Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Udenfor stegersdøren i min mosters have i Bøgelund lå en stor flad sten. Her sad børnene i min mosters barndom tit om sommeren og spiste middagsmad og nadver. En gammel snog havde fået vane på at komme her hen til den tid, børnene spiste, og var til sidst bleven så dristig, at den krøb hen til fadet og labede så af det våde. En dag, som den sad i fadet...
I Hesselholt var der så mange snoge, at de gik på stuegulvet, når der var lidt stilhed, og i Bro mølle gik de i sengene imellem sengklæderne. Lars Nielsen, Vinkel.
Oppe i Ommevrå havde de snoge inde i sengene. Så var konen en dag ved at sove middagssøvn, og da var der krøbet en snog op under hendes kjole på hendes bare ryg. Hun var så grov ræd for mus, og så hujede hun, te der var en mus på hendes ryg. Så kommer manden og skal have den jaget væk, og han så nok, det var en snog, og råbte, at hun skulde ligge rolig....
En gammel mand, Per Holm, der boede her ude på marken, havde en hugormebo i hans seng. Han havde vel fået dem til huset, da han ryddede buske og rødder op og førte dem hjem til brændsel. Når han sad og spiste i sengen, kunde de godt krybe op til ham og drikke af hans kop, eller hvad han havde, og de gjorde ham ingen onde. Da a en gang var der ude at sy,...
Niels Juel boede i Fattighuset i Saltofte, men var født i Ebberup. Han kunde standse Blod og stille Tandpine og dølge Snoge. En Gang var et Par Drenge her nede ved Frederiksgave, der træffer at få ham at se, og de begynder: »Nå, der kommer den tåbelige Niels Juel, han er bleven slemt fuld i Dag.« »Hvad siger I to snotte Drenge, jeg skal gjøre det sådan...
Min Bedstefader var Murer, og han fortalte, at han en Gang arbejdede på en Herregård i æ Norden, det var enten Aggersbøl eller Orsinggård (o: Ussinggård), og da hørte han Snak om, at der oppe i et Tårn var et Soveværelse, hvor en kunde høre ligesom en Høne, der klukkede om Natten. Han vilde nu vove sig ved at gå derop og sidde og høre på det for at blive...
Ude på Vole Søndermark boede for mange År siden en Skrædder ved den såkaldte Skræddermose. Hans Kone var dårlig til Bens, men han var ikke. Han holdt dog ikke meget af at bruge Benene. Han sagde: »A har kun rendt én Gang i mit Liv, og det var den Gang vor Tøs Mette var falden i Grøften, da måtte a rende, for ellers havde hun druknet.« Konen snakkede tit...
På Slottet Philipsborg (Bråborg?) mellem Ullerup og Snogbæk, boede engang en Herremand, som havde to Sønner. Da han døde, blev den ældste af Brødrene boende på Philipsborg, medens den yngste drog bort. Han forelskede sig i en ung Pige og tog hende med sig hjem til sin Broder på Philipsborg. Denne tog godt imod dem. Den yngste drog imidlertid atter bort,...
Det var i 1808, de havde Spaniolere og Franskmænd i Indkvartering i Tyrslcd. De kaldtes for Resten de belgiske Husarer fra Frankrig. Beboerne var tilsagt at møde ved Kirken for at modtage dem, de skulde have, men Værterne var ikke alle heldige med at finde dem, da de ikke kunde forstå hinanden. Sådan var der også en Gårdmand, der hed Peder Bæk, han kunde...
Da Spaniolerne var her og kom til Langeland, så kom de ud til noget, de kalder Åsø, det er en lille By vest for Tranekjær. De kom, uden at nogen anede det, og det var ud på Aftenen, henved Klokken og lidt efter begyndte Engelskmændene så at skyde på Byen. Der lå nemlig en engelsk Orlogsmand ude i Bæltet. Min Oldemoder sad med en lille på Skjødet, da...
Estvadgård har Part i Ålefiskeriet, Flynder Sø. Da de solgte Flyndersø Mølle, forbeholdt de sig dog den Ret. Det var Brug, at når de tog Ål i Ålekisten, vågede de ved den om Natten, det vil sige: ved æ Flygi (sådan kaldes det Sted, hvor de trækker Stigbordet op og ned), og så er Kisten jo bag ved. Der var en Mand fra Møllen og én fra Estvadgård, der en...
Maren Hedehus fortalte også, at en Mand havde drukket af et Vandhul, og så var han bleven fyldt af Froer, de havde altså ynglet i ham, og en kunde tydelig hore, de skræppede inden i ham. En anden drak lige sådan af et Vandhul og blev fyldt af Snoge. 1906. Kbm. J. Jørgensen, Århus.
Jeg er født inde i Lisbjærg Skov, og i Nærheden af mit Hjem var en Høj, de gamle kaldte Hugormehøjen. I den Høj boede Hugormekongen. Han var hvid og havde en stor Manke ligesom en Hest, og det forekommer mig, min Bedstemoder sagde, at han også havde Hoved som en Hest. Han kom aldrig ud af Højen uden i Morgenstunden, og hvem der var tidlig oppe og i...
En Nabokone til os, der hed Stine Jakobsen, fortalte os, at hun en Gang som Barn havde set en Snogekonge i et Stenkast tæt ved et stort Stendige. Den var meget større end de andre Snoge og havde en stor Guldkrone på. Hun vidste nu ikke, hvad det var for et Dyr, og så rendte hun hjem til hendes Moder og fortalte om det. Moderen gik med derhen, og hun...
Her ude i vor Nabos Gård var de forhen så belagt med Snoge, at de formelig kunde se dem dratte fra Patterne af Køerne om Morgenen, når de kom ud og skulde malke. Oppe i det Tyske spiser de dem og kalder dem Buskål, men de er lidt tørrere end Strandål. Mine Søskende var der omme en Middag tillige med andre Nabobørn, og da morede deher Børn dem med at slå...
Der findes på Møen så mange Slags Orme, at der næsten intetsteds i Riget findes enten flere eller sjeldnere. Det er ikke blot Snoge og små Slanger, der krybe omkring her, men også store. Jeg har selv set for to År siden en grå eller askefarvet to Alen lang, med en stor Manke. Og sidste Forår så Bønderne i Hunø Sø et Slangehoved eller Hovedskal af en...
Lav a boede ude i et Hus i Skoven HårupKrannestrup, lå min lille Dreng Martinus en Nat så urolig. A troede, han vilde vande, og fornam efter ham, men greb så i en Orm. Så stod a jo op og fik Børnene af Sengen og ud i Køkkenet, og så fik a Hugormen slået ihjel. Den var så skred så skred, og a troer, den havde været i Drengen, for han havde været skidt i...
Omme ved Vinding Land, der hvor Lars Peter Jørgensen nu boer, der lå forhen et bitte Hus, som var ejet af en Mand, der hed Søren Lavrsen, og han ejede et Skib, som han sejlede med fra Vejle til Kjøbenhavn, det var jo, før Damperne kom i Gang. Så vilde Forældrene en Søndag gå til Kirke i Vinding, og Børnene vilde følge dem et Stykke på Vej op gjennem...
Om kvæg bliver tykt, som det skulde broste. Et snogeskind og brændt til pulver og giv nodet det ind i sod mælk, det er forsøgt og hjælper næst Guds hjælp.
I gamle dage havde man mange flere uheld end nu om stunder. Et år vilde grisene slet ikke trives hos hjulmand Rasmus Christensen i Hundslev ved Kjærteminde, og køerne gav kun to pund smør ugentlig af ti kander mælk daglig. Det var jo lidt sært. Da man tilmed før har hørt, at en eller anden gammel kjælling har kunnet malke folks køer gjennem en rod tråd,...
