Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En bov om sol eller mane er forbud på uvejr. Er hoven lille og tigger nær om solen, kan vi vente uvejret snart. Jo større ringen er. des længere vil det vare. før uvejret bryder los. P. J.
Når frugttræerne ikke vil bære, afhjælpes det vod, at en frugtsommelig kone. før sol star op, går ud og binder et halmband om dem. Jørg. H.
Mæt hun bost ii flæt, hun bad te Gud, den æel skuld læt, sæ læt den æel, sæ drev den dog, så, skint den sol sæ klarlig, mi kow bes i mi haver, bes a mi haver, bes hjem, mi kov, bliv malked. G. Schade.
Der boede for nogle år siden en præst i Estrad, som jeg kan fortælle noget om, da han har konfirmeret mig. Han var i det hele en rigtig smuk mand, men han kunde ikke prædike og gjorde sig heller ingen ulejlighed med at lære det. Var det en søndag, der kom en del folk til kirken for at hore ham, da kom han ikke, og var det en søndag, han kom i tanker om...
Der boede en mand i Vesteregnen noget norden for Holstebro, og ham kaldte de Per Timling, det var sådan en sær konstig træjring. Han var fra gården Timling i Asp sogn og blev taget til gardist under Frederik den sjette, som lagde mærke til ham, og hos hvem han kom til at stå meget højt, sa han endogså mere end én gang hjalp ham ud af forlegenhed. Efter...
Gamle-Hans var en gedigen kjæltring. Han havde to sønner: Smalle-Hans og Anders. Anders blev gift i Skive med et kvindfolk fra fattiggården der. Han fik et godt udstyr og klingende mønt for at tage hende. De lejede sig så et kjoietøj med to trompetere bag på og kjørte under musik gjennem byen og så meget af sognet, de kunde. Ovenpå gjorde de et stort...
Da skolelærer Schøler, hvis søn var den senere fordelagtig kjendte rigsdagsmand Schøler, søgte embedet som skolelærer i Hammel, henvendte han sig pligtskyldigst til grevinden på Frisenborg, hvis mand havde kaldsret til embedet. Hun svarede: Jeg kan ikke give Dem nogen besked derpå, ti jeg har sådan en underlig doktor. Da han lod en bemærkning falde om,...
Overtro om påsken. 1. Sildig påske god grøde. H. Brøchner. 2. Påskeregn huer kreaturerne ikke, ti den giver fodertrang. Th. Jensen. 3. Påskeaften, når skorstensilden gjemmes, nedgraves i asken en håndfuld spansk salt, som natten over skal brændes og om morgenen efter optages og gjemmes til den dag, fæet forst lades ud, da hvert kreatur får lidt af...
Når nytårsnyet tændtes, drog man alle som én ud i marken og sang: YValkommen, nykung, wælkommen, måne, i Halland och Skåne, med korn och med kårne, med sol och med wærme, med flask och med bøste, med godt øl om høste(n), fød ko, ko i bås, ge' hafre åt gås, galtarne i skogen, træskarna på logen, fiskarna i floden, fød ko, ko i bås! Legeved og Fjelkinge....
Hver pintse skulde de have dem en pintsemaj. Så var de unge der ovre fra Gammelby i Lceborg en gang på gården Estrup og vilde kjobe så meget en kjøn ung bøg. Men de kunde ikke få den, da den var for kjøn til dem. Den stod i norresiden af skoven, og der er jo en stor mose imellem skoven og Læborg. Så var der en gammel skytte på gården, der tillige med var...
Det er en gammel skik her i egnen nord for Grenå, at drengene aftenen før 1. maj går omkring og synger Voldborgs aften vise uden for hvert hus. De modtager gaver pintsedag, og flæsk og penge i il at more sig for i deres legestue, og det er er vel for at minde derom, at de går. Visen lyder således: God aften dem, her inde boer, god aften hver og én! vi...
En præstegård la tæt ved kirken, og præsten havde den skik hver aften ved solens nedgang at gå op i kirken og knæle ned for alteret og bede om hans synders forladelse. Men han var en gruelig kniber overfor hans folk med hensyn til foden, hans kone derimod var ikke sådan. Alle tjenestefolkene rejste for det så nær som drengen, og der kom nye folk. De kom...
Før der blev møller her på egnen, kom de deres byg i en rugkværn og fik enderne stødt af og fik det malet så fint, som de kunde, med skallen om, for de havde jo ingen bygkværne den gang. Så havde de et småsold at sælde melet igjennem, for temse havde de heller ingen af, og så brugte de melet til pandekager og vælling og grød. Konen stod og skummede...
Min moder kom ud fra denne her gård med 5 daler i arv efter fader og moder og 2 brødre. Hun drømte nok ikke den gang, te a igjen skulde få gården. I hendes faders tid var det så armt her, te de kunde ikke spise af én gang, for de havde ikke skeer nok. Det var fæste til Uulsend (o: Ulvsund). Det var sjælden, at en mand her havde en blå kjole. De gik i...
En meget stærk mand har en gang boet i en gård i Blendstrup. Han hed Kristen og blev almindelig kaldt Kristen Kjæmpe, allerede som en stor dreng. Da nemlig en del vogsue karle, der morede sig med at prøve kræfter, forsøgte at tage en læssestang alleryderst i den smalle ende og med udstrakte arme hæve den lige i vejret, og ingen af karlene kunde det,...
Her i Bjedstrup havde min fader nær mistet et føl ved en ulv. En morgen ved solens opgang stod han i hakkelsehuset, og øget med sit føl stod uden for. Da hører han med et sådant et spektakel der ude. Idet han nu ser ud ad vinduet, opdager han, at ulven lober rundt om hesten, og han springer sa ud, og ulven lober, så den fik intet den gang. Lærer...
For Ringorme skal man stryge 9 Gange med Solen og 9 Gange mod Solen hver Torsdag Aften, efter at Sol er nede og naturligvis stiltiende. En Kone fra Brændstrup kan sætte dem væk, men hun gjør det hver Søndag, Tirsdag og Torsdag. Søren Sejlstrups Kone i Nielsby ved Foldingbro stryger med Flæskesvær, og det brænder hun. Bothilde Olling sagde, at det kunde...
Min Nabo Peder Klavsholm på Tørrild Mark satte mine Bylde væk. En Aften, jeg kom hjem fra Jagten, var min Hals så øm bag på, te det var forskrækkeligt. Det var en Mandag Aften, og Tirsdag Morgen var der en Byld så stor som et Hønseæg, og inden Aften havde jeg en 5, 6 langs ned ad Ryggen. Jeg var sådan af Smærte, at jeg næsten ikke kunde være til. Så...
da.etk.DSnr_06_0_00791
