Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I gamle dage var der én, der havde hængt sig i Bold skor. Knægtene de gik jo og var hjorder der omkring ligesom andre steder, og så skulde de til at at prøve på også at hænge dem. Den, der var oppe at hænge, den skulde de andre da hjælpe ned. Men de gjorde den aftale med ham, at han skulde ikke ned, inden han havde ladt sit vand. Så havde der været tre...
Jens Nygård tjente ved en mand, der var så fordrukken. En aften, manden kom hjem, og karlen gik ud og spændte fra, da så han, der sprang en sort dødning bag af vognen, og den blev henne lige-med det Samme. Kristen Andersen, Folderbakke, Horby.
da.etk.DS_06_0_00580
En mand, der hed Blære-Bonde, boede i nogle gårde, der hed Aidstrup. Jeg véd ikke, hvor mange gårde der var, for byen er ikke mere til, den er vel gået væk ved den sorte pest. Man ser dog enduu ruinerne af den, og der var en forfærdelig stor hede, da jeg kom her til eguen, som de kaldte Aidstrup hede. Denne Blære-Bonde havde ikke andre kreaturer end...
Afdøde husmand Hans Hansen i Svendstrup, der i regelen blev kaldt Tindre-Haus H. på grund af hans yndlingsed: F. tindre mig, tjente for ungkarl hos en gårdmand i Rettestrup, som man ikke vidste andet navn til end Mads Basherumpe, men derimod vidste man helt sikkert, at han stod i åbenbart ledtog med den Onde selv. Mads kjørte ikke sjelden bort og kom...
En gårdmandskone havde ord for at kunne mer end sit fadervor, samt tillige at stå i pagt med den Onde. Om hendes død og henfart fortælles følgende: Det var om vinteien i de korte dage, at hun en dag hen imod aften sagde til sin karl, at han skulde spænde for stadsvognen, for han skulde ud at kjøre med hende. Karlen spændte jo også for og holdt hen for...
Pastor Barfod i Ryde holdt ikke af nævne Djævelens navn, da han var en ivrig rationalist, og ved barnedåb og konfirmation spurgte han: Forsager du alt, hvad som ondt er, og vil du beflitte dig på dyd og gode gjorninger? Så blev der klaget over ham, og han blev tilholdt at holde sig til ritualet. Nu var man spændt på at høre, hvordan han vilde sige til...
Der var en Mand i Bedsted, de kaldte ham Anders Kok, og han kom en Aften kj ørende hjem fra Tisted. Da han kom ned i Troldgab, da kunde han aldrig kjøre af Pletten, og så går han æfore af Vognen og forved den frahånds Hest og ser ind imeld hans Ører. Der så han, der stod en sort Hund og holdt det frahånds Baghjul. Så går han derom og tager Baghjulet af,...
Der var en herremand på Kjærgård, som var skudfri, hverken stål eller bly kunde bide på ham. Når han red ud om morgenen med hans folk, og han holdt hans sabel ud, og de red under den, så var de også fri. J )en gang han skulde begraves, blev kisten sat på en vogn med fire for, men de kunde ikke trække den. Så blev der spændt otte for, men det kunde heller...
I Hansted tjente en Pige, som var bleven frugtsommelig, men vilde ikke vel være ved det. I gammel Tid skulde Pigerne fodre, når Karlene gik væk, og en Søndag skulde så denher Pige passe Kreaturerne. Så ved Lag Kl. 11 om Formiddagen siger hun til Konen: »Nu vil a ud at fodre.« »Det er for tidlig, siger Konen, de må ikke få Vand og blive fodret, inden...
Folkene i en Gård i Limskov var til Julebesøg, og der var ingen andre hjemme i Gården end Tjenestekarlen og Tjenestepigen. Så bliver de enige om, de vilde have nogle unge Folk budt sammen og more dem med. Da så Karlen havde været henne en Tid efter det, så kom der en og bankede på Døren. Pigen tænkte, det var nogle af de unge Folk, der begyndte at komme,...
Nogle fra Spanggård var i Bygumgård til begravelse, da én af familien var død. Så skulde de have nogle arvesager byt, og det kunde de ikke komme til rette om, og konen fra Spanggård blev så fornærmet over dether, at hun vilde endelig hjem om natten. Folkene vilde ikke, at de skulde have taget af sted, for det var så mørkt, de kunde ikke se at kjøre. Men...
Om den bekjendte flittige forfatter Henrik Smid i Malmø har jeg i Nordfyen hørt følgende fortælle: Han var en broder til Cyprianus, og de var begge meget lærde og kloge mænd ; men den sidste brugte sin viden i det ondes tjeneste, medens den første var en god mand, der havde skrevet flere lægebøger, som også indeholder heksekunster lige så vel som bogen...
Der var en hr. Pind, som havde lovet sig hen til den Slemme. Han havde mange sønner rundt omkring på store gårde: Krannestrup, Tiistrup o. s. v., og en datter var gift med en greve. Men da kom den tid, der var bestemt imellem ham og Gamle-Erik. Så gik det sådan med snakken, at han havde balberet sig vel hårdt, og det dode han af. Nu skulde han begraves,...
På Kjeldgård i Salling var en gang en mand, som havde studeret til præst, men havde foretrukket at blive herremand. Så var deten juleaften, da karlene havde fået deres nætter, at de satte sig til at spille kort, og der bliver sådan banden og skjændesen imellem dem, te det var forskrækkeligt, og én af dem gav de andre nogle bank, så han måtte rende ud i...
De havde en Præst i Rold, der hed Karmark. Han havde skikkelig megen Lyst til at gå til Skjellingbro og drikke sig fuld. Det var en Gang han faldt om på Vejen om Natten og blev liggende. Da kom Posten ridende og kunde ikke komme forbi ham. Han råbte til Skikkelsen: »Er du et Menneske, skal du tale, men er du en Djævel, skal du vige.« Præsten svarte ikke,...
Slanler-Lavst var god til at mane. Degnen vilde også forestille at kunne mane, men han var bleven standende på Halvvejen og havde ikke gået den sorte Skole helt igjennem, men Præsten havde bestået den hver Stykke. Nu var der så meget Spøgeri på en Udflyttergård, og det havde Degnen taget sig på at sætte væk, men det gik ham.lige godt på. Så kunde Præsten...
Min Bedstefaders Stiffader, der boede her i vor Gård, han hed Iver Bentsen, og vor Nabo her inde hed Grejs Hansen. De to Mænd rejste dem hver Morgen sådan ved 3-Tiden om Sommeren og gik så op på deres Uderlodder og flyt deres Heste sammen. Den, der blev først vågen, den talte jo til den anden, og det var en vis Ret. Så en Morgen tidlig, Iver kommer op ...
Provsten i Barmer var kjørende til Ålborg. Da de så kjørte hjem ad om Natten, så ligesom de kjørte, så siger Kusken, te han troede, Hestene gik trætte. Nej, siger Provsten. Jo, de kunde ikke trække Vognen. Så ser Provsten sig til Siden og bag ud, og så befaler han Kusken at stå af Vognen og tage det fjærneste Hjul af og lægge bag i Vognen. Så skulde han...
Det var osten før Tåbdrvp i Stepping sogn, der var for mange år siden en mand, som gjærne vildesvire og bande og spille kørt. Hau brugte stadig det mundheld: A tror, Fandeu rider mig. En dag var han ude at more sig med nogle kammerater, og det blev ud på natten, inden han kom hjem. Han var ridende, og hesten kom til at snuble lidt. Så brugte han sit...
Her på egnen har det også været skik, når man begyndte på en gjerning, at sige: i Jesu navn. Når det var et naturligt udslag af øns ket om at have Jesus med sig i alle ting, så var det jo smukt og i sin orden, men tit blev det også brugt tankeløst eller som en slags trylleformular. Sådan blev det sagt om en karl, der skulde ud at ploje, at han, da han...
