Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Han foppet å foppet: fumpede; dæ svar et lille skem sne på jorden: meget tyndt lag; de æ hwallriig falk: meget rige; a vel sæt æ ku m å æ åger: ud på agrene; å æ stæj : lige strags; her i Ry og omegnen siger de altid Himmelbjærg kald, a er nu 75 år og har aldrig hørt andet, min fader sagde det også. 129798. Jakob Snedker, Ry.
Hans Dal i Tvis kan se alting. En Dag havde han været henne i None-Omme, og da han gik hjem om Aftenen, kom han om ved en Gård i Vinding, der hedder Revning. Her var Manden død, og der havde været megen Snak om, at der skulde bygges et Hus til Enken på Marken, men det var endnu ikke blevet til noget. Da han kommer på den Plads, hvor Huset skulde bygges,...
Lavst Oldrups kone her i byen var ved hendes moder, og det var en gammel pulverheks. Hun blev så ringe et menneske, at der gik levende maddiker ud af hendes legeme, og da huu lå på hendes yderste, sagde hun til hendes moder, at der var ingen anden, der var skyld i hendes hårdhed end hun. De måtte have en ny lerpotte med ild i ind under hendes seng, inden...
da.etk.DS_07_0_01435
Der kom en gammel kone indtil min faders her i byen. Der var en dør til gaden og én til gården. Hun kom ind ad døren til gaden og satte sig på en stol og forrettede ikke noget. Miu faders moder, de kaldte hende den gamle smedekone, hun kom og sagde til min fader: »Der kommer en gammel kone, hende skal du lade gå ud af den deu-, hun er kommen ind ad«. Så...
Vi mistede mange kreaturer der ude i Glarbo Hedegård. Først mistede vi to bæster. Dat ene blev sygt, og så lod vi ham gå ud i haven imellem kålene, men der var ikke uden én kål, han vilde have, og den var kridhvid. Så skulde a nu drage hen til Tønning til en dyrlæge. Så længe a red i galop, fejlede han ikke uoget, men så såre a red stille, var han...
Dot var for en enkekone, a var ude at lukke af og lave dør og gulv o. s. v:, a var nu ikke bange for det, men a havde ingen god tro til hende. Hun lever endnu og har fået det ene lår i stykker og kan ikke få det lægt. Hun vilde lave kaffepunser til mig, mens a var der, men a vilde ikke drikke dem. Så siger hun: »A har ikke lavet dem anderledes, end a kan...
Ry møllerkone hed Gunild og havde to sønner, der var blevne lidt drikfældige begge to. Nok er det, så var hun bleven kjærester med hendes avlskarl, og de mente, hun var frugtsommelig ved ham. Hun måtte ikke få ham, hendes familie var så hårdt imod det, og så greb hun til den ulykke at hænge sig. Den gang hun skulde så begraves, da stod sveden og dampen...
Her oppe i en bakke, der kaldes Skovsbjærg, skal der være en kongeløsning, og den skal med tiden komme frem ved bakkeskridning. Der har været en gård her ovenfor byen, der kaldtes Kongegården. Den skat skal være gravet ned i ufredstid. JAKOB snedker, ry.
A var i Liinbjærg en aften og skulde mellem 11 og 12 gå ad en vej op ad Bøgedal. Som a går, falder a ned på næse og mund, og der var ingen verdens ting at se. Sådan rendte det på mig tre gange, og tredje gang, a faldt, slog a mig slemt ind for mit bryst. Så var der en sådan lyd for mine ører som en nåstren og en pojen af gjæs. Da a kommer nu hjem, vil...
A var en aften silde om efteråret gået om til et hus, der ligger ved enden af [Ry Vandsted-mose. Det var mørkt, og allerbedst, som a nu går om ved moselandet, hører a et plump i en torvegrav. A standsede, og straks så gav det en lyd, som p-h. A gik ikke længere end som til den dor der henne, så gav det et plump til, og så gav det igjen et knyst ligesom...
Hjemme ved min faders ude på Glarbo-Hedegård der lå så mange syge folk. Vi havde forst en gammel kone af vore nabokoner at passe de syge op. Så blev hun syg og vilde hjem. Vi fik da en anden nabokone, og hun var der en dags tid eller to, så blev hun syg og dode der, og den anden døde også, og de blev begravet én dag. Folk troede, det var en smitsom syge,...
Det var sådan en tor sommer, og vi måtte vande nede ved en torvegrav. Drenge vil jo helst det,de kan ikke, og så vilde a trække vand op, og min søster skulde hente køerne. Som a nu stod der en aften silde og trak op med en stor messingkjedel, trak den mig ned, og der var tre alen vand i graven. Så siger a i det samme: «Herre Gud, her kommer du ikke fra.»...
Nede i Limbjærg (nu kaldes /let Lystgården) havde de så meget nogle dårlige børn. Én var 25 år og kunde hverken gå eller stå. De sad bundne ved stolen. Ham på de 25 år måtte de tygge maden til, og arme og ben var ligesom kålstokke. De kunde ikke snakke, men sad og spillede på armene som en spillemand. Jakob Snedker, Ry.
