Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Degnen Schmidt i Øster-Lindet Var fritænker, men præsten Gotlieb var meget gudfrygtig. Når præsten vilde tale mod degnen om noget af kristendommen, sagde han altid : Det har æ vidst så længe, hr. pastor, det behover han ikke at fortælle mig-. Jajas, siger præsten, jeg vil heller ikke pånode ham min kristendom, men skulde han imidlertid komme i...
Morten Andersen i Ikast var en rigtig selvklog mand og havde altid det mundheld : Ser du, når noget ret skulde indprentes, men i det samme lukkede han selv øjnene. En dag var han tilligemed Bønnen i den gård, hvor han arbejdede, ved at plukke lyng i nærheden af den gamle Horsens-Kingkjobing landevej, og så står ban og snovser og kikker op. Da siger Sonne...
da.etk.JAT_06_0_00171
Dem fra Mørup de havde en son, der blev knust i molleværket i Vingsted molle, og det tog skrædderen sig så grov nær, men konen gik så rolig med det ligesom ellers altid. Navnet Pilseskrædderen fik han, fordi han var så lille og uanselig. Der var megen snak om, at han skulde have været kastet op igjen, men det skete vist ikke. Det var ved 1830. Ane Marie...
Der var to brødre Stensvang. Deres fader var fæstebonde i Tombøl, han var bekjendt for sine ualmindelige legemskræfter. En dag var han ude at pløje, og da kom der en mand og spurgte ham, hvor den stærke Stensvang boede. Så tog den gamle sin træplov fra hjulet og holdt den ud på fri hånd og pegte, der boede den stærke Stensvang henne. Han havde de to...
En enke ved Løvenholms skov havde to sønner, som hun vilde fri for tjenesten. Hun gik da til kronprindsen og sagde ham rent ud, uden omsvøb og i ægte jysk mundart: De andre frier deres bum ved kjæltringeri og luskeri, men jeg synes, at når en gårdmand med en 40 60 tønder land dyrket jord kan få en son fri, så er det en skam, fallit, at en enke med 200...
Fiskerne i Risgård-Bredning har folgende betegnelser for fangsten af ål. Når der kun er fanget 1, kaldes denne Niels til Kræns (o: en gammel mand i Vejlby på Harboøre). 2. Kristen Sand (ø: jordemodermanden på Harboøre). 3. Ham ved Søhale-enden eller: Ham med kalveskindet. 4. Frisk op! 5. Per Kiis. 6. Hør i Blår. 7. Klavs eller: Ham, da' tæk kowen i...
Det var dårlige tider i min faders ungdomstid og bedste arbejdstid. Vi lavede to stærke arbejdsvogne til Tønder og skulde levere dem derude, og så fik vi kun tyve bankdaler for stykket. Vi gav endda ti bankdaler for træet og skulde have det liggende i flere år, inden det kunde bruges, og vi havde ondt ved at lave en vogn i fjorten dage, så der var ikke...
I min barndom i Adslev blev der holdt kjørmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt før eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid før gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og...
I den gård her, der ejedes af Hans Bartskjær, havde de en pige, son de ikke kunde få op om morgenen. Så havde hun den vane at ligge med roven ud over sengefjælen, og da Hans Bartskjær nu klager sig til naboen, Hans Brodersen, over det, så siger han: Kunde det ikke gå an at vække hende for skræk? Ja, de kunde jo provo det, og så skulde han komme derind...
Når man kastedo en hvid pind efter et tyende, når det flyttede, var det godt; kastede man en pind med barken >à, var det et dårligt tyende. 923 og 2-1. Pr. Poulsen.
Når tiden nærmer sig, at konen skal fode, ligger manden med tommen om halsen. a. E. Jakobsen.
Min faders faders fader var smed i Skagens skibssmedning. Sa var han en gang kommen hjem en aften at se til hans kone. han var fra Skibsbg nordost for Hjørring. Da siger hans kone: Ulvene er sa slemme. Vi har glemt at lukke svinestidøren. Sa vilde han ud at se efter dem. Da stod der to, og han var ræd for, at de maske nu havde taget soen. Han og hans...
Det træ. son faddes i februar og do to sidste fredage i marts, rådner aldrig, mon bliver fast som ben. Tb. .1.
En gårdmandsenke lod sin son gifte sig, og de unge folk skulde arve gården efter hende, men hun vilde være mand, så længe hun levede. Da hun tillige var stræng og gal, havde svigerdatteren det kun simpelt. Da den gamle en gang havde plaget hende lovlig meget, sagde hun, at det var ikke til at udholde, og at hun vilde gå op på loftet og hænge sig. Men den...
Johannes Guldsmed, gift med Ane Marit Kat, havde to børn, en datter ved navn Ingeborg, og en son, der hed Kasper. Severin levede sammen med Mette Kvembjærg. der havde en datter, som hed Kristine. Siden lagde han sig efter Ingeborg. Mette Kvembjærg skjældte og smældte, men Severin fandt, at det kunde være rart at få sig en ung kone. Denne skilsmisse og...
Søren Malmbak er født i Malmbak i Skygge. Hans forældre var meget fattige. Sa blev han soldat i Kjøbenhavn, og da han havde udtjent, blev han der ovre og fik tilfældigt gårdskarlearbejde hos prins Ferdinand. Da så portnerpladsen der blev ledig, søgte han den og fik den. I løn havde han 100 daler om året, men måtte underholde sig selv. Fra barn af havde...
Skaffertale. Gode venner og velkomne gjæster! Nu lader denne velagtede N. N. så vel som hans hustru og demæste dette vores nærværende brudepar eder alle pá det venligste og kjærligste takke for den ære, som I haver bevist i dag, idet I haver ladet eder indfinde her i huset og fulgt dem til kirke, hvor I har hørt en kristelig og gudelig brudevielse, ofret...
Vi havde en son her norden for, og da han kom hjem, var han skurvet over hele kroppen. Vi måtte flå hans skjorte af ham, og så brændte vi den. Dernæst tjærede vi ham ind over det hele og blandede deri hyldebark og madfedt. Det var svært at få skurv kureret. De flåede tit skjorterne af dem. De løb med deres tjaåld omkring fra den ene ovn til den anden,...
Som satire på det forhen brugte redskab, kan her sættes følgende historie: Det første a kan huske, brugte de læderrebe, der var lagt ligesom hamperebe er nu, og når de fik dem kjørt i stykker, så kunde de bruge dem til plejlole. De havde stavseltræer eller sejltræer på hestene. Det var den gang skik, når de havde fået avlen i jorden, at de kjørte til...
Der går Ord af, te der skal være to Hegse i Kjølby, og det skal nedstamme fra nogle kloge Bøger, som de to Mænd har arvet fra deres Forældre. Den ene hedder Anders Pedersen, og den anden Jens Kristensen. Så boede der en Mand nord for Byen, de kaldte ham Snedker-Kristian. Han havde nu haft Stude i mange År, men så var det bleven modens, te Plusfolk skulde...
