Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På Vogslev prædikestol har stået en indskrift, men navnene er udkradsede, og derefter er der smurt maling ovenpå. Med megen møje kan man dog skimte, at der har stået følgende: Anno 1589 lod erlig och velbyrdige mand Christopher Michelson och sin frve Dårthe Agnese denne predikestol opsette Gvd til lof och ære. Hr. Christopher Michelsøn Tornekrands til...
Nogle år for min fader selv vilde bebo vor gård, var den udforpagtet til to mænd, som begge med deres familier boede i gården. Den ene af dem, som boede i de værelser, min faders forældre havde beboet, havde en son, der en nat, da han vågnede, så et fruentimmer, iført en lysagtig kjole, stå midt på gulvet uden at tale et eneste ord. Han blev da meget...
Vor nabokones mand dode så pludselig, og lige for var hendes son draget til Amerika med skibet «Danmark». På begravelsesdagen kom der bud, at skibet savnedes. 11 un blev nu helt elendig. A sagde, hun kunde jo prøve det med et æg for at få vished i sagen. Hun gjorde det, og det var livagtig som et skib med master og alt. Så blev hun glad og vilde have os...
På Brejninggård levede der en herremand, som ejede kirken i Brejning. Samme mand var meget gjerrig, og en aften, han kjørte lige forbi kirken, så han to lys brænde der inde på alteret. Da de ikke var helt opbrændte, steg han af vognen, gik ind i kirken og op til alteret for at slukke dem. Han slukkede dem i Gud-faders navn, men da han kom i kordoren, var...
Mens vi boede ude på Firhuse mark, skulde en mand eu gang kjøre til Viborg med kartofler, men studene var små. og der var megen sne på, så de gik trætte, og vi måtte sætte dem ind i irederiks præstegård. Derfra tog min mand til fods til Viborg. Om aftenen stod a i doren og så efter ham, og da så a en lygte, der nok var noget mat, men det var sådan tykken...
En sømands kone fandt en gang om morgenen, at der var blevet en våd plet på gulvet om natten, uden at nogen naturlig årsag kunde opdages. Hun sagde da, at så var hendes mand eller son druknet. Det viste sig virkelig, at manden var druknet på havet, men hvor vidt det var sket den nat, vides ikke. p. v. Jensen, Stige.
Kaj Rask (o: Karen Rasmussen) på Galten mark kan se ligtog komme, flere dage for det sker. Hun så en gang Jakob Jensen gå forbi sit hus. «Ja,» sagde hun så, «det varer ikke længe, inden han kommer her forbi på en anden måde.» Kort etter kom ligtoget forbi, som fulgte hans lig til graven. Da Ras Krogs kone var død, så hun flere dage i forvejen, at Soren...
I gården Tjagvad, Vinding sogn ved Holstebro, dode for en del år siden en kone, som var synsk. Kort for hendes dod fortalte hun sin son, som da var mand i gården, at der snart vilde ske noget usædvanligt der, ti hun havde set gården opfyldt af vogue og havde kjendt de forskjellige heste, således havde hun set en vis mands hvide hest, den eneste hvide...
En dreng, der tjente i en gård nede i Honidnip, lå i herbergkammeret, som skik var, sammen med mandens son, der var karl der. Så var drengen oppe og gik til doren for at p. . .., og da var gården helt fuld af vogne og folk, og ligkisten stod på en vogn med to små røde bæster for. Drengen foer jo ind og i seng til karlen og havde uær tråjen ham ned. «Hvad...
Mens a tjente inde i Vole, havde de en son der, som var syg og havde været syg grumme længe. Vi sad og vågede over ham. Så en aften gav det et skrald ude i kjøkkenet i kandebænken, hvor vi havde kjedler og gryder. Konen sagde til mig: «Det var vist en kj ed el, der faldt ned, gå ud og se efter det.» A gik så, men al ting var på sin plads. Det var da...
Rasmus Jensen i Bruud fortæller: Den gang min son var kommen hjem og lå syg i længere tid, måtte jeg af mangel på plads gå om til naboens og ligge om natten. En nat vågnede jeg ved en sær tummel uden for, eller også var det i stuen tæt ved, men det brod jeg mig ikke mere om, for jeg tænkte, at pigerne måske ikke var komne i seng endnu. Men så døde min...
En morgen, da a var gået ud for at fyre og malke, kaldte min mand på mig inde fra sengen. < Hvorfor slår du sådan til side inde i kakkelovnen?* siger han, «du vil nok have den reven ned.» «Nej, a vil så mænd ikke, min faer, men det var nok vare for dig; for hunden var også så gal, og da a lukkede den ud, løb den omkring og hen til kjelden og gjorde...
En sommermorgen, a lå i min seng, klokken var vel halvfem, karl og pige var stået op, da hører a én, der kommer i forstuen. Det skralrede lidt, og så kom den rask ind ad og stod nu helt stille, så a hørte ikke mere til det. Så står a op og går ud til folkene, men det var ingen af dem, der havde været inde. En tid efter viste det sig, at det var vor nabos...
Hr. Vejle var den sidste sognedegn til Sodervp og Eskildstrup menighed; han delte sin samtids almindelige tro på det ubegribeliges indflydelse på og forbindelse med menneskelivet. En nat i vinteren 182728 begyndte alle hundene i Soderup at gjø af fuld hals, og samtidig rejste sig en forfærdelig orkan, hvis rasen vækkede folk; mange stod op og gik til...
Min fader havde en uægte son, der var soldat og døde på hospitalet i Kjobenhavn. Der blev banket tre gange på vort sovekammervindue og sagt lige så tydelig: «Niels! (min faders navn).» Han rejste sig op og svarede, men der blev ikke mere ved det. Siden fik han bud om døden, og det passede bestemt med tiden. S. Nielsen Tømmermand, Søby.
Min mand var smed her i byen, og både jeg og han vi mærkede hans advarsel, for han døde. Det pikkede lige så hårdt på vinduet en aften klokken 9, da a lige var ved at sætte min r . . til dynen (o: gå i seng). Så siger min mand: «Nu skal du rejse dig og lukke vor s5n ind.» Han var ude at tjene, og vi ventede ham hjem, men da lågen hverken blev lukket op...
Min moder i Vilstrup lå en nat ved siden af manden i sin seng. Så bliver hun vågen og ser op, og da ser hun henne ved en kommode ved vinduet nabokonen stå og græde og torre sine ojue, stottet til kommoden. Så kalder hun ad manden cg siger: «Du har jo ikke lukket doren, der kan du se.» Nej, det passede ikke, og han kunde ingenting se. Så springer hun op...
Jeg tjente i den storste gård i Skinnnerup. En morgen, da jeg var ved at moge i stalden tillige meu den ældste son, så vi degnen, Tilsted, komme gående i hans daglige klæder og noget skrutrygget som sædvanlig ind ad den søndre dor op langs ad grævningen. Som vi nu stod og talte om, hvad han vilde, sagde Haus: «Nu vil a ikke kjøre, inden han kommer her...
For en 3, 4 år siden kom to af Linå møllers born, en son og en datter, en aften i klart måneskin ad vejen norden for Linå bæk, og da så de pludselig en skikkelse gå foran dem. De talte til den, men den svarte ikke. Da de kommer et stykke hen, per de skikkelsen stå nede i bækken, hvor vandet gik den til bæltestedet, og ragede sådan op over skrænten. Så...
Her ovre i Gravenyård kom konen og sounen en aften op i storstuen. Han tjente i byen, men var kommen hjem den aften. Så kuude de se, hun lå lig der. <Ser du det'.'» siger hun. «Ja, det gjor a nok,» svarer han. De andre søskende lagde mærke til, at han græd, da han gik der fra. En tid efter, mens han var i samme tjeneste, dode hun og lå li«-' i den...
