Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
24 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: spån
Peder Moller i Fnrhallum han havde en kone, der md Kikke, og hun var tit syg. Sa skulde manden gå over til pastor Hass i Mjolden, der var homoopath. og tale med ham om det. Idet han nu går, siger konen: “Husk nu at sige ham. hvordan a har det. Det er, ligesom mit liv vat fuldt af høvlspåner, og æ lå med et sold over mit hoved, og med æ krop i æ bagetrug,...
da.etk.JAT_05_0_00421
De havde skjægsolde her til at rense kornet med, som skulde til mollen. De var i bunden flettede af spån, men disse sad så tæt ved hinanden, at der kunde så godt som intet komme neden ud uden sandet. Snavset skummedes oven af. Mogens Kristensen, Guldager.
da.etk.JAT_01_0_00313
Frands Rask havde en gang været inde med nogle andre drenge at stjæle æbler i Urup have, og han skulde jo da op til ladefogden og have nogle smør. Så får han en fjæl op under sin trøje og får den stoppet ud med spåner uden om fjælen. Da han var den værste, skulde han have først. Ladefogden, der var gammel, tog ham nu i armen og bankede løs med en kjæp,...
da.etk.JAH_02_0_00180
Der var en stævnegård her i Gadbjærg ligesom i andre byer, og der holdt bymændene selv stævne. Så var der hvert år en videfoged, og det gik på omgang imellem mændene. Han skulde have alle bylammene en måned, mens de blev vante fra patten, for at samle gjødningen af dem, og derfor skulde han give fire,potter brændevin og to brød. Bymændene skulde så...
da.etk.JAH_01_0_00010
Meus jeg var ovre i Finhult by ved Ringsøen i Skåne, blev der sendt bud efter mig, om jeg vilde komme ben til en syg ko. Da jeg kom, fandt jeg, at den havde hrækket rygraden og det var, efter hvad folk sagde, sket ved, at den ikke havde kunnet bære en tyr under springet Jeg sagde da, at der ikke var andet for, end at deu skulde slagtes. På mit sprtrgsmàl...
da.etk.DS_07_0_01790
Mens jeg tjente på Løvenholm som avlskarl, var jeg meget plaget af koldfeber. Jeg blev plejet godt og kom op at ligge på selve gården, men det var lige nær. Så var der en gammel smed på gården, som de kaldte Mads Smed, hna kjendte mig godt, og ban sagde en dag til mig: »A skal give dig et råd, der kan hjælpe, hvis du bruger det nøjagtig og har tro til...
da.etk.DS_07_0_01604
Et vist råd for den kolde. Man skal gå tiende til et rettersted og hug en spån af gallen. Kan man og samme tid få et lidet stykke af tyvens skjorte, som han er hængt i, skal man og gjøre sit bedste til. Gak lige så tiende tilbage igjen fra galgen og forvar vel både spånen og kluden, gjør så en liden pose, som en halv tommelfinger lang, og læg deri noget...
da.etk.DS_07_0_01586
Når et kreatur er forhekset, skal det kunne hjælpe at give det nogle spåner arvet sølv. j. p. Bønding.
Når en mand (kvinde) har hængt sig, skal han have nogle spån af det træ, bjælke, eller hvad det nu er, han har hængt sig på, med sig i sin ligkiste, helst under sit hoved, for at han ikke skal gå igjen. Og forøvrigt skal alle folk have spån af ligkisten at ligge på, det er noget, enhver snedker véd og må passe på. Får de halm i stedet, går de igjen, ikke...
På en herregård var en gjengangerske, som aldrig lod folk i ro. Da kom en aftenstund en fattig mand og bad om nattelogi. Nej, det lod sig ikke gjøre, ti i nat vilde en hel del præster komme sammen her. Han sagde, at det kunde være, han kunde gjøre nytte, og man indrømmede ham da et lille kammer og en prås. Præsterne sad hver i sin stue med store lys og...
En gammel karl på nogle og tredive år tjente her ude i Stævne, et par gårde her osten for byen. Så holdtes der marked i Hadsund, og han var da til marked med et får for hans fader. Han bandt det ved en vogn der nede og var henne at drikke med nogle kammerater og blev noget svirende. Da han skulde hjem, kunde han ikke huske, hvor fåret var, og tog så et...
da.etk.DS_05_0_00343
For tandpine. Man skjærer en spån af en pil, som groer på vildig grund, og stanger tænderne med, sætter spånen igjen på sit sted og forbinder den. c. Schade.
Har man fået naversbor, må man gå til en mand, der har et fornavn, som ingen andre har i denne by. Han kan helbrede bylden på to måder, enten ved at lægge en spån på den og derpå dreje et naver visse omgange på spånen, eller ved at bore naveret ind i et stykke egetræ så længe, indtil man kan smælte smør i dens kop. Det er en art blodbyld og fremkommer...
da.etk.DS_04_0_01984
Der var en karl, som havde handlet så godt med skind og tow (uld), at han havde samlet sig mange penge, for dem kjøbte han sig en gård og fik sig så en kone. På gården var der to gamle tjenestefolk, en karl og en pige, som havde for skik til enhver højtid at slå kors på dørene, så gjorde troldtojet ikke kreaturerne noget. Men den ny mand sagde, te det...
da.etk.DS_01_0_01141
Min plejemoder fortalte også en anden bjærgmandshistorie. Der kom en aften en bjærgmand til en kone og bej hende så meget om at folge med og hjælpe hans kone i barnsnod. Hun gjør det, og lav det var overstået, siger bjærgmanden: "Hold nu dit forklæde op!> Hun fik det da fyldt af høvlspåner, men smider dem udenfor. Om morgenen efter hængte der en spån...
Bjærgmanden fra Garlbjærg hans kone var en gang i barnsnod, og så vilde han over til en kone i Debel og forlange hende til at komme og hjælpe. Der var en lille å imellem. Hun turde ikke vove at sige nej og fulgte med. Nu havde han lovet at skaffe hende lige så godt hen som hjem. Da hun var færdig, vilde han give hende en foræring. "Her har du noget, for...
I Kragelund i Bække var en høj, hvor der boede en bjærgmand, og hans kone kom i barnsnød. Det kunde han ikk" selv rede, og så gik han ned efter Niels Skrædders kone, der boede tæt ved højen. Da han kom ind til hende, var hun ved at to op, og så bad han hende jo mindelig om at følge med der op. Ilav hun så kom der, var der sådan en lille snæver indgang,...
Når bjærgfolkene ved. bytning har fået fat i en lille pige fra menneskeverdenen, og hun en gang bliver en bjærgmands kone, kan hun ikke fode sine børn, uden der kommer en kristen kone og forløser hende. Således kom eu pusling ridende til Vejvad i Vinding ved Holstebro og vilde have konen der med sig til hans kvinde. Gårdkonen var ikke meget for denne...
En kone var en gang ude at hente vand ved bronden og fik der øje på en stor skruptusse. Hun greb en sten og vilde dræbe den, men betænkte sig i det samme, kastede stenen og lod tussen være i fred. En tid efter kom en lille blå mand ind i kjokkenet.....Barselfærd. Derefter forte han hende til en stue, hvorover der hang en stor kampesten i en sytråd. Konen...
Det var i den tid, der var bjærgmandsfolk, da var der en ung pige, som gik op på en høj ved Bække og fandt behag i at sidde der oppe. En dag faldt hun i søvn der, og da hun vågnede, stod bjærgmanden oppe ved hende og spurgte, om hun havde lyst til at komme ind og se, hvordan han havde det, Ja, det vilde hun jo gjærne. Højen lukkede sig op, og de kom ind....
da.etk.DS_01_0_00955
3