Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hals Picest beskyldte en gang en kone for, at hun var en heks, hvorover konen blev så harmfuld, at hun stævnede ham for retten. Og da han blev adspurgt, om det var sandt, at han havde kaldt denne kone en heks, svarede han ja, hvorfor dommeren bød ham at bevisliggjøre sin påstand. Derpå tog Hals Præst to halmstrå og lagde dem over kors på gulvet, kunde...
Hals Præst skyldte Per Madsens kone i Slæbslnj for, at hun var en heks, og så lod de ham stævne for retten. Han mødte så sammen med hende en dag. Siden de kom op på torvet udenfor rådstuen, sankede hun hendes klæder op til hendes mave, for hun tykte, hun gik i vand til hendes armhuller, så hun overgik en skam, så det var forskrækkeligt. Da hun skulde så...
Der har været en heks i Skjoldelev, hendes datter kunde blandt andet gjøre den heksekunst, når hun kom til de andre hjordeknægte, at malke af en hæsselkjæp, og det til mælken kunde skurre, og hun havde sådan magt over kreaturerne. Hvor de andre drenge måtte bruge kjæppe og piske, der behøvede hun blot at kalde, så kom de, om de var end aldrig så vilde....
Mester Matrin havde en broder i Astrup, der hed Mester Lavst. Denne skal have skjældt den daværende bispinde ud for en heks, og så blev han stævnet til at møde ude i Ribe og godtgjore, hvad han havde sagt. De stod for alteret, og der gik en lille fruerhund oppe imellem dem og var så glad og snøftede og sprang endog op ad nogle af dem. Det tænkte de ikke...
En mand skyldte en anden mands kone for at være en heks. Så vilde den mand have hans kone gjort ren og lod den anden mand og hans kone stævne. Da de nu kom for retten, kom der en hund og skrabte på døren. Ingen vilde lukke op for den, men så sagde Anders Allehånde: "Vil I ent loppe, så vil a", og så loppede han døren. Da kom hunden ind, og så bad Anders...
Til tingstedet i Røde kro blev der for mange år tilbage stævnet en mand fra Rugbjærg og én fra Hjarup på grund af en proces, der havde varet i flere år og angik to brune heste. Sagen var den, at disse to mænd havde været kjørende i Åbenrå td marked, og så. solgte han fra Nørre-Hjarap to heste til ham fra Rugbjærg på den betingelse, at de skulde leveres...
En god mil fra Odense ligger herregården Bramstrup. Den ejedes i lang tid af familien Brokkenhus, som også besad Lindved i Stenløse sogn. Til ingen af gårdene er der nogen synderlig skov, og den eneste bøgeskov er en lang strimmel, som kaldes Langholm. Da Bramstrup en gang ejedes af en fru Brokkenhus, fik bymændene i Volderslev i sinde at gjøre fordring...
En herremand i Ulfborg eller Hjerm herred havde sådan mishandlet sin kone, at hun døde deraf. Men hun havde ingen ro i sin grav og kom hver nat for at plage manden. Han søgte til en præst i Ringkjøbing-egnen, som bandt an med hende og fik hende sådan nedmanet, at manden kunde have ro også siden solnedgang i et lille kammer på gården, men der måtte han så...
En gammel karl på nogle og tredive år tjente her ude i Stævne, et par gårde her osten for byen. Så holdtes der marked i Hadsund, og han var da til marked med et får for hans fader. Han bandt det ved en vogn der nede og var henne at drikke med nogle kammerater og blev noget svirende. Da han skulde hjem, kunde han ikke huske, hvor fåret var, og tog så et...
To brødre havde sat hinanden stævne for at følges ad på tilbagevejen fra Marstal. Efter aftale ventede den ene på den anden, men det varede syv lange og syv brede, og han kom ikke" og til sidst besluttede den anden at gå hjem. Endelig sér han én forude, der efter dragten og det hele væsen at domme måtte være broderen. Han løb da og råbte efter ham. Men...
En hestehandler var forlovet med en pige her fra egnen, men var bleven kjed af hende og besluttede at skille sig af med hende, hvorfor han satte heude stævne i nærheden af Galgebakken ved Blendstrup. De mødtes der, og prangeren bandt sin hest ved galgen, og begge fulgtes ad hen i en kiatskov, som den gang fandtes vest for galgebakken, hvor han myrdede...
Stavnsbjærg har i gammel tid været omflydt af vand, men ved den nordre side har øen dog haft forbindelse med det faste land, idet der er fastere bund, hvorimod der ved de andre sider i lavningerne findes mange havskjæl. Her har i gi. dage været en roverborg, hvor sørøverne stævnede ind fra deres farter, og deraf kommer navnet. Dorothea Hansen,...
En søn og to døtre af slægten Juel blev fortrængt fra Mejlgård af en slægtning (farbroder?) Da de skulde rejse og tog afsked med hinanden, plantede drengen en cg og søstrene hver en bøg og satte hinanden stævne der, når de kom tilbage igjen. Men det skete ikke. Egen holder sig frisk endnu, og den ene bøg, men den anden er ved at rådne væk. De kaldes de...
Lidt norden for kirken på den østre side af landevejen har der stået en tornebusk, som gamle folk godt kunde huske har været der, og med en stensætning runden om. Den kaldes æ Tingbusk, og der blev holdt ting, når der blev samlet til stævne. Niels Povlsen, der udryddede den, fik en gal hånd, og så troede de gamle, det kom deraf. mads knudsen, jegind.
da.etk.DS_03_0_01682
Udi Haslev vang ligger en bakke, kaldes Korshøjen, af den årsag så kaldet, at de udi fordum tid krøbe der til korse. Udi (samme) høj skal ligge en jætte begraven, kaldes Sigvat Trane, som skulle selv have opbygt Vieby kirke, og ligger på hans graven sten, tre alen lang. Menes også af de ældste i sognen, som for dem er sagt, at han skulle have stået på...
I min drenge- og karletid lå der en 5, 6 pulsvåd her i byen, og når det nu var ved den tid, de skulde komme, da så vi vester på. Sådan så vi ikke 1, men 16 gange to både, der kom sejlende bag efter hinanden og stævnede lige herind imod land, men når vi så gik ud at se igjen, var der hverken båd eller sejl at se på fjorden. Men det syn betød aldrig noget....
Hver nytårsaften skulde nissen have sin nadver. Men så traf det en sådan aften, at der var en stærk frost, og derfor kom de smorret ned i bunden af gryden, at det ikke skulde stævne. Da nu nissen kom og vilde spise sin grød og ikke fandt smorret, blev han så vred, at han sprang af staldloftet og ned i stalden og slog en rød ko ihjel, hvorpå han gik op...
På Hindo i Stadil fjord boede en mand, der ellers sad vel i det, men et år i en stræng vinter slap foderet op, og manden var så bedrovet over den ting. Han sad en dag ved bordet og klagede sig, da lod en underlig rost tæt ved: «Jeg skal nok hjælpe dig.» De så og så, men der var ikke et menneske at se. Manden biede nu et par dage, og køerne trivedes vel,...
