Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når en kone mister sin mand, skal hun til kirke næste søndag for at sørge, som det hedder. Men for nogle år tilbage skulde hun have et sort skjørt over hovedet, sa hun ikke kunde sees og ikke selv kunde se. Derfor skulde hun ledes af to andre koner, som gik på hver sin side fra hjemmet og ind i kirken og så ind i stolen. Der lagde enken sig så ned,...
Det var en gang, de var ved at pynte en brud, da spandt der sig en edderkop ned foran hende, og den, der pyntede hende, sagde: Jøsses, De skal have sorg inden aften. De drog jo til kirke og var snart færdige til at skulle hjem igjen. Men så kom der bud til bruden, at hendes moder var druknet i deres suppegryde. J. B. og M. H., Lille-Taning.
Smårim om kjæresteri og ægteskabet 1. Smukke piger går i dans med guldbånd om håret, silketøfler har de på, men ingen særk om låret. 2. Mand og kone i fingerring de skal stævnes op til ting, to tusser i hvert ét fad Kristen Nielsen, Egsgàrd. det skal mand og kone ha'. Sigurd Jens Kristensen. Mikkel Sørensen. E. T. K. Bruges til at drille kjærestefolk...
En herremand her på Nørlund hed Jørgen Mørch, han kjøbte godset mellem 1730 og 40. Det var en god herre, men han levede ikke ret længe. Hans kone, madam Mørch, var ikke adelig, og derfor blev hun blot kaldt madammen; men det var en rigtig god kone. I stedet for at udskrive karle af bendes eget gods kjøbte hun karle fra andet gods, og hvor forældrene døde...
Det var en gang de Søgårds folk var ude at strø møg, så kom forvalteren ud til dem, han var så meget gal, og hvordan det gik og ikke gik, han tog en greb og vilde slå en af karlene for skallen med, men karlen holdt sin for, så forvalterens greb fløj tilbage og slog ham i hovedet, så han døde af det. De store holder jo hovederne sammen, og karlen blev sat...
Anders Mørks Fader var Smed i Vinkel. Han havde lært Håndværket ved Knud Lund i Elsborg, der var noget særegen. Det var ham, der lod hans Ligkiste lave, mens han var levende, og male rød inden i og med Hængsler på, så den kunde lukkes op. De kaldte ham nu til daglig Kræn Smed, og han var ret sådan en Gjoglebasse og kunde vise igjen og slå Øjne ud og...
Oberstløjtnant Nøragger ejede Sandholt i Tiden mellem 1800 og 1807. Han ønskede at få Plads for sit og sin Families Ligkister i Begravelsen under Koret i Lyndelse Kirke, men den var fuld af Kister, og han gav da Befaling til, at nogle af Kisterne skulde flyttes ud på Kirkegården og sættes ned i en fælles Grav. Dette skete også, og den Grav kaldes endnu...
I en Gård her omme var der en Kone, som hed Ane det var netop min Faders Moster, hun fødte Tvillinger. Så havde de fået en stor, vid Seng, hvori både Mand og Kone og begge Børnene kunde ligge, for så kunde han ligge og hjælpe til med at give dem Mad den Gang brugte de jo ikke Flaske til Børn. Så en Morgen var Pigerne i Gården tidlig oppe, for de...
Udenfor Mejlby i Linde Sogn er en Dam, som kaldes Snaksdam, og fra den løber en Rende, som kaldes Frørende. Der tjente en Pige inde i Mejlby, og hun blev frugtsommelig og fødte i Dølgsmål. Så gik hun ned og druknede Barnet i Renden. Men da hun havde gjort det, så fortrød hun det, og så gik hun og tæredes hen af Sorg og døde til sidst. Hver Nat siden...
På Herregården Mosegård, ikke langt fra Mårslet Station, boede en Herremand, som havde en vogsen Datter, og hun var forlovet med en ung Mand, der hed Jørgen, og som udgav sig for at være en Herremandssøn. På den Tid var det slemt med Røverbander, og så en Aften, da Herremanden havde været i Århus, blev han på Hjemvejen overfalden af Røvere. I Slagsmålet...
Min Moders Forældre boede omme i Skonager i Næsbjærg Sogn ved Varde, og der blev hun født. Men allerede da hun var en lille Pige, solgte de gamle deres Gård til et Par unge Folk, som skulde give dem Aftægt, og snart derefter kom min Moder ud at tjene. Så traf det sig en Dag, at hun fik Lov til at gå hjem og se til sine Forældre, og som hun nu nærmede sig...
En anden Ejer af Nørlund havde kun en eneste Datter. Hun kvaltes af et Stykke Kjød, der satte sig fast i hendes Hals, og der blev jo en Sorg uden al Ende. Så blev hun bisat i Begravelsen i Ravnkilde Kirke. En Sommeraften kort efter, da Degnen gik på Kirkegården, hørte han sådan Støj og Skrigen, der blev inde i Kirken. Han vil nu gå hen til Våbenhusdøren,...
Provst Stjernholm i Roslev og Rybjærg var meget rig og ejede også den Gård, der lå vesten for Præstegården. Som Præst var han vist af den rigtige rationalistiske Skole, og som Menneske en satirisk, ja spydig Personlighed, der drev Gjæk med Sognemændene på grovkornet Måde, når der gaves Lejlighed. Dog må han nok have besiddet nogen Dygtighed, thi Folk så...
Der står et stort Ahorntræ lige ved Østreenden af Varnæs Kirke, ja, der er en bred Gang imellem, og det står på Junker Vigges Kjærestes Grav. Knap en Alen fra Jordfladen er der en Hulning ind på Siden af Træet og med en opstående Afsats foran, så der kan stå Vand i Hulningen, lige til Kanten af Afsatsen. Der er også altid Vand i den, om Vintertide er den...
Da Englænderne gik i Land her 1807 var der en Kone i Løgteskovsgården, der blev så forfærdet, at hun tog sit Liggendefæ, nemlig en stor Pengepose, og benede af med den ad Tessebølle til, hvor hun oprindelig havde haft sit Hjem. Der råbte hun strags, da hun kom, at Englænderne var der. Men som hun nu står og fortæller det inde i Stuen, kommer der en Dreng...
Goen boer i Vedby bjærget syd for Vedby. Hver Julenat rider han ud til Overhøj i Våelse for at fri til Jomfruen, som boer der. Han rider langsomt og besindigt, og da råber han: »Værer alle så glade som jeg«. Den, der tilfældig hører det Udråb, kan vente sig et År fuldt af Glæde. Han bliver der i Højen til Dagen for Helligtre-Konger, og da frier han til...
Ved Nyborg er der en Lystskov, der hedder Kristianslund. Lige før 1848 hørte Folk, der færdedes uden for den Skov om Aftenen, at der var sådan sær Sjoppen der inde. Det lød sjop sjop og kom fra Skoven af og gik ind på Kirkegården, som er ikke langt derfra. De Folk, der hørte den Lyd, de lo jo ikke ad det, de var tværtimod sært betaget af det. Et Sted i...
Der var en Møller i en vis Vandmølle, der havde et sjældent Stammenavn, han havde en Husholder, og de skal have haft Fostre sammen. Der blev nok 9 i alt, men aldrig det blev opklaret, hvor de blev af. Dem, der kom i Møllen, de tykte nok, de kunde se noget på hende, men aldrig nogen fik at vide, hvordan det gik til. Om Aftenen, når de kom forbi Haven,...
De siger, at der kan gå Vare for noget i syv År. Alt det, der er Sorg ved, det går der Vare for. Min Plejesøn Anton så' en Aften et Lys her på Vejen lige norden om mit Hus. Så døde der en Dreng, som tjente i den østre Side af Snede Sogn, men ellers var fra Vesler, og hans Fader vilde så have ham begravet i Vester Kirkegård. Han blev da kjørt hjem og...
Min Farmoder hed Katrine Borrig, og hun boede i SønderFarup, Vester-Vedsted Sogn. Hun har fortalt mig, at hun hørte sådan et mærkeligt Varsel der hjemme. En Aften sad alle Folkene inde i æ Dagligdøns. Ved Siden af æ Døns gik der en Gang tværs gjennem Huset, og der hørte de så alle, at der kom en hel Del Mennesker gående og løbende med Træsko på gjennem...
