Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
183 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: snakke
De havde en skoleholder i Hede i Ikast, der hed Niels Bøvl. Han holdt skole i min faders hus, så jeg kjendte ham helt godt. han var en gammel militær og havde været med i Frankrig 1813, og derfor gik alting sa soldatermæssigt for ham i skolen. Vi begyndte alle tider undervisningen med: “Gud og fader i dit navn her forsamlede vi ero”, og sluttede med “Jeg...
da.etk.JAT_06_0_01186
Der boede en mand på Syd-Langeland, der hed Brandt, han var en rigtig spilopmager. Han fik en dag en gammel kjælling op at age. Hun sad på et sædeknippe, og der sad hun nu og faldt i sovn. Han løftede hende da af vognen, uden at hun vågnede, og lod hende sidde på vejen. Noget efter kom der en anden mand kjørende. “Vil du op at kjøre med?” siger han til...
En gammel pietist i Hvirring, Hans Væver, havde et stivt ben. Så holdt han en gang fodselsdag, og ved aftenstide kom da en af hans naboer hen at onske ham til, lykke. Bordet stod fuldt af glas og kopper, da han kom ind, men der var ingen mennesker. Omsider opdager han Hans Vævers stive ben, der stak ud ved enden af skatollet. Han var nemlig sunken ned...
da.etk.JAT_06_0_01106
Sleegfis: én, der snakker godt, men ikke mener af det; fissibroer, fissibråk, fiissihowes: af lignende betydning; liddiwaww: urede; slæfnæ?d: høvl til at glatte af med. også om mennesker; dyste: stente lidt vand på strygetøj, de hå ves ræjnet. Ja, dær æ kommen lissom en dyst, andensteds: å drost; han æjre: tager godt fat; bøwwarbed: arbejde, man skal...
da.etk.JAT_06_0_00991
En badel stuà, høwwed: fod (Himmerland): di fælde (om fåret, der taber ulden, Randers): dær æ en sandbli øwwe de støk joer: sandrevle; å blåk jæn wal: tage godt ved næsen: blåt sæ får eller dyww sæ får å tø: dy sig; brødyws: den, deltager stødet op for andre f. eks i trætte og slagsmål (Randers): dær æ et brat eller et bratmol dierøwwe: høwsager,...
da.etk.JAT_06_0_00990
Mølleren på Følle mølle han ejede en lille holm med græsning på, og så havde han en tolv, fjorten stude dor hver sommer. En gammel røgter, der hed Ole Rask, han skulde passe dem, og så havde han tilligemed en ko derovre, der skulde forsyne ham med mælk. Han havde en lille hytte at sidde i, og af og til sejlede han hjem til møllen efter fodevarer. En dag...
da.etk.JAT_06_0_00860
Norden for Agerskov er et bjærg, som kaldes Nulbjærg, der har forhen været rettersted. En gang da én var bleven hængt der, var der en del folk forsamlede i Agerskov kro om aftenen, og så er der én, der siger: “Da kan a ikke vide, hvordan han har det der oppe.” — “Du kan jo gå op og spørge ham ad”, siger en anden, “men det tør du ikke vove”. Jo, han...
da.etk.JAT_06_0_00296
I et gildeslag blev der fortalt og snakket en hel de* om spøgeri og .spøgelser, og der var da en mand tilstede, som pralede af, at han i mørke turde gå op på kirkegården og slå et søm i et gravkors, for så kunde de da se, han havde været der. Han gik også godt nok ene op på kirkegården, men i mørket kom han til at slå sømmet igjennem sin frakkeflig og...
En aften var der et selskab samlet i Fjaltring præstegård, og de blev der sneede inde. De to familier, der havde længst hjem, skulde blive der natten over, og det var min fader i Dybe og pastor Drejers i Bøvling. Der blev nu snakket en bel del om, hvem der skulde ligge i kapitainens kammer, og til sidst faldt det Drejers til. Hen imod sengetid kom Drejer...
da.etk.JAT_06_0_00272
En arbejdsmand gik over kirkegården, når han gik til og fra arbejde. En aften, han kom derover, syntes han, der stod en mand ved kirkedøren.^ Nu vilde han jo til at snakke ham til, men syntes i det samme, han rørte sig, og blev da bange og stak af. Så kom han om ved smedjedøren, og der fortalte han, hvad han havde set. Smeden spørger så, om han havde...
En mand i Landeby havde noget garn, der blev borte. Han havde to piger, og den ene af dem blev mistænkt. Så en dag hed det sig, at han vilde drage til Gredstedbro til en klog mand, som boede der. Om dagen går konen og snakker med pigerne om, at hun kunde ikke vide, om han kunde få noget ud af den rejse. Han kom så hjem til aften. Konen spørger ham ad, om...
da.etk.JAT_06_0_00204
Døve-Søren var altid stor karl, når de vilde kalde ham Søren Urmager, Hals. Han fik det navn, for det han forestillede, han var døv, da han blev indkaldt til kongens tjeneste 1801. Han var den gang 22 år, og så blev han fri. Han var et sted at gjore en klokke ren. Dtt var et af deher gamle viserværker, og der var ikke uden et halvt klokkehus, (a: det...
Knud Vad boede i Karstoft i SkarrUd, og han kom en dag ind til hans nabo, der var en lun broder, og vilde have en tår øl. Men han klagede sig ved, de havde intet øl, for de skulde lige til at brygge. Så sagde Knud: “Hav a sad for æ gård, da havde vi katten ta' mig altid to slags drikke på æ bord, vi havde altid mælk nok og altid noget godt øl”. Så siger...
I Ulstedlund boede en mand, der hed Kræn Abraham; han var sådan lidt hjamsk i det. Hans kone var dod, og da han nu var ene, gik han tit ud til naboerne. Så kom han ind til hans naho, der lå på sottesengen, og de havde haft mange gemytlige timer sammen. “Ja så mænd, Andreas”, siger han, “nu er det vist sidste gang, vi snakker sammen her i livet. Når du nu...
da.etk.JAT_06_0_00009
En kone var bleven enke og havde ikke noget at levo af. Præsten havde ondt af det for hende, for hun havde mango små børn, og så går han hen og snakker med hende om det. “Du har jo ikke noget at leve af”, siger han, “du må hellere give dig til at være klog kone”. — “Det er umuligt”, siger hun, “jeg har aldrig lært noget af den slags, og véd ikke, hvordan...
“Fanden fra Vandel” var en kort tid sognefoged. En gang var han kjorende til Vejle og havde hans kone med sig. Så havde hun taget en høne med, som hun vilde forære herredsfogden. Inden de nu kommer til siseboden, siger Erik til hende- “Du kan putte den ind under dit forklæde”, og det gjorde hun så. Da de nu kommer derhen, kommer betjentene ud af boden,...
Mads Lunde han boede henne ved Bundsbæk mølle. Så blev han beskyldt for at gjore 12-skillings sedler i Jens Harpots navn, og grev Spouneek i Kingkjobing vilde have ham arresteret, men kunde ikke komme af sted med at få ham til at bekjende. Han prøvede flere kunster med ham, men nej, Mads var klog nok. Så kom han alligevel i arrest, En morgen kommer...
da.etk.JAT_05_0_00240
Der var en husmand i Gjerlev, der hed Tulli-Wolle, og hans kone døde. Så vilde han gjærne giftes igjen, for han havde ingen til at passe hans bier, og det var jo rent galt. Han er da så heldig at få at høre, at sognefogden i Jennum havde en pige, der vilde gjærne giftes, det var der jo en tjenstvillig sjæl, som havde fortalt ham, og nu fik han travlt, at...
Når ilden buldrer i kakkelovnen om morgenen, kan man belave sig på at få besøg af sladdorkjællinger samme dag. F. Wennerwald.
da.etk.JAT_03_0_01242
Storken kommer med de små børn, de springer ud af en kampesten; forældrene finder dem under en stor sten i stranden eller under en stor sten i gadekjæret, fortælles for børn i Nordfyen. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00750
3