Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var tre brødre Harpøth i Ringkjøbing. Den ene var så gjerrig, og den tredje så fattig. Den fattige stakkel søgte hjælp hos brodrene, men kunde ingen få hos den gjerrige; hvorimod den tredje stadig hjalp ham og gav ham, hvad han trængte til. Han havde en rod livkjole, som han havde haft fra sin ungdom, og den blev han ved at bruge ved enhver...
Pastor Bang var også dyrlæge. Folk hentede ham endogså midt om natten til deres syge kreaturer. Han kjendte alle syge mennesker i menigheden, endog i de yderste kroge. En gang hans broder, ministeren, var der i besog, sagde præsten: I dag skal vi ud til Hørrihanne, jeg har ikke set hende de sidste dage. De gik så og kom til huset, der var højt i midten...
300: Det var i en stor skov henne ad ved Århus, der kaldes Norring skov, der lå et skovfogedhus, og så en aften, konen var ene hjemme, det var sådan lige i plasningen, da kommer der et spøgelse eller sådan en indretning eerind, og den så jo så forfærdelig ud uden om snart ligesom en ko ; der var to horn oven i hovedet, og imeld dem var der et bitte lys...
Ad Egtved-siden levede én, de kaldte Brakker-smeden. Han var en hel kunstner og har malet altertavlen i Vorbasse kirke. Han var formodentlig smed, men gav sig også af med at digte. En gjerrig kone havde en datter, der døde, og hende bar hun megen sorg over. Så vilde hun have Brakkersmeden til at lave et trækors, der skulde sættes over graven, og han...
Morten Søremen på Søgård kom ved et festmåltid i Ringkjøbing til at sidde ved siden af amtmanden grev Schulin. Denne havde en dejlig broderet kalot på, og den fandt Morten sådan behag i. Så sagde han: Hvis a nu var grev Schulin, og De var Morten Vejlgård, véd De så, hvad a vilde gjøre? Nej. Så vilde a forære Dem den kalot, for a har mere brug...
Det er almindelig tro her, at ethvert menneske ved fodselen får tildelt sin skjæbne, og at ingen kan unddrage sig dennes tilskikkelser. Ret ofte kan man høre sådanne udbrud som: De sku jo no vee søen, eller: De ka jo it hlyw andelerens . og mange mennesker finder sig med resignation i de tungeste sorger. Af denne grund undlader mange at hente læge i...
En gammel rakker ovre på Tyholm kom til Hindsels og skulde tage skindet af en hund. Nu var der en masse ister i den, og han sorger jo for at få fedtet taget af den, for det vil rakkerne altid gjærne have. Da han så er færdig, kommer han ind og skal have en meldmad og nogle drammer. Da kommer madammen på gården ind og spørger efter, hvor fedtet blev af,...
Giftevers, forhen sunget ved kartegilder i den nordlige del af Svendborg amt. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke liden [Kirstens] skål, en jomfru mild og sod, som i [Rysling] by er fød, denne skål vil vi drikke for den mø. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke hr. [Peders] skål, en herre mild og from som i (Lorup) by er fød,...
En hierdreng i Vesierbæk var bleven så sorgen over, at hans syn var bleven for ringe lige med ét, og han kunde ikke forstå, hvordan han var bleven så kortsynet, Om morgenen kunde han ikke se grynene i vællingen. Men så op på formiddagen blev han glad igjen der ude på marken, for da var han bleven så grantsynet, te ban kunde se Vesterbæk by gjennem hans...
Der er forskjel på sygekål og på ligkål. Sygekål står med to, tre hvide blade, og hjærtet holder sig noget grønt, men ligkål er helt hvide, både blade og hjærte, og gror så længe, til den person døer, hvorfor den står, så falder den. Til min broders havde de én med fire toppe på én stok. En pige på tretten år døde forst, og så faldt den og vendte hjærtet...
At en høne galer, er et meget ondt varsel. Det hedder derom: Når høne hvejrcr på råne, gjenner det enten mand af stov1 eller ko af klov'. Således traf det her i Elbæk i dette forår; både hos Thomas Yding og Jørgen Jensens havde de en galende høne. Thomas Yding og Jørgen Jensens ko døde. I hvilken gård var der nu mest sorg? H. Br.
Hvem der har sorg over afdøde slægtninge, må i sorgetiden ikke rejse sig op i kirken, mens epistelen eller evangeliet bliver læst eller under velsignelsen. Viborg amt. Tb. L. Begravelsen.
da.etk.JAT_03_0_01489
Drøm om ildebrand sees luen (stor) glæde, sees kun rogen, får man sorg. Ane N.
Det varsler ondt, når man horer fårekyllingen synge. M. Møller.
At høre viben skræbe er så meget slemt. Knud Andersen, Nørbeg.
da.etk.JAT_03_0_01078
Når en kone falder dod ned fra ranen, er det visselig forvarsel for tab eller ulykke. A. L.
Det første lam, der fødes blandt fårehjorden, må helst være et hvidt; er det et sort, bliver der stor sorg for ejeren, inden året går om, er det spraglet, bliver sorgen ikke så stor. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Et varsel for god lykke er det første gang om foråret at se: Viben flyww, ploven dryww, harven gå, storken stå, N. Kr. Pedersen, Gr.
