Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en mand her i byen, når han vilde til Randers, og hans kone i det samme kom forklædeløs ud, spændte han fra igjen. Når han kom imod en kat, rejste han også af hjem igjen. Nørbeg.
da.etk.DS_07_0_00718
I Flade præstegård ved Frederikshavn kan ingen præst være i mere end femten år på grund af spøgeri. Folk fortæller, at der en gang har boet en præst dér, hvis frue skyldtes for at være en heks. Hver nat skabte hun karlen til en hest og red på ham til Troms kirke, hvor hun skulde mødes med andre hekse. Karlen var jo meget misfornøjet med denne stilling,...
Per Andersens kone var også slem til at forgjore kreaturer, så en gårdmand, der boede ved siden af hende, havde uheld med dem til enhver tid. Enten dode de, eller de vilde ikke trives, for hun gik altid og strøg på dem, og det var, både når de stod i stalden, og nål de var på marken. Det kunde de ikke få hende til at lade være, indtil en dag, da manden...
I Horne boede en mand, som der sagdes om, at ban kunde gjøre næsten al ting. Han havde en søn, som også fik kunsten lært, og en dag, som han gik til skole, kom han i følge med flere drenge. Han sagde da til dem, idet de kom forbi en smedje, hvor der lå en plov: »Hvad vil I vædde med mig, at jeg kan spænde syv røde grise for den plov?« Drengene var helt...
En gang var der en klog præst i Vilsted og en kone, der kunde hekse. Eu aftenstund i mørkningen gik præsten hen til en gårdmand der i byen og sagde til ham: »I morgen er det brune øg død, Mads.« »Det kan a magi ikke vide«, siger han Mads; han sagde nu altid »magi«, han stod netop og spændte fra, og øget skadede ingen verdens ting. Ja, nu kunde han bare...
Man må passe på at rinke sin studetomme op, når en har spændt fra, ellers vil studene ikke kunne hvile.
Da en kjøbmand fra Ringsted eu midnat kom kjøreude til Ørupskov, hvor de spændte hestene fra og bedede, kom en ræv løbende og gloede bistert op til dem i vognen, mens den lob uden om, og således kom der tre. De måtte da til at kjøre, men så kom rævene og forfulgte dem ind til et skjel. Jørg. Hansen.
En dreng skulde kjøre til Vester-Jolby efter et læs sten. Så kommer han til en kone, der var skyldt for at kunne hekse; bun boede imellem det sted og hans hjem. Nu vilde han ikke tage hende op at kjøre, men da han havde fået læsset og kjørte tilbage, kom hun rendende i hendes pæne klæder hen imod ham, men dog ikke helt til vejen. Da han nu kom hjem og...
En fremmed karl kom til at tjene i en vis landsby, og en søndag, da de andre unge folk dandsede ude på gaden, sad han for sig selv oppe på et stendige og så på det og sad og slog takt med hans træsko. Lige med ét' løb de til alle sider, både karle og piger. Han spurgte dem ad, hvad do lob for, og så sagde de, det var for det heksemesteren kom. Da ser han...
Der boede to mænd i Tofte, og den ene tiltænkte den anden, at han vilde forgjøre hans kreaturer. Han mistede 22 kreaturer i to år. Så søgte han en heksemester i N.- Kongerslev eu gang, han havde en stud, der var meget syg. »Der har du så noget i en flaske«, sagde den kloge mand, »og nu skal du gå hjem og give studen det. Men du skal lukke døren fast i,...
Hos vor nabo i kroen var al ting forgjort, og der var altid syge kreaturer, uagtet han lagde stærk vind på at have gode kreaturer, og depaste dem godt. Når Maren Håning så kom der og skulde til at kurere på de kreaturer, skulde huu altid have noget fra et fremmed sted, enten salt eller en uldnål, eller brød, og det skulde enten stjæles eller tigges, men...
For mange år siden var der en gårdmand heri Brundby, som havde en datter, der havde været trolovet med en karl på Sjælland. Denne karl undte hende en gang et livbælte til foræring. Da pigen fik det, vilde hun straks prøve det, men en gammel kone, som så på det, sagde: »Du skal først spænde det om en abild ude i haven for at se, om det ikke er forhekset.«...
Der boede en Mand på Almstok Mark, de kaldte æ LilleMand, han var meget overtroisk. Hans Kone kaldte de æ Store-Kone. De havde et Par store, brogede Bølstude, og de stod i et Jordhus med Spænder, der stod på Jorden, og så med nogle Sajer, der var gravet og lagt op over Lægterne til Tag. Det var jo ingen rigtig god Plads til dem, men Folkene var i Armod...
Der var en gammel Kone, de kaldte Sidsel Hus, ovre i Bredlund i Vrads, hun gik sådan omkring og fik noget Mælk i hendes Kande, og tiggede et Stykke Kjod eller Flæsk eller sådan noget. En Dag hun kom til min Fader og fik Mælk, vilde hun også have noget Ost, men det fik hun ikke. Så blev hun vred over det, og lav hun nu kom ud, kom hun imod min Fader, der...
Et år, lav vi boede i Kobberholm i Torslev, blev vore gjæs gale, de blev så slemme til at slås og rives. Endelig blev de to helt syge, og inden 24 timer var de døde. Derefter blev to til syge. Så rejste a mig tidlig om morgenen og spændte for og kjørte hen til Bundgård i Tislum. Da a kom der, siger a til nogle folk, a traf, om der ikke var en gammel mand...
Der var én i Gravlev, de kaldte Anders Bødker, og han forheksede Kræn Degns mark på Fløø. Der blev et sted så stort omkring som et rokkehjul, og så snart som høvderne kom der til, så var de helt tossede. Byg kunde de heller ikke avle noget af. Men så Jakob Ingvarsen han kurerede marken. Det var engang, mændene af Gravlev sogn var forsamlede i forrige...
I Hørdum boede en mand og en kone, de havde ingen børn. Manden var døvstum og hed Jens, og konen hed Ane Harring. Disse ægtefolk levede meget lykkelig med hinanden ; hun var væver, og de var begge stræbsomme og samlede endog velstand efter deres huslige stilling. Men på én gang forandrede lykken sig, på en ubegribelig måde blev ét stykke borte efter et...
En kone kom om ved nogle karle, der gik og pløjede. Så sagde de til hende: »Du kan jo hekse.« Ja, det kunde hun også. Så spørger de om, hvad der nu skulde forrettes i dag. Ja, det vidste hun snart ikke og stod og betænkte sig lidt. Så siger hun : »A kan få jere heste til at skjenne inden aften alle sammen.« Der var en 4, 5 spænd der ude at pløje, og de...
Om den bekjendte flittige forfatter Henrik Smid i Malmø har jeg i Nordfyen hørt følgende fortælle: Han var en broder til Cyprianus, og de var begge meget lærde og kloge mænd ; men den sidste brugte sin viden i det ondes tjeneste, medens den første var en god mand, der havde skrevet flere lægebøger, som også indeholder heksekunster lige så vel som bogen...
