Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var én i Vammen, de kaldte Johan Bjøti (o: Bjørn), han var dygtig til at kurere både på mennesker og kreaturer. En gang havde en karl kjørt løbsk ned ad Bjerring bakke, og havde fået hoften af led. Så blev distriktslægen hentet, og han fik to mand til at hjælpe sig at rykke i det. Han havde spændt et reb om ham, de skulde rykke i, og karlen selv sad...
Mads Kristian Bank var bisseknprumer, og så kom han en aften til Troelses i Herning med flere læs kram. Niels Thomsen var kun en dreng og gik i skole, og nu havde karlen og han aftalt, hvordan de skulde ba^re dem ad med Mads. Da han nu kommer fra skolen om aftenen, spørger karlen ham ad, hvordan det kunde være, at han kom så sildig. A var henne pa...
Min fader var klaget ud fore, te han lavede selv brændevin, og det gjorde han også da. Så en sommermorgen meget tidlig kommer de kjørende for at fesentere. Der var 8 karle på vognen, og byfogc'en i Skive var med. Vi skulde til at brænde den dag og havde været ved det, hvis vi ikke havde sovet over. Min fader var lige godt bleven dem vaer, en lidt før de...
Det første jeg kom på landet, blev der brændt brændevin i hver eneste bondegård. En dag kom en mand løbende over til mig og råbte i stor hast: Nu kommer fis-kåålen, må a ent lægge mit brændevinstøj ind i Deres lo. Jeg havde ikke anelse om, hvad fis-kålene var for nogle, og hvad det var han egentlig vilde, indtil han sagde mig, at det var toldbetjente,...
Forpagteren af Braband præstegård, siger til en gårdmand, der kom ridende forbi på en brun hoppe: Hvad vil du have for den, Peder Loft? Ja, han vilde ikke sælge den. Da kan den vel loses for penge, a vil give 3000 daler for den. Nej, han var ikke til sinds, og så rider han lige til Århus med en bøtte smør. Kjøbmanden vilde ikke give ham det for...
Holger Danske havde ikke langt fra Viborg lagt sig til at sove, men forst havde han spændt sit sværd af, trukket det ud af skeden og lagt det ved siden af sig. Men nu hændte det sig, at alle skræddere og skomagere havde sat hinanden stævne for at tale om alt til håndværkerfaget henhørende, og særlig for at drøfte deres stilling, og det var i nærheden af...
Det var en nytårsaften, da gik Hans Spillemand om til hans nabo Anders Sale og vilde skyde nytår ind. Det var den gang de havde deher flintbøsser. Så slog den klik, og da stod netop Anders Sales kone i hendes ene særk og så efter, om der var ingen lus i den, og hun blev forskrækket ved det ild, bøssen gav fra sig, og siger: Huf, de kunde sågu snart...
En person i Store-Brøndum havde taget sig selv af dage og måtte derfor ikke blive begravet pa kirkegården. Men så satte man kisten med liget i på en vogn, spændte et par stude for denne og lod dem gå for deres egen regning, hvorhen de vilde; men hvor de standsede, skulde liget begraves. Studene vilde nok have gået ind pa kirkegården, men så gik en mand...
Der var en kone i Grevehaven, der hed Karen, hun var en fremtalende og bovn kone. Så havde de den sorg at miste den ældste datter, og da hun lå lig, kom der jo send og fløde til begravelsen. Dem, der kom med det, skulde op at se liget, og manden, som var meget stille, stod da helt nedbøjet der oppe. Så sagde hun: Det kan Gud hjælpe mig ikke nytte, du...
I Hillerslev spænder de hestene fra ligvognen og lader dem gå bag om at lugte til hovedenden af kisten. De skulde tage afsked med den døde. Det var jo altid gårdens egne heste, der brugtes. Kristian Kristensen Norge. Gjøtrup.
Tre mil sønden for Flensborg ligger Strugsdorf og Bøl. Disse sogne kom en gang i strid om et føl, som en mand i det ene sogn havde slået ihjel. De skulde nemlig gå ud til en lystskov mellem Strugsdorf og Tumby præstland på Strugsdorf mark, hvor der stod to egetræer. Bøl fik den dom, at de skulde slå en knude på det ene, og Strugsdorf den, at de skulde...
Et par folk i Skj . . . havde 12 børn, og da de nu vogsede til, og nogle af dem var helt vogsne, stod det moderen i hovedet at få dem gift, nu var hun og manden jo allerede noget til årene. Så kom en arbejdsmand, der boede i nærheden, en dag derind og tilbød sin hjælp, men han vilde have et par hundrede kroner for sin medvirkning. Der boede en enkekone...
Der var en mand, som var noget tvær i omgang, og han havde sådan meget gode gaver til at give folk stykker og streger, og så var det altid hans mundheld: Guj for alting! Så træffer det i høslætten, te han vilde en dag ud at se til to karle, der gik og slog bårer. Nå, de havde jo ikke bestilt nok og heller ikke gjort det godt nok. Så siger han: "God daw,...
Klædedragten i Frær bestod mest af skind og hjemmegjort tøj. Konernes og pigernes stadsdragt bestod for noget over hundrede år siden af en lysegrøn trøje med store opslag på ærmerne og med store runde sølvknapper ned foran samt rødstribede skjorter. Ved højtidelige lejligheder brugtes bade sko og træsko, på skoene var der blanke spænder. Hverdagsdragten...
Her ovre i Aby gik mandfolkene til daglig med mørkeblå knæbugser, rødstribede veste og trøjeærmer, samt små bundne topluer med en top oven i. Til stads havde de hatte på og støvler, der var nedskårne bagtil. De havde sølvknapper i koften og sølvspænder for knæerne. Kvindfolkene gik i røde, bundne trøjer, der stoppede midt på armen, og i rødstribede...
Ved middagstid kom en kone i Hejusvig ind med kartofler i en gryde. Idet hun kom i døren, brølte hun: "Noda!" og folkene kjendte brølet. De spændte strags allesammen om bordet med armene, for at ingen af kartoflerne skulde trimle ned, og så hældte hun dem ud på bordpladen. Letbæk mølle.
En gang blev Ålborg gjæstet af en svensk student, og han gik under navn af grovæderen, for han var sa forfærdelig til at æde. Han kom en dag ind på et hotel og bestilte tolv portioner spise, der skulde være færdige bestemt til klokken 2. Nå, klokken blev 2, og bordet var dækket, men ingen kom uden ham. Så siger han: "Ja, jegvil spise min mad," og han...
Det var en gang, Mads Tyklund kjørte til Horsens, og han havde stude for. Vejen var så opkjørt, at han kunde ikke være tjent med at færdes hen ad den, og så kjørte han uden for. Da kom der en hel flok hovbønder fra Bygholm til ham og forlangte, at han skulde give brændevin, for det han kjørte uden for vejen. Det vilde Mads ikke så vel til, han sagde, at...
En Kjøbenhavner var kjørende i besøg hos greven på Frisenbong. Så fortæller han om hans kusk, at han var så stærk, te aldrig nogen kunde lægge ham til jorden. Så siger greven, at der var en af hans gods. som han havde tro til kunde gjøre det. Det slog de nu et stort væddemål om. Uden videre kom der bud efter Kristen Sø, og han kom strags. Greven spurgte,...
Jens Sø boede på Frisenborg gods, en fjerdingvej fra gården, og han gik hver dag derind og arbejdede. Nu havde han det jo småt, og så bad han en gang greven om at få en pose rug. Ja, han fik lovning på den, men så syede han et lagen sammen og kom nu med den pose, og den gik der 20 skjæpper rug i. De lagde den på ryggen af ham, og så gik han. Ladefogden...
