Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
16 results
Organizations: Berkeley Danish Keywords: sne
Det var et år, der kom et slemt rygte op om nogle fruentimmer, og endelig findes der et nyfødt barn i en skudtørvgrav. Moderen til det findes da også, og hun bliver sat under tiltale og bekjender, at det er den kloge kone i Vindblæs, der havde givet hende mediciner for at få barnet, og det var nu anden gang, hun sådan havde hjulpet hende. Den kloge kones...
da.etk.DS_07_0_00163
Mette Nister i Spandet var en Hegs og kunde gjøre sig om til en Hare. Min Bedstefader, Villads Nissen, var Krybskytte og gik altså meget på Jagt. En Dag havde han Sølv i Bøssen, og så skød han Benet i Stj'kker på en Hare. Men på samme Tid faldt Hegsen om der hjemme og fik hendes Ben i Stykker, og siden var hun halt. Han gik tit senere på Jagt og kunde...
da.etk.DSnr_06_0_00498
Det blev et forfærdeligt vejr en søndag under tjenesten. De fleste blev der til næste dag, men to af dem vilde afsted. Den ene fandtes, da sneen gik væk, oppe i Øksendal på Mårup huslodder, det er sydvest for kirken sønder ude efter Asmandøres hage. Den anden fandtes liggende død ude i Vandstedet. Hans J. Farver, Nordby.
Der boede en Mand på Almstok Mark, de kaldte æ LilleMand, han var meget overtroisk. Hans Kone kaldte de æ Store-Kone. De havde et Par store, brogede Bølstude, og de stod i et Jordhus med Spænder, der stod på Jorden, og så med nogle Sajer, der var gravet og lagt op over Lægterne til Tag. Det var jo ingen rigtig god Plads til dem, men Folkene var i Armod...
da.etk.DSnr_06_0_00730
Klavs Håv, som boede ude på Veflinge skov, Skovby herred, var en meget klog mand, men han havde også mange kloge bøgei. Når han gik til alters, så nød han ikke brødet, som præsten rakte ham, han tog det ud igjen af munden og puttede det i lommen. Det skulde tjene til fremme af hans kunster. Når han bar sig sådau ad med alterbrødet, så kunde han have tre...
da.etk.DS_07_0_00489
For en del år siden boede der i Vidsirup en mand, der kaldtes Lars Vestergård. En vintermorgen, da der lå et let lag sne på jorden, så han, at der gik et tråd (et spor) i sneen heu til hans lade, og da han troede, der havde været tyve, fulgte han trådet helt hen til Lokkensvejen, hvor det tabte sig. Efter den tid blev det galt med hans heste. Når tojet...
da.etk.DS_07_0_01060
I Båstrup, O.-Snede, levede en kone, som kunde skabe sig om til en hare. En dag, da hun legede i gården, blev hun set af karlen og drengen, der var i færd med at læsse møg. De løb hen og stak efter hende med greben, men hun skjulte sig under et læs ris. De fik hende dog ud med megen umage og slog hende sådan, at hårene faldt af kroppen; derpå bar de...
da.etk.DS_07_0_00079
Angående Blusbrændingen har jeg søgt Oplysning hos de herværende Elever og meddeler da følgende: Vendsyssel har St. Hans Aften. Salling ligeledes. Himmerland ligeledes. Haderup. Karup ligeledes (enkelte dog Voldborg A.). Syd for Hobro (S. Onsild) Voldborg Aften, dog ikke få S. Hans. Derfra ned til Randers og videre, syd på helt til Vejle Voldborg A. Jeg...
da.etk.DSnr_06_0_00529
Hver gang min kone blev frugtsommelig, kom der en kvind fra Segalt ind til hende — hun kom ellers aldrig inden for vor dør, — og når min kone så hende, blev hun så sær og ængstelig, og barnet, der blev født, havde engelsk syge fra fødselen af. Da vilde min kone over til Ane Skyttes i Lystrup, Vivild sogn, for at få råd, men a vilde ikke give hende lov....
da.etk.DS_07_0_01023
Der er en gård i Rindum, der hedder Brændtoft. Så var det en vintermorgen sidst i forrige århundrede, at pigorne kommer ud at malke, og karlene at moge, og da er der deu nat falden sådan en masse sne. Som karlene så kommer ud med den forste kårfuld mog på møddingen, da rejser der sig to aldeles nogne mennesker op af staldmoddingen og lober deres vej. Der...
da.etk.DS_04_0_01234
Efter afhøring af mangfoldige vidner, hvis navne ikke behover at nævnes, og tillige ved selvsyn, er jeg med hensyn til blusbrændingen kommen til følgende resultat, der er fremstillet i al mulig korthed og uden brug af mange vidners særlige tilføjelser: På øerne brændes der udelukkende blus st. Hans aften. Alen det må dog mærkes, at i det nordvestlige...
da.etk.DS_07_0_00418
Det var i en Gård i Ørum Vestermark og vest for Ribevejen — ja, a kan jo lige så godt sige det — det var i vor Gård her, som vi nu sidder i, der blev Køerne dårlige, og deres Yver blev så dårlige. Om Aftenen fejlede de ikke noget, men om Morgenen var de helt gale. De blev ikke ringe på én Gang allesammen, men så var det én Ko og så en anden, der blev...
da.etk.DSnr_06_0_00667
I Hellevad boede en præst, kaldet hr. Lovens. Haner især kjendt for sin uhyre styrke og sin dygtighed til at mane. Til denne præst kom en sildig aftenstund i stærk frost og sne en mand, og sveden trillede ham uagtet den stærke kulde i store dråber fra panden. »Hvad vil du her så silde, og hvordan er du tilredt?« sagde hr. Lorens (Højer). »Ja, det må I...
da.etk.DS_07_0_00051
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
da.etk.DS_07_0_00678
Der var sådan en pæn Karl ovre i Boest, han havde tjent Kongen og var ikke så lidt bovn. Så skulde han en Aften til Legestue, og der var han stor på det og var da ret en farlig Karl. Så er der en gammel Kone, der står og ser på ham, og hun siger: »Da kan det nok være, Per Thomsen er oppe i Aften.« — »Det skal han nok få bedre for,« siger en Mand, der...
da.etk.DSnr_06_0_00627
Overtro om påsken. 1. Sildig påske — god grøde. H. Brøchner. 2. Påskeregn huer kreaturerne ikke, ti den giver fodertrang. Th. Jensen. 3. Påskeaften, når skorstensilden gjemmes, nedgraves i asken en håndfuld spansk salt, som natten over skal brændes og om morgenen efter optages og gjemmes til den dag, fæet forst lades ud, da hvert kreatur får lidt af...
da.etk.JAH_04_0_00455
50