Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en gammel heks, der vilde lære en ung at ride til Troms kirke på st. Hans aften. Den gamle hun tog hendes bryggekar til hest, den unge flyede hun ovnsragen. Så gik de ud i skorstenen, og så sagde den gamle: »Nu siger vi her op og her ud og ingen steder imod.« Siden hun så kom op af skorstenen, kom hun op til Nørrehavet (Nordstrand), og så sagde...
En anden Gårdmand i Ønslev kunde heller ikke få Smør, og det klagede de sig over til en klog Mand. Han gik så derhen for at se på Sagerne. Da han kom ind, stod der en Pige og kjærnede. Så snart han var ude af Døren, gav han et langt Spring fra den og sagde: »Sådan en Stumpe, sådan en Stumpe!« I det samme blev Kjærnen så trøg, at hun ikke kunde kjærne...
Det er en gammel kjendt sag, at alle hekse samles hver st. Hans aften enten på Bloksbjærg eller i Troms. Der var en tjenestekarl, hvis madmoder var med i hekselaget, og nu havde han bort sige, at hos hende samledes alle omegnens hekse netop den aften, og så red de på deres limeskafter eller ovntræer eller ildpinde og lignende oven ud af skorstenen. Nu...
For ringorm. Man tager en knappenål og med dens hoved beskriver nogle kredse udeu om ringormen, idet man siger: Ringorm, ringorm (rundt omkring, stiaks du fra hånden springer). Så forsvinder den. Holmsø v. Næstved.
Der var en gang eu mand. der så grumme gjærne vilde have lært at hekse, og da han havde fået opspurgt, hvor der boede en gammel trævl af en gammel kvind, som skulde være meget skrap i kunsten, tog han sig straks på at rejse hen til hende. Han finder hende godt nok og rykker frem med hans ærende, men glemte jo heller ikke at føje til, at hvis hun vilde...
Ovre i Båsted skulde en gård flyttes fra den ene side af åen og til den anden. Det var nok Lille-å, der falder i Skjern-å, Så havde de en gammel lerovn, den vilde de have flyttet hel, og det kunde også ske, da konen var en heks. Hun fik et tøjr på den og trak af sted med den, og pigen havde en pisk og skulde gjenne på den med. Det gik nu så udmærket; de...
Ane Jespers moder her henne i SJffødstrup kunde skabe sig til en hare. Min kone tjente der i gårdeu for flyttehjorde, og så en dag, hun var ved at flytte køerne og var ved den sidste ko, kom der sådan en sær sortbroget hare og sad og så på hende. Så vilde hun til at prøve at kyle køllen efter den, om hun kunde ikke slå den, men hun kunde jo ikke ramme;...
I Råsted ved Holstebro var der en gang for mange år siden en gård. der brændte, meu ovnen stod hel og holden uden for garder. Den gang havde man ikke murede ovne i gårdene sådan som nu, nej, mau tog nogle torv og lagde sammen i form af en ovn, så klinede man et forsvarligt tykt lag ler uden på, derpå stak man ild i torvene, der så brændte langsomt; når...
Ved Krogbæk findes en kumle lig efter en bagerovn, så som den og kaldes, om hvilken i gement snakkes, at der nissen havde hjulpet sin vært at flytte hans gods hen til en anden by, og ban nu sidst hen bar bagerovnen, vilde han gjøre krumspring med den over samme bæk, hvilket gik så latterligen af, at bonden mod forbud både lo og talede, sigendes: »Det var...
Da en gartner på Sydhave en aften var kommen i hans seng, hørte han støj og spektakel ude på gulvet. Han troede, at det var nogle andre af folkene, der vilde forskrække ham, og da han havde nogle stokke stående ved sengen, som han havde skovet ude i haven, smed han den ene efter den anden efter det og sagde: »Vil I mig noget, så kom I kuns.« Men nu var...
I Hellested sogn sees en høj, som kaldes Hdshøj. Den har fået sit navn af den hedenske skik at brænde lig af mennesker og offerdyr. Ikke langt derfra er en anden høj, som blev gjort usikker af spøgelser, og som efter almuens overbevisning var et skjulested for underjordiske ånder. I det samme sogn, nær ved et sted, der hedder Krogbæk, hæver sig en...
da.etk.DS_07_0_00673
Det traf sig ved en udflyttergård til Nimtojt, at harerne var så slemme ved deres kål i haven. Navnlig var der en stor hare, som de særlig lagde mærke til. Den kom der hver eneste aften, og der var udsigt til, at alle deres kål skulde fortæres. Det var de kjede af, og mandens søn, som var en dygtig skytte, besluttede at skyde den. Når han lagde an, satte...
Der var en skolemester i Taftebjærg, der hed Kristen. Om aftenen gik han jo bygang hen, hvor nogen samledes, og så havde han fået den vane at sætte sig oven på kakkelovnen, forder var jo altid kun lidt varme. Når han nu sad der i hans store skindpels, tog han jo al varmen, Det var de andre ikke rigtig tilfreds med, og så en aften fandt et par stykker på...
Der var en mand, der havde to piger, som var hekse. Han mærkede nok, at de somme tider var borte, og kunde ikke forstå, hvor de var henne, da døren var låset eg lukket. Han tog sig så for at passe dem op én aften efter en anden aften, men uden udbytte. Så var det da endelig en aften, han passede dem op, da de vilde af sted. De tog hver en ovnsrafte, og...
I Sevel sogn lå en gang to kirker, den ene var Trandum kirke. Herremanden på Stubbergård trængte til at få et studehus bygget, og han fandt, at Trandum kirke udmærket kunde bruges at bygge af. Bønderne kunde godt gå til Sevel kirke, for hvad gjorde det, om der også var langt at gå for nogle af dem. Han gav så et andragende ind til kongen om at få lov til...
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
Knud Gyldenstjerne var en ugudelig krop og pønsede kun på at gjore ondt. Da han omsider døde, kunde han da heller ikke finde ro i sin grav, men gik hver nat og spøgede der på gården. Egnens præster forsøgte vel at mane ham ned, men det vilde ikke lykkes for nogen af dem. Da lod man gå bud til Sjælland, hvor der boede en præst, som hed Bærtel Ufod. Han...
