Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
74 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: sparke
Det var skik her, at bønderne skiftedes til at gå med klinkepungen om søndagen i kirken. Så var der en mand her i Forballum, der skulde til det, og han vilde så øve sig i det først for at komme godt fra det. Han fik nu en hat bunden på en lang stage, og så gik han ud i sin kostald, og gik langs hen med køerne i grævningen med denher stage. Da var der en...
Der var en mand i Mygdal, der hed Per Fælled, han ejede en gård og var en rigtig drillepig. Der var en anden én, de kaldte Grisen, og så en dag, Per Fælled traf på ham, så drillede han ham med at sige: “Øf øf!” Den anden blev gal, og de kom så til at slås. Grisen var den stærkeste og sparkede Per Fælled ind i hovedet med træskoene, så han til sidst opgav...
da.etk.JAT_06_0_01142
En dag pastor Clausen i Vorde skulde kaste jord på et lig, og de allerede havde fået kisten ned i graven, opdagede deguen, at han havde glemt at få gravspaden til stede. Da han vil hente den, siger præsten: “Det behoves sku ikke”, hvorpå han med højre fod skrahte noget jord sammen, sparkede til det og sagde: “Af jord . . . .” Således gjorde han også de...
da.etk.JAT_06_0_00503
En af rakkerne hed Kræ Nejtling, han var fra Lomborg eller Fabjærg fattigvæsen. Hver juleaften gik han ned til den bæk, der løber vesten om Lomborg præstegård, og badede sig der. En anden rakker hed Jens Trilling; han kunde bisse. Det vilde folk altid gjærne have ham til, og når han kom til nogen, havde de sådant sjov med ham for at få ham til det. Så...
da.etk.JAT_05_0_00322
Villads Lise boede i Rendbæk, og han havde mange børn. De lå allesammen i én seng, sådan med hovederne ud til alle sider og benene ind ad. De kunde ikke altid forliges der. og de store knægte vilde sparke de små. Så råbte Villads: “Vil I ha' af min lue!” Lærer Rendbæk, Strands. Til 11. Husfliden.
da.etk.JAT_03_0_01757
Når lærkerne flyver højt, er det tegn på tort vejr. A. H. Povlsen.
Forhen var ildgryder meget almindelige på Samsø, og kvinderne brugte dem iil at sætte under sig, når de spandt eller udforte andet siddende gavn. Det var små jærngryder, hvori der blev lagt halvt udbrændte gløder, og disse kunde holde sig varme in lang tid. Almindelig var det at høre en kone sige, når hun kom lobende over til naboens, gnidende hænderne...
da.etk.JAT_03_0_00070
Mads Tyklund boede i Gammel-Tyklundgård og var bekjendt for sine uhyre kræfter. Han var ellers en rar mand, der ikke brugte sine kræfter til andet, end hvad der var morskab ved. En gang kom de forbi en vildbanesten — dem har der stået enkelte af her på egnen, men nu er de jo taget. Så vilde de vædde med ham om, at den kunde han ikke tage og vælte om, for...
da.etk.JAT_02_0_00273
Mads Tyklund var en gang bleven vred på en hingst, han havde, og så for at straffe den hængte han sig i armene op i en ladstang bag ved hingsten, som stod i sin bås, og gav sig til at sparke bag ud efter den. Den sparkede, og han sparkede, og så sparkede han det ene ben i stykker på den. Anders Sørenseu, S.-Vissing.
En gårdfæster C. i Skjoldelcr, der levede for godt hundrede år siden, havde megen lyst til at spille kort med forvalteren og tjenerne på hovgården (Frijsenborg). Det hændte da undertiden, at han spillede både heste og vogn bort, men så grel) han hovposen og vilde prygle sine spillekaminerator. Det blev dog endt med, at han slog så hårdt i bordet med...
da.etk.JAT_02_0_00018
Lige oven for Astrup, hvor vejen gik efter Løvel i gamle dage imellem to store lyngbakker, der stod en gang en stor sort mand inde i dalen om natten og forskrækkede folk; der var slet ingen, som holdt af at færdes ad den vej, når det blev mørkt, og komme forbi den mand. Så var der på den tid en degn i Løvel, som var noget stjærneklog — ja, der fortælles...
da.etk.JAH_06_0_00358
En gammel kone havde en søn, som rejste til Tyskland og var der i nogle år. Da han kom hjem igjen til sin gamle moder, vilde han ikke tale et dansk ord. Altid talte han tysk, og den gamle kone var meget bedrovet over, at hun nu slet ikke kunde tale med sin søn. Men så en dag, han kom uden for døren, stod der en trillebor. Den sparkede han til med foden...
da.etk.JAH_06_0_00206
Der gik en kjæltring her, der hed Jens Kristian, han havde kone og 5 børn med sig. De lå alle sammen i én seng, og så là børnene og bjæffede, at de gamle vilde sparke dem. Niels Kr. Andersen. Flade.
da.etk.JAH_05_0_00698
Den samme rakker i Hvalløs var en gang ved Klasholm at slagte et bæst, og det blev slagtet i hundegården. De havde sådan en stor hundegård der og en voldsom besætning af hunde. Så skulde de jo have kroppen af hesten. Da rakkeren nu havde stukket den, sprang den ind på ham og vilde da gjøre ham fortræd. Han skreg og puttede sig bag et træ, men bæstet blev...
Kylling-Søren og Jens Knob var to mestertyve, der var i kompagni. De var her fra Ry sogn og havde deres bolig nede i Ry Nørreskov. Den var i lighed med de gamle røverkuler, sådan at den var bedækket med løv og mos og med en grøn torv til dække over indgangen. Stedet er kjendeligt endnu. For at få hulen dannet bar de jorden i poser ned i soen. Man ledte...
da.etk.JAH_05_0_00358
Hans Dus i Nørup havde tjent skovrideren på Gjøddinggård. Pigen klagede sig en dag til ham over, at soen var død, og manden vilde blive gal, når han fik det at vide. Så tog Hans sig på, at han ikke skulde blive vred på hende for det, og han går ud og sætter den op med trynen ned i truget, som om den åd. Nu gik han ind og sagde, at den var syg....
da.etk.JAH_03_0_00475
Der var et par folk ovre i Føvling, manden hed Store-Klavs, og de levede så meget sølle sammen, og sloges tit. En gang var konen ved at kjærne, og så kom de jo op at trækkes, og hun river kjærnestaven af kjærnen og slår manden med, men idet hun river den så hurtig op, vælter hun kjærnen og spilder fløden. Så bliver han meget gal i hovedet og vil have fat...
da.etk.JAH_03_0_00445
En kone i Tirstrup søgte op til kroen en søndag eftermiddag, hvor hendes mand sad og svirede. Hun får en anden til at gå ind og sige, at der var én ude, der vilde tale med ham. Han kom så ud, og konen sagde jo, at han skulde følge med hende. Ja, så vilde han ind at sige farvel. Nej, det var der ikke tale om, og hun trak af med ham. Da de kom om til...
Der var en, som havde hørt, at Mads Tyklund i Tyklund, Vrads sogn, skulde være så stærk, og så rejste han efter at træffe ham. Så kommer han kjørende og spørger en mand, der gik og pløjede, om han kunde ikke vise ham, hvor Mads Tyklund boede, og da var det Mads selv, han snakkede med. Den gang havde de hjulplove, og så tager manden i hornene eller...
da.etk.JAH_02_0_00415
Speitzer var så slem til at banke hans hovfolk. Så havde han en dag banket en stor dreng. Det var broder til Kræn Gatten. Kram Hornum fra Vester-Hornum har fortalt, at han så det. Dagen efter, da Kræn Gatten var til hove, og de havde ophøstet og gik og rev, holdt han sig noget tilbage, for det Speitzer skulde komme hen til ham. Det var sådan i en...
da.etk.JAH_02_0_00256
3