Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hvad er det sorteste af det sorte? Det er en kulsort neger, der i en bælgmørk nat sidder i en ravnsort kj ælder og spiser sort pølse og drikker blæk til. Lærer S. Thygesen Schmidt, Fredericia.
Lollandske udtryk. Lave (Vestb), læje (Østloll.): låge; foretyv: vild rose; tvætætksl: tærskel til at banke tøj med: tobænk: don bænk, hvorpå det vaskede tøj bliver lagt; plæjelsjælle: læderstykket, der forbinder plejlens handel og slagel; grissel: skade ; småbrod : sigtebrod ; grisne brodet før bagningen; lanngvææl: træet mellem for- og bagvogn, når den...
Den sidste, der spiser ved bordet, han bliver gamel; hvællsig: styrløs, uregjerlig: hwist i æ hoive: vrovlevorn. Gudum. Ty.
Hvis der sidste mortensaften blev spist 100 gjæs i Ribe, og man ønskede sig et knappenålshoved for den første og to for den anden og siden dobbelt op, og man så går ud fra, at der går 20 knappenålshoveder på en tomme, altså 8000 på en kubiktomme, og da jordens omkreds er 5400 mil, så spørges der, hvor stor en del af jorden måtte være af messing for deraf...
Går man forbi én, som arbejder, hilses der: Godaw å Guj hjælp. Kommer man ind et sted, hvor der spises, siger man: Sing gåt, eller: Godaw å sing gåt, eller: Walbekom jær. Dor svares tak. Adslev. Mikkel Sørensen.
Ved et konvent i Viborg bod biskop Bloch præsterne til middag. Så viste ban dem på bordet et tillukket fad, om hvilket han sagde, at det indeholdt en kostbar delikatesse, som vist ingen af dem havde smagt. Han indledte nu en anden samtale, og under denne tog han låget af fadet og opspiste selv hele delikatessen. Derefter lagde han låget på og blev ved at...
Provsten i Malt herred havde bispevisitats, og der var pastor Heinsen til stede. Men ved bordet nød han næsten intet. Hvorfor spiser De ikke? sagde provsten. Nej, tuseud tak, jeg har sådan en dårlig mave, jeg har såmænd ikke haft åbning i fjorten dage. Så tager lærer Tjellesen ordet og siger: Dersom det skulde lykkes Dem, hr. pastor, at få åbning en...
Vicepastør br. Peder Råe havde fen- været missionær p;t Grenland. Dersom jeg skulde fortælle alle de latterligheder, jeg har bort om ham, vilde det fylde det meste af denne bog. De drejer sig næsten alle om hans til vanvid grændsende pengehegjærlighed. Han var en rig mand, men ingen fik at vide, hvor rig. Han lod sig ikke forlyde dermed, da han blev sat...
Gamle pastor Dresler i Flintinge vilde hilde alle folk ind, at han var klog. Han lod tit karlen kjøre ud for sig og sagde til ham, at de skulde ud at mane spogelser, og så havde ban kjole og krave på. Når folk kom til ham og sagde: Der er spogelser der og der, så sagde han: Ja, så skal jeg komme og mane det ned, og så kjorte han ud og gjorde det i...
For en 80 år siden eller mere var det skik ved barsler og slige lejligheder, at degnen ved bordet skulde indsamle en kollekt til de fattige. Så var der en degn i Ryslinge, der hed Rifberg, og ved et barsel i Lørup gik han så rundt med en tallerken, efter at suppen var spist. Nogle lagde en skilling, men andre lagde et afgnavet kjodben. Så forlod han...
Pastor Heinsen havde på sin anneksgård i Vitrup en bestyrer, der hed Rasmus og og var en Fynbo. En sondag kom han her ned til Lindknud for at tale med præsten om gårdens drift. Det var hen i rughøsten, og så spørger Hejnsen jo, om han havde begyndt at høste. Rasmus svarer: Hun er itte moden. Men Hejnsen siger: De skal høste, min kjære Rasmus, ovre i...
Vi havde en præst, der hed Hammer, og han havde været i Grønland. Han fortalte selv, at han der en gang havde været så sulten, at han havde spist en rå hundehvalp. Herfra kom han til Kongerslev, og så sagde han: Det går dog fremad. I Grønland kjørte jeg med hunde, i Råbjærg med stude og i Kongerslev med heste. Han var en vældig kortenspiller, men...
Sorte-Severin pralede også af, at han kunde vise lygtemanden væk. Han var ude til smedens i Rosenlund at kaste mergel, og så om aftenen, ;de kom hjem og havde spist, vilde smeden slå et væddemål med ham om det. Han sagde, at han kunde ikke gjøre det, men Severin sagde jo, og da de nu havde væddet, skulde de jo ud at se efter lygtemanden. Da havde smeden...
Jens Dige var fra Digegård i Nors, og det var en rigtig spilopmager. Han var kjendt med min bedstefader. Så havde de en gang aftalt med hinanden, at de skulde kappes til Tisted. Bedstefaders kone ser, at han klæder sig så forfærdelig let på, og spørger ham så om, hvorfor han gjør det. Jo, han skulde i følge med en gal mand. Den anden kommer omsider og...
En mand kjørte til Kanders og fandt på vejen et par vildele dyreskindshandsker. Han vil stikke hænderne i dem, men de er for store, og da han så kommer til Randers og ned til hans kjøbmand, kommer han i tanker om at give ham dem. Her har a fundet et par handsker, dem vil a give ham, for a kan se, han kan passe dem*. Ja, de var jo rigtig rare og fine....
En mand i Salling skulde have et barn i kirke. Samme mand var meget gjerrig og havde ved den lejlighed kjøbt en pægl brændevin. Da sa fadderne var komne og skulde have deres frokost, skjænker han dem en dram hver, og så siger han : Ja, nu vil I skjamke selv, for a skal ud og se til æ høvder. Dermed går han sin vej. Da de har spist lidt, siger den ene...
Nogle kjæltringer kom ind i en gård her i Århus egnen og spurgte, om de måtte ikke lave noget mad i skorstenen, og det fik de lov til. De fik suppe og satte den ind på bordet. Så vilde de have manden til at spise med. Da de havde afspist, spurgte de ham ad, hvordan det smagte. Jo, det smagte udmærket godt. Om han kunde gjætte, hvad suppen var kogt på?...
Det har været skik her ved bryllup, at når gjæsterne havde spist, så skulde de alle gå hen og kysse bruden og sige tak for mad. Det var helt almindelig, og ved barnedåb skulde de kysse den, der bar barnet, De blev beværtede med kjodsuppe og kjod, dernæst bygsuypo og fisk. Til en forsamling blev der altid givet fon, der som regol bestod af en kop smør, et...
Når der rar bryllup et sted, og brudefolkeno kjorto til kirke, stod der folk langs hou ved vejen og gav dom et æresskud. De familier, der var med til brylluppet, gav dem i forvejen et saltmadsfad til brylluppet, som det kaldtes, og dot bestod i eu bel boste, der var udpyntet med papir, en halv gås, en lammefjerding og en rullepølse. Fadet, det hele blev...
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
