øm natten at pisse ind i asken, og der træffer han en nat at...
da.etk.JAH_03_0_00225
Belysningen var så simpel, at vi ligesom gjennem en tåge lige kunde skimte hinanden. Vi havde en vægeklove med prås i, og når den skulde brænde godt, skulde kloven sta på skra, men skulde lyset være sparsomt, så stod den lige op. Kristen Pedersen, Vivild.
da.etk.JAH_03_0_00104
Der var en mand på Dueholm på Mors for et par hundrede år siden, han havde bygget sig en mægtig stor lade. Ingen håndværkere i Danmark forstod at hugge sådanne, for den skulde være i sådan nymodens stil. Så fik han en Nordmand her over til at hugge den, men det var ikke mesteren selv, det var en mestersvend, og han skulde sta fore det tillige med en hel...
3