Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en mand i Mygdal, der hed Per Fælled, han ejede en gård og var en rigtig drillepig. Der var en anden én, de kaldte Grisen, og så en dag, Per Fælled traf på ham, så drillede han ham med at sige: Øf øf! Den anden blev gal, og de kom så til at slås. Grisen var den stærkeste og sparkede Per Fælled ind i hovedet med træskoene, så han til sidst opgav...
Et lille barn må ikke røre ved et æg, ti så skal det enten hænde ondt eller gjøre ondt. Tarup.
Ligeledes må et barns første strømper ej være ny. ti da vil det og blive slem til at slide dem. H. Br.
I en af Lindgårdene, Skjød sogn, havde de ikke andre karmon i huset end en skjæppe, den vaskede de op i og malkede i, og de havde ikke anden selde end en sæk. Den stod bestandig med malet korn i, for de fik molgrød 21 gange om ugen. De havde stort svinehold, men hvor mange de havde, vidste de ikke selv, for svinene gik ude i skoven, og så havde folkene...
Peder Meldgards bedstemoder var fra Gandrup, og i hendes barndomstid var der sådan kvægpest i byen. tit de i den gård. hun var fra. mistede alle deres kreaturer så nær som en spæd kalv. Den satte do pa deres arnested og holdt den indelukket der. Så beholdt de den. Elere steder mistede de en stor del kreaturer. Vesten for ladegården er en dam, og ud i den...
Om spæde kalve. Når kalven er født, den første drik. man giver dennem, skal man skjære dennem udi det yderste led udi rumpen og tage tre dråber blod og komme udi mælken og lade dennem drikke; skal han do. sa door han inden tre dage.
Vise fremsagt af skafferen efter måltidet ved bryllup. På bruds og brudgoms vegne må jeg skyldigst tak frembære for gode gjæster, at de så har villet dem beære på denne deres glædesdag; de ønske, at de kunde sådant i sligt et gildeslag aftjene nogenlunde. De venligst bede gjæsterne hos dem at ville blive i nogen tid, at de kan se. hvad flask' og kande...
Min svigermoder fortalte, at de skulde gå med en pjalt på en stage og gå og hvovte og stå og huje og bvælle, for at ulven ikke skulde komme og tage de spæde lam. Mikkel Jensen, Grynderup.
da.etk.JAH_01_0_00317
Den gang jeg var en lille karl, da skuld' jeg feje en flæk og ut æ får og pas den spæde lam, jeg satt' mig på en lille knold og bad mig Gud i vold, ti det bor hver at gjore. Ulven var mig altid gram, den kom og snap en lam, jeg gav mig til at skrige, jeg råbte til den næste by, så det klang højt i sky, for ulven skuld' mig høre. Rasmus med sin røde hår...
På Hørbylund spøgte det oppe på Loftet. Det var, ligesom nogen gik og målte Korn der oppe, og de gik og slæbte med Sækkene ned ad Loftstrappen. Den var lige over Pigernes Seng, og de turde ikke en Gang ligge i den. Sengen var i Folkestuen, og oven over kunde det lyde, som Strygetræet kunde trille hen ad Loftet, når de målte op. Der var to Drenge fra...
Under Svenskekrigen boede der i en Gård i Såderup et Par unge Folk. Det var en meget hård Vinter, og Nøden drev Folk til at spise snart alt muligt, hvad de kunde få fat på. Den unge Kone havde et lille spædt Barn, som skreg af Sult, fordi Moderen ikke kunde give det tilstrækkelig Die. En Måneskinsaften vovede hun sig så over i Naboens Kålhave for at...
Hvor nu Hornum Sø er, skal der en Gang have været en almindelig stor Bondegård, der hed Hornumgård, og Manden der hed Terkel. Han blev Enkemand, og da henfaldt han til Svir og Kortspil og havde altid Gjæster. Så kommer han en Dag til Kirken, da lå den jo her vesten for Sjørup, og vilde tages til Alters; men det nægtede Præsten ham af den Grund, at han...
I Byen Stenstrup i Sunds Herred på Fyen levede en Kvinde, der førte et ryggesløst Levned. Hun havde flere Gange født i Dølgsmål og dræbt Fosteret. En Gang, da hun atter havde aflivet et spædt Barn, rørte Samvittigheden hende dog, så hun vilde have det begravet i kristen Jord. Hun gik derfor ved Nattetide hen på Kirkegården, grov en lille Grav og lagde...
Den Gang Vorherre og Sant-Peder de gik omkring og delte Ønsker ud, da kom de et Sted ind, hvor Konen lå i Sengen og lå og græd. »Hvad græder du for?« siger Vorherre. »A græder for mit lille spæde Barn, der er rendt fra mig, og a kan ikke rejse mig og finde det.« »Gå du ud og find det,« siger Vorherre til Sant-Peder, »så skal vi nok danne det sådan for...
Vorherre skød et Barn omkuld ved at sætte et Par Fingre ind i Lænden af det. Det gjorde han, for at det ikke skulde løbe fra sin Moder. Siden den Tid kan spæde Børn ikke gå. Marie Jensdatter, Jerup Hede.
Da Vorherre og St.-Peder endnu vandrede på Jorden, kom de en Aften sildig til et Hus, hvor de bankede på for at forlange Natteleje. Men ingen kom at lukke op. Endelig kom et spædt Barn og lukkede op for dem ti før den Aften kunde Børnene strags gå. Da klappede Vorherre den lille nøgne Skabning og satte sine tvende Fingre på den lilles Lænd, og deraf...
I Års var der en Skifting, det var vist i Niels Smeds Gård, og det var før min Tid. Han græd hele Tiden, så kunde det være det samme, hvordan det gik til. Nu var der en fremmed Kone, der rådede Konen i Gården, hun skulde koge en spæd Gris hel og holden og sætte på Bordet til ham og så kalde den en Pølse. Han spurgte jo ad, hvad det var, hun der kom med,...
Der var et Barn i Harre blevet forbyt. Han vilde så gjærne have Pølse. Folkene vilde gjærne have at vide, hvad det var for en én. Konen blev rådet til, at hun skulde koge en spæd Gris til ham. Det gjorde hun. Så sagde han: »Nu er a så gammel, te a kan huske, der har været Skov og grøn Eng, som Harre og Hjerk Kirker står, men aldrig kan a huske, te a har...
Undertiden får spæde Børn Vabler på Kroppen. Det er da de underjordiske, der patter dem. Chr. Rasmussen.
da.etk.DSnr_01_0_00010
En sygen, der kaldes jeddervol, hjemsøger kreaturerne næsten hvert år. De bliver lamme, huden bliver oppustet og kan knase, når man stryger hen ad den, som om der lå papir underneden, og så døer dyret. Min søster havde flere, der dode. Der var en gammel mand, som kunde skrive for den sygen. Havde de en spæd kalv, der skulde leve, så hentede de ham, og...
