Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Fra 1848 har Peder Kjeldsen, Darum, fortalt lidt om slavekrigen. Han og et par andre mænd var stævnet til Hjortlund sammon med flere fra omegnen, for at forhandle om, hvad der skulde gjores. På hjemvejen borte de en kirkeklokke gå, og snart gik alle klokkerne i omegnen, og en stafet kom ridende og mældte, at nu var slaverne her. Det viste sig så, at det...
Pastor Momme i Gammelby kunde ikke forliges med sin degn, der hed Johansen. En gang var herredsfoged Vith i Bjærge ovre i besøg hos Mornme, og degnen var også til stede. Herredsfogden var oplagt til spøg, og da præst og degn kom i ordstrid, pustede Vith til, så det gik over til håndgribeligheder. Præsten vilde nu have herredsfogden til at skifte lyd...
Anders Madsen i Brigsted har formodentlig af drik fået en svækkelse i halsen, der gjør, at hans hoved idelig drejetom til den ene side, så han idelig må rette ved det. Hele Brigsted tror, at Fanden således har vredet hovedet på ham, fordi han forgangen år vovede at gjække ham, idet han vilde vise et stykke lærred, som man tror, han selv havde stjålet,...
Mads Jyde i Sundbyøster boede i et hus indenfor Per Svendsen, og skulde kjøre gjennem hans port, men lukkede den ikke efter sig. Per Svendsen klagede til birkedommer Kramer, og Mads blev stævnet. Så kjøbte han en lækker stegegris, fik den i en pose og gik med den til birkedommeren. Ja, det er jo klart, siger han, at du har ret, lad P. Svendsen selv...
Der var en birkedommer Agerup på Pederstrup, og han vilde gjærne tage imod stikpenge. Så var en slagter og en smed på godset blevet uens, og de skulde da have dommeren til at domme dem imellem. Så kommer den ene op til Agerup med en stor slagterregning på kjød, han havde fået, og den var kvitteret, han mente jo, det skulde hjælpe. Den anden kommer med en...
Knud Pot i Nørre herred var bekjendt for en hel mestertyv. En gang gik han hen og stjal en mands ko, og så trak han til marked med den. Men ejeren var allerede kommen der og kom hen til ham og siger: Den ko, du der trækker med, den ligner meget én, a har. Ja, der er meget, der ligner hinanden, sagde Knud Pot, vil du ikke lige holde ved den en...
På en gård i Kalundborg-egnen boede i slutningen attende århundrede en gammel militær, major Påske. Han fik ord for at være en krækkelhas, der levede i idelig ufred med do omboende bønder, fordi de ikke rigtig kunde komme i gang med at holde deres kreaturer på deres eget, og majoren lod dem optage og lod sig betale efter lovens stræughed. Nu havde en af...
Min morfader Mads Weiss boede først i ørre, og der på egnen kaldte de ham da Ørre doktor. Kan blev stævnet for retten i Herning af doktorerne, for den gang havde han jo ingen bevilling. Så havde han fået en mand til at stille der med hans lille dreng, som havde et stort hareskår (drengen boede siden som mand i Yorgod). Nu vidste jo dommeren, at han...
De Tyrstcd-mænå var et kraftigt folkefærd. Når de samledes til stævne, drak de hver en pot brændevin. De var 18 i alt, og det var altså en skjæppe. Når de så blev fulde, så sloges de, men så snart de kom sammen igjen, drak de atter forlig. En gang havde de julelegestue ved min bedstefaders, og der var kommen en karl til stede, som var avlskarl for...
Min broder var smed og boede i Vejen, og så en gang a var henne at besøge ham, var der konegilile. De kaldte det at gå med barselpotte og satte hverandre stævne om, hvad dag de vilde mode. Da de gik der fra, var de helt rasende. Så vilde de gå hen til smedjen og gjøre klammeri der. De stillede jo an med det og fandt på alt det reveri og spektakel, der...
Det gik forhen ikke så nøje til med gamle heste, mange blev af kjorte i efteråret, og så duede de ikke mere. Et efterår var der på Børkop mark kommet til at gå sådant et gammel og og græsse. Ingen afhentede det, og da det havde gået i nogen tid, tog man det ind og lyste det op, som loven bod, i tre kirkesogne. Da der efter dette ingen ejer mældte sig,...
Der lå en forskrækkelig stor sten på en åben plads i byen Terndrup, og der samledes bymændene, så snart der tudedes i et horn. Det kaldte de at skulle til stævne. Vi skal samles ved den grå sten, sagde de. N. P. Hansen, Lyngby.
Bystævnen i Vrly, Samso, var midt i byen, og der stod en del store sten, som kaldtes Majstenene, i en rundkreds, én for hvor mand i byen. På denne sad bymændene ved stævnet. Mikkel Sørensen.
Skulde mændene i en by give deres erklæring i en eller anden henseende eller vedtage et fællesarbejde eller udrede bidrag f. eks. til brandlidte, da samledes de gjærne på stævne en plads i byen, hvor der stundum findes plantet et træ med stenkreds omkring ved lyden af et horn, som oldermanden opbevarer og må svare til. Ved sådan lejlighed n.vdes vel...
Byens formand eller oldermand skiftede hvert rtr efter omgang på livens gårdmænd. Hos barn opbevaredes byhornet og tallerne. Hans forretning var at fremtræde på gadestævnet for ved tuden i bornet at sammenkalde bymandene, nær noget var at afhandle efter deres vedtægter eller bylove. Hornet var hvidt og et meget udmærket stort oksehorn, hvorpå alle...
Pastor Andresen i Selde havde en avlskarl, der blev skyldt for at stjæle fra præsten, og derfor blev han stævnet til at mode i Skive. Præsten ledsagede ham for at værge ham, og hævdede med stor styrke, at avlskarlen var uskyldig. Da nu præsten ikke vilde gå ved det, så slap karlen. På hjemvejen siger præsten til ham: Vi vandt dog sejr, Søren. Ja,...
I Hvidbjærg sogn var der forhen en degn, som hed Thorup, han havde studeret til præst, men så lokkede han en pige, og nu blev han ikke mere end degn. Han havde en husholderske, der hed Karen man kaldte hende for resten, Karen Thorups, hun havde været hos ham i mange år, og folk mente, at han ej kunde jage hende ud, skjøndt han tit prøvede på det, da de...
Der var et sted en mand, som boede ved kirken, og han havde sådan et og andet at sælge, men især brændevin, så Imn var da som en slags kromand. Så bavde ban en gang budt en bel mængde unge karle sammen til at komme en søndag eftermiddag at sidde og svire hos barn. og de spurgte jo deres forældre, om de måtte komme tc'n fra by den dag, de foregav også,...
da.etk.JAH_06_0_00374
Per Timling boede i Timling i Asp og levede omkring ved 1800, nogle mener tor, andre senere. Alle gamle folk der i egnen véd at fortælle en masse historier om ham. En gang var han opkjober for en svinehandler sønderfra. Det traf sig da. at han kom til Sejbjærg i Favsing for at kjøbe svin. Lavst Sejbjærg havde også netop nogle svin, han vilde sælge, men...
Syd for Billum Tarp var der for en 80 år siden en lille plet jord, de kaldte æ Knold. Der kunde vel være en skjæppe land i det hele, og nord derfor var en indsejling. Sønden for kunde de ikke sejle, da der kun var en mindre strøm, men den egentlige strøm gik norden for. I æ efe kunde de kjøre derover til Knolden, men i æ fuldvand kunde de sejle derover....
