Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En karl fra Viborgegnen kom til at tjene en hestehandler, mod hvem han ofte var på rejse både i og udenfor riget. En gang kom han til Hamborg, som han fandt meget behag i, og da han kunde få en god tjeneste hos danske folk der i byen, sagde han farvel til hestehandleren og blev hos disse folk i to år. Så får han lyst til at se sine gamle forældre og...
En kone havde en søn, som havde været udenlands og var lige kommen hjem. Da han nu gjærne vilde gjore sig til af, at han havde læst fremmede sprog, benyttede han lejligheden, idet katten sad på skorstenen, til at sige: Was der dejfol is das for en dings, dor sidder på der das mit der langen svands mit der mås. Æ Herregud, sagde konen, nu er min...
Refsnæsbocme har ligesom alle på udkanter fjernede folk noget særegent hos sig. Mandens og kvindens højtidsdragt er sort, og den sidste bærer stedse hætte på hovedet, udstoppet med flere pund uld eller blår og omviklet med flere tykke forklæder. Deres daglige dragt har også noget ualmindeligt, især kvindekjønoets med deres mange læg og folder. Konerne...
En mand fra Hansted, Ravsted sogn, var rejst ud ad Ditmarsken for at få sig en tærskeplads. Da han efter en otte dages forløb havde fået arbejde, skrev han hjem til sin kone, at hun skulde sende ham hans tøj. Til al ulykke kunde hun nkke sende ham det, ti hun forstod ikke hans sprog, han havde bu glemt sit danske mål og kunde nu ikke andet end tysk. I...
En gårdmandsenke lod sin søn gifte sig, og de unge folk skulde arve gården efter kende, men hun vilde være manden, så længe hun levede. Da hun nu tillige var stræng og ga'., havde svigerdatteren det kun simpelt i alle måder. Da den gamle en gang havde plaget hende lovlig meget, sagde hun, at det var ikke til at holde ud, og at hun vilde gå op på loftet...
I den tid Spaniolerne var her inde, da fik fru Jermiin på Engelsholm Niels Christian Pedersen samlet til gården. Han var toldbetjent Pedersens søn ved Skjern bro. og hun havde holdt ham over dåben, for hun var jo ejer af Lundenæs og Lønborggård og Skrumsager. Da han nu var hendes gudsøn, ofrede hun på at få ham oplært og uddannet i fremmede sprog. Da han...
Den unge Thygesen var forst stiftamtmand oppe i Norge. Han rejste ned gjennem Tyskland og vilde til Frankrig, og der kjorte han med solvsko under hestene, der blot var fæstede med et par SØm. Når de så tabte én, var hans stemp jo derpå: Thygesen, Matrup, og så kunde den, der fandt den. jo se, hvem den tilhørte. Han var forfærdelig rig og havde to store...
Min moders bedstefader var ved at kjore mog, og da kom de og tog ham, han skulde ben i kongens tjeneste. De bandt hestene for vognen, sil kunde de tage dem der hjemme, om de vilde, og han måtte folge med dem lige så beskidt, som han var, han blev hverken vasket eller fik rent linned på. Der var ufred i landet den gang, og han var henne i krig en tid. Så...
Pastor Bisted i Husby var endnu i sin alderdom kraftig og livlig. Det var en fuldstændig fejl hylde, han var kommen pa. Han skulde aldrig have været præst, og dette erkjendte han også med sorg, især når han horte en levende forkyndelse af en anden præst. Han vilde også helst undgå at præke, og Husby kirke stod tit tom, især om vinteren, nar der var...
En præst i Sønderup, Qvotrup, havde den besynderlige mening, at ban kjendte dyrenes sprog. En gammel nu afdød degn fortalte, at han oftere, når han kom i forstuen, hørte præsten gjø højt inde i stuen. Når han så kom derind, fandt han ham liggende med benene oppe på bordet, gjøede for ham og sagde: Jeg vil sige Dem, Møller, jeg forstår dyrenes sprog....
Pastor Barfoed i Bjærgby havde en stående text ved brudevielse: Nu lægger I to jeres hænder sammen, og så lægger Vorherre hans hånd ovenpå. (Med de ord lagde præsten sin hånd på deres). I en prædiken sagde han: De fattige og de ringe kan så mænd lige så godt forrette deres gjerning med Vorherre som de store og mægtige, og jeg forsikrer, at den ringe...
En kone havde en søn, som havde været udenlands og var nu nylig kommen hjem. Da hun nu gjærne vilde gjore sig til af, at han havde lært fremmede sprog, benyttede han lejligheden, idet hans moders kat sad på skorstenen, til at sige om denne: Was der Dejfel ist das for en dings, der sidoder på der das mit der langen svands mit der mas? A Herregud,...
Der var en skrædder, det var sådan et stykke vigtig prop, ligesom de fleste skræddere, og han sidder en dag og skjærer til. Så kommer hans kone ind og siger: Hvad er det, du der klipper? Jeg klipper ikke, jeg skjærer, sådan hedder det i vort sprog. Det har a lige kjær, siger hun, når en bruger en sags, sa klipper en da. Ja, men jeg siger...
Ved ungdommens fastelavnsgilde blev katten slået af tønden (men katten var da en græstorv e. 1.), og derefter red karlene omkring. Der var sa i flokken både konge, dronning, prins, hertug, general, bønder o. s. v., men den vigtigste person var næsten narren. Han var pyntet så naragtig som muligt, red på en gammel mager hest, havde fuldstændig frit sprog...
Byhyrden blæste tre gange i hans horn, og sa skulde de komme med deres hoveder. Midt pa Bostrup gade står en gammel eg fra hovtiden, og ved den holdtes der stævne. Der fik de skurer pa stævnestokken, når der var gjort forseelser. Deraf kommer den talemåde: det er ikke godt at få for mange skurer (på æ horn). De havde også en oldermand der. Ja, den eg kan...
Den gamle Jens Lindet ovre på Stubberup Fattiggård han fortalte, at han en Aften vilde gå fra Højen By ud på Marken, hvor han den Gang boede. »Lige som a går, bliver det lige kulsort æfor ved mig, men a prøvede at gå til, for a tænkte, om a ikke kunde gå det igjennem, a vidste jo så godt, det var noget galt noget, a var kommen i. Men a fik et Puf, te a...
Anders Jensen i Sødover, han havde været med i Napoleons Krige. Han var en pålidelig Mand og fortalte en Gang noget for mig, a kan huske det lige så bestemt, som han fortalte det. Han lå indkvarteret på Samsø tillige med nogle flere af de danske Tropper, og så var der en ældre Mand, der skulde jordes. Nu vilde Soldaterne hen og høre Talen, og de stod...
Min Bedstefader var ellers fra Knasthøje og havde været ovre i Råborg Hus i Strandby. Da han nu gik og vilde hjem om Aftenen, kom han forbi det gamle Tinghus tæt ved Tam Høje, hvor Tingel havde været sat i gamle Dage. Der var endnu Ruiner af Huset, og inde i dem var en Stenbænk og et gammelt langt Egebord. Der gik han så ind i Morket og vilde spise hans...
Der boede en fattig Enkekone ude i det sorte Vesten ude ad Havet til, og hun var en Dag ude i Heden at plukke Krøsbær. Der fandt hun en ung Dame, der sad og græd, hun var i fint Tøj og nydelig i det hele, klejn og spinkel og kunde vel være en 20 År omtrent. Konen snakkede til hende, men kunde ikke tale med hende, da de ikke kj endte hinandens Sprog. Så...
I den store Stormflod druknede alle Beboerne på Mandø så nær som seks Mænd. De rejste så om til Ogsby og fik deres Koner der, kom så tilbage til Øen og befolkede den igjen. Dette er Grunden til, at Mandøboerne i Klædedragt og i Sprog har en Del til fælles med Ogsbyerne. De bruger således Bojj som Fællesbetegnelse både for Farbroder og Morbroder, altså:...
