Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I min Barndom borte jeg, at der grasserede et stærkt Spøgeri i Tesbjærg i Stadil, og det var grueligt at høre på, hvad der fortaltes om det. Kreaturerne gjorde Larm om Natten og kom tit lose, og Folkene blev puffede og stødte, hvor som helst de gik i Mørke. Manden måtte op hver Nat og ned til Fjorden, men jeg kan ikke give omstændeligere Beretning om...
Der hænger et svinehoved oppe ved skorstenen i Brejnholms mølle, og manden har fået den forpligtelse i lians skjøde, at han skal holde det ved lige med reb og søm. Så havde de en møllersvend, han regnede ikke det noget, han tog svinehovedet og kylte det i baghøllet, men nu blev der sådan en malør, te der kunde ingen være på gården, og han måtte til at...
da.etk.DS_05_0_00507
Der er en Høj ude på Heden, der kaldes Eshøj, og den var ikke nem at komme forbi uden at blive vild. En Aften gik a fra Oppelstrup og vilde hjem, a boede nemlig en Fjerdingvej uden for Byen på Heden. Da a kom så til en Tue, satte a mig på den, for a var bleven så træt og kunde ikke gå længere. Da kom der to ad en gammel Hulvej og holdt sig så meget som...
I Emmerlev Sogn ligger en By, som hedder Nørre-Sejerslev, og der findes en Hovedgård, som hedder Søndergårde, og i den anden Ende af Byen lå der fordum en Borg, som hed Kugsbøl. Der levede så to Fruer, hver på sin Gård, altså den ene på Søndergårde, og den anden på Kugsbøl, og de kom i Klammeri med hinanden om de øverste Stolestader i Kirken. Derom førte...
En otte År før min Fader kom til Marvede som Præst, skulde Laden bygges om. Inde i den gamle Lade stod en Spøgelsepæl, som den kaldtes, og den løb Børnene og legede om, når der ikke var Korn i Laden. Den sad meget hårdt, så den slet ikke var til at rokke. Da nu den gamle Lade blev reven ned, blev også Spøgelsepælen gravet op, og underneden fandtes en hel...
På Nørlund i Bording Sogn var det en Gang slemt med Spøgeri. Kreaturerne kunde ikke stå bunden om Natten, men brolte og gjorde et forfærdeligt Spektakel, og Hundene halsede og tudede. Nu boede der på samme Tid en Præst i Gjodvad, som var en Mester i den sorte Kunst, og ham gav Norlundmanden sig på Vej til. Præsten holdt just ikke meget af Turen, men da...
På Drendemp har for indtil c. 30 År siden ligget Rester af et Dødninghoved oppe på Loftet ved et Kvistvindue. Det fortælles da almindelig, at mange Ejere af Gården havde forsøgt at skille sig af med Hovedet ved at grave det ned, men så blev der sådan Larm om Natten i Gården, at ingen kunde nære sig der, og først når Benene blev taget op og lagt på deres...
Der var en Gang en grumme klog Præst i Jebjærg, han kunde mere end hans Fadervor. Han havde fået det lavet sådan, at Præstegården ikke kunde brænde, så længe en gammel Hat, der var ude i Gangen, blev ved at være der. Så døde han, og der kom en anden Præst, en ung Mand, som ikke kunde lide denher gamle Hat, der lå der. Så var der en gammel Røgter, som var...
Der var en ejer på Bustrup, de kaldte Peter Skov. Der var to drenge, der lå ved høvderne om sommeren, og de havde et hus med en seng i, de kunde kjøre omkring, det lå de i. Ovre på Vestermarken er der en høj. Så kommer de en dag om hosten og mælder, at de vilde gjærne af tjenesten, de kunde ikke være der længere. Så siger Skov: Ææ, falill, de kan æ et...
Junker Eskild på Estrup friede til Jomfru Antolille på Fovslet; men han fik Afslag. Eskild og Adelbrandt på Drenderup var Lavsbrodre, og en Dag var de samledes tilligemed flere andre Herrer på Estrup i Besøg. Så kom de i Snak om Kvindfolk, og så siger Adelbrandt, te det Fruentimmer var ikke født, som han kunde blive forlibt i. Sagen var, han var sådan en...
Der var sådan en rig grosserer, som havde en eneste son, og han giftede sig af lavete stand, end det var faderen til behag, hvorfor de blev uklar med hinanden, og sønnen fik slet ikke noget af rigdommen, inden faderen døde. Da han var død, var der heller ikke noget at finde, og det blev da den almindelige mening, at grossereren ikke var så rig, som han...
