Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En Syd-Slesviger, der hed Abildgård, kom en gang ind til pastor F. Beck. Han spurgte ham blandt andet, om han var gift, Ja, jeg har været, sagde han, og så rådspurgte jeg Herren. Da blev det sådant et grusomt tordenvejr, og det var også et snavs kvindfolk, så jeg måtte skilles ved hende. Hvordan gik det så til? Ja, jeg rådspurgte Herren, og så...
da.etk.JAT_06_0_01199
En sælldløev : halmkurv: æ tørreklådhæwl: tænkt redskab, man narrer folk med ; tu/wand, tu/kaffe: cikorievand; a æmmildt om et: linte på æ spil; en tryrfik: trykkent barn ; de bååre gadden skit; noget usselt; en stjåf en tratte; hon vel eZk: drille: småkonste: småtærnede; en pindkrus: en halv pot; æ jos å æ mjælk: skum; hæoen: kræsen (overfor snavs); en...
Når det ringer for det højre øre, så taler vore uvenner om os, og for det venstre, da vore venner. J. B.
For henved 200 år siden levede i linde en præst ved navn Jucobceus. som var gift med en generals datter, men han holdt mere af husjomfruen, og det gik så vidt, at han ikke skammede sig ved at kjore til kirke med jomfruen ved sin side, medens konen måtte bag efter gjennem snavs og dynd traske til kirken. Hun bar længe sin hårde skjæbne med tålmodighed,...
fDet hændte sig oppe i det sorte sogn sådan kaldes i Alum den opdyrkede strækning, der ligger inde imellem skovene, og hvor der er en del huse med mange snavs folk i at der et år gik en hare, som var bleven tam, den havde gået i en have og ædt sig tam der i kålene; Jens Handskemagers børn havde fanget den og opfedt den. Så, da det blev hen på...
Per Timling boede i Timling i Asp og levede omkring ved 1800, nogle mener tor, andre senere. Alle gamle folk der i egnen véd at fortælle en masse historier om ham. En gang var han opkjober for en svinehandler sønderfra. Det traf sig da. at han kom til Sejbjærg i Favsing for at kjøbe svin. Lavst Sejbjærg havde også netop nogle svin, han vilde sælge, men...
For Randers kreaturmarkeder fik nogen betydning, og før Hobro blev kjøbstad, gik hovedfærdselen over det store Glenstrup kloster. Her holdtes hvert år mange store markeder med heste og kreaturer, og klosteret udviste stor gjæstfrihed mod de fremmede handlende. Der er endnu en masse dybe hjulspor over Glenstrup-Handest heder, og der fortælles, at...
Der var en mand, han var ikke kissel ved snavs. Han kjorte i marken med et læs mog og gik og bed af et stykke meldmad. Sa faldt der en klat af vognen; men manden satte meldmaden pa læsset, tog klatten med fingrene og smækkede den pa vognen. Sa gnov han igjen af sit smørrebrod og kjorte videre. N. C. Andreassen, Ørslev.
Følgende skjæmtesagn er ret betegnende at sætte her. I gamle dage havde de lervægge, som de selv kunde slå op. Så boede der en mand og en kone ude på heden nede i Ringkjøbing-egnen, og så var hun bleven noget snavs og sølle et par dage. Så siger manden: "A skal alligevel ind til Piingkjøbing med nogle limer, så vil a gå ind til præsten og sige til ham,...
Der var en, de kaldte Mikkel Eldal, han boede på Tiilst mark og var sådan en forfærdelig stærk mand. Han var slem til at drille ritmester Friis på Lyngbygård, som han gjorde hove til, men det var nu heller ingen behagelig mand at stå under. De havde jo sådan deres mål, de skulde plove og harve og hoste, og nu vilde han jo ikke plove ned i jorden, det...
Min oldefader gik op til landsdommeren en dag og sagde: "A vil ikke have gården længere, her er fæstebrevet og papirerne." "Ja, men du kan ikke blive skilt ved den." "Jo, det kan a vel, for a har svaret al min skyldighed til dato, og her er så papirerne." "Hvorfor vil du ikke have gården længere?" "Nej, for a kan ikke få min føde ved den, og det...
En Kjøbenhavner, Watt, kjøbte Holmstrupgård, og imens den forrige ejer lavede sig til at flytte ud. gik han der i nogle dage og så sig om. Så kommer han en dag til sælgeren og siger: "Jeg er kommen i tanker om noget, og det må De rette. De har jo lovet mig, at hvis jeg havde glemt noget, så måtte jeg påtale det og kunde få det rettet." "Hvad da?" ...
Medens jeg tjente på Albertsmin.de ved Vejle, skete det, at de halvthundrede Kreaturer, vi havde, en Aften gav sig til at brøle så uafladelig, som om de ødelagde hverandre, Pigerne sad imens og malkede dem. Alle vi Karle kom farende derud med Lygter, også Herren og Fruen kom med Lygter og Pigerne, der havde siddet i Mørke og malket, kom farende imod...
Der var en Degn i Vrigsted, der hed Madsen, han gjorde så meget Kjæltringværk og tog så høje Renter af sine Penge, for han var en rig Mand og ejede alle de Hyrup Kongetiender, dem havde han fået med Konen. En Dag kom der en Mand fra Hyrup og vilde have noget for alle de ubillige Renter, Degnen havde taget i så mange År. Ja, det skulde han nok få. Om...
En Mand i Bjertrup, der hed Mads, rendte efter Ellefolkene. Så snart Klokken var 11 om Formiddagen, blev han så ustyrlig og rendte ud til Norremose imellem Stilling og Bjertrup. En Gang standsede hans Forældre ham, men så skvat han om og besvimede. De bar ham så hjem og skikkede Bud efter Blegind Præst, Vinther, og han kom ridende ud til Stedet i...
Så var der endnu en Historie, a skal have fortalt, inden den går mig fra Hænde. Det var om en Bondemand, der havde Kreaturer gående på hans Mark, og så en Hjordedreng til at passe det. Nu var det en Dag, han gik og såede Frø af en bitte Pose, og da han havde afsået, vilde han hen og se til Drengen og Kreaturerne, men da gik han og græd og var harmet, og...
Et barn her i byen led af engelsk syge, og så fik moderen det råd af en klog kone, at barnet skulde være helt lukket inde i 8 dage og måtte ikke gjores rent i den tid. Moderen måtte dog være inde ved det for at give det sin mad. Den skulde stikkes ind gjennem et vindue, og ingen verdens ting måtte bæres ud fra dem i den tid. Barnet lå i vuggen og blev...
I Ålbæk levede for en 50 år siden den største pulverheks. Når hun havde taget enten hønselykke eller brændevinslykke fra bendes naboer, og disse gjorde hende bebrejdelser, var vedkommende altid vis på en meget større skade, mange gange måtte de ligge i sengen i flere år og visne hen. Der var kun to mænd i hele Ålbæk, der rigtig turde sige hende, hvem hun...
