Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Madam Rasmussen fra Skårupøre på Fyen hun kunde rigtig gjøre Langelænderne tåbelige. Konen i Snode vejrmølle var meget overtroisk. Folkene på møllen gik og talte indbyrdes om, at det var sært, de aldrig fik andesuppe, de havde endda både ænder og ællinger. I det samme stod en af dem, det var kansko mølledrengen, oppe på svikstillingen, og så smed han en...
Hvætte. Man hvætter en le, en økse, man gjør den skarp. Man hvætter en gjærdestaver, gjør den spids. Men man hvætter træskonæserne af, d. v. s. slider under brugen den spidse næse på træskoene af, så den bliver mere stump og rund, altså mindre spids og fremstående. Når et menneske skejtrer sig, d. v. s. under gangen stryger eller slår benene mod...
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt;...
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: Vogn Pedersen, hvad er der ved det? Hå! siger han, slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
Peder Nørum, der boede i Skovby i Gjellerup, var tækkemand og var undertiden noget vanskelig over for dem, der skulde sy for ham. Så kom nogle drenge i tanker om at ville have spil af ham. Det var et gammelt stuehus, de tækkede på, med en åben skorsten, og den lod de nålen løbe ned igjennem, så den kom med spidsen ned i ilden, og da den var bleven dygtig...
Nordskov på den nordlige spids af Hindsholmen består kun af nogle få gårde, og man siger, at alle beboerne er af én familie, og de får skyld for at være en del enfoldige. Kommer en fremmed til Nordskov, hvad kun sjælden sker, da bager alle de Nordskov koner æbleskiver, og den fremmede må smage hos dem alle, for enhver mener, at hendes er de bedste. Man...
Man spurgte eu klokker: Nå, hvordan går det med forretningerne? Han svarede: Jo tak, ret godt, vi har i den sidste tid haft nogle fede lig. En klokker opsøger fødselsdage i kirkebogen og går omkring og gratulerer. Han glæder sig øjensynlig både ved de døde og de levende, når det er i hans kreds. Når han med vigtig mine ordner et brudetog og stiller...
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
Min oldefaders fader kom ridende ud at vande heste og da stod der en kjæltringkvinde og vilde smide et barn i vandet. Det vilde han forbyde hende. Den er spids til rumpen, min faer, sagde hun, derfor skal den af med livet, og så druknede hun den. Mette Katrine Thomasdatter, Andbæk.
Det var nogle små nogle, deher tattere, men de gjorde ikke ondt ellers. Folk kunde ingen katte have her omkring for dem. De kaldte dem harer og levede ved dem. Der er endnu spor af et tatterhul på oster side af Stenbrobanke. Så er der også et hul på vester side af banken. Det tredje tatterhul er ved vejen, der går op gjennem skoven her osten huset....
Mens jeg var hjemme i Vrinders på Mols, mødtc de karle, der havde slået sig sammen for at ride fastelavn, på fastelavnsmandag, og de var alle til hest. Både karl og hest var adpyntet, og der var tillige en nar med sin kone, som også var udsmykkede, men på en særegen løjerlig måde. De begyndte så at ride og red ind i hver gård og stillede sig i en række...
Når vi skulde kline, blev vi pyntede om aftenen og fik linet på, og så lå vi med det om natten. Klokken to, tre kom de og kaldte på os, og så begyndte vi at kline. Karlen havde en lerbør (et bræt med stænger i begge ender) at bære lepet til os på. Vi frøs jo i det kolde ler, og så kom de med varmt øl, vi skulde have at drikke. Når tiden kom, fik vi en...
Voldborg aften blev der spigret en gren fast i majstangen foroven, og de klov derop med den. Men nu hejser de grenen op. Der bliver den siddende til pintsedag. Når der er brændt blus Voldborg aften, går de om til livert sted og synger maj visen, og det varer hele natten, inden de kommer helt rundt. Pintsedags eftermiddag går de så rundt igjen med to...
Nikolaj Bech i Hjemsted giftede sig meget sent. Hans kone stammede fra en nabogård. Brylluppet stod 1836. Bruden bar krands, men intet slør, da dette ikke brugtes. Brudgommen gav sin fæstemo i brudegave et hovedvandsæg af sølv, en guldring, en salmebog med sølvspænde, og en sort fløjelshue med guldpynt og brede kniplinger til en pris af en specie pr....
Når en saks falder og bliver stående på spidserne, kan man vente (mange) fremmede. F. L. Gr., A. L. Flid og dovenskab.
Hvis brødet kommer til at ligge på bordet med underskorpen opad, betyder det splid i buset, ligeledes, hvis to knive kommer til at ligge over kors. T. Kr.
Når det venstre næsebor klør, så kommer der damefremmede, er det det højre, så herrefr. Klor hele næsen, er do næsvise. p. l. J.
Når næsen kløer, skal man spørge nyt. Salling. M. Moller, Sir.
