Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En heks havde en gang solgt en fjerding smør, men havde af en fejltagelse solgt den fjerding, hvoraf huu heksede smørret, for folkene, som kjøbte det, undrede sig over, at smørret ingen ende vilde få, hvorefter de nøje undersøgte fjerdingen. De fandt da en stor skruptusse på bunden, der straks smuttede væk. Kr. E.
da.etk.DS_07_0_00613
En mand her i Kragelund havde en kone, som var en heks, og han sagde det selv. ».Ja, hun er jo slem ved mig, og når a så tager en kjæp, så smutter hun under æ bord og æ bænk og er bleven til en hare, og så kan a aldrig ramme hende.« Hun hed Lise, og ham kaldte vi altid æ gamle mand. Søren Jørgensen, Engesvang.
I Ty var der en hare, der gik og luskede ved folks huse og var til færds alle steder, de kunde næsten gå til den. De tykte så, det var bedst at gjøre rette side på det, og manden får hans bøsse ladt og skyder på den. Den blev ramt i det ene lår og lob haltende væk. Han gav agt på, hvor den løb hen, og da smuttede den ind ad hønsehullet i et bitte hus....
For en 40 År siden var der en Kone i Lysabild, som var kjendt med den sorte Kunst. Dette fandt en stor Bekræftelse ved, at en Hare, som man var på Jagt efter, smuttede ind ad hendes åbne Gadedør. Ingen turde følge den længere, da man var vis på, at det var hende selv i Dyrets Skikkelse. Lysabild S., Sønderborg A. Peter J. Petersen, Sarup v. Tandslet.
da.etk.DSnr_06_0_00499
I Almind var der to troldhekse. A havde været ovre ved en mand, de kaldte Ole Busk, at hente noget kaffe og sukker til min moder, og da a kom forbi nogle gejl, smuttede der en hare ind imellem dem. Vi slog sten efter den, og til sidst satte den sig op på enden og sagde: »Håhåhål« så det må have været en af heksene. Anders Udsen.
Der lever endnu en ældre kone i sit aftægtshus tæt ved byen, de kalder Ka Fiils, hun var kone i den gård i Linde, der lå der, som nu skolen er bygget. Hun har skyld for at være en heks, og fra hendes yngre dage fortælles der om mange ulykker, hun skal have forvoldt. Hun er bleven mere skikkelig på sine gamle dage, lader det til, men der er dog dem endnu,...
Hjemme i Vrensted boede en familie, der ansåes for at stå i pagt med Fanden. Den ejede Cyprianus og andre bøger, hvorefter den kunde gjøre ondt og hekseri. En dag havde konen omskabt sig til en hare. Jægerne fra Børqhim Moster fik øje på hende, og disses hunde forfulgte hende, indtil hun ad et hul i muren smuttede ind i huset, hvor hun havde hjemme. Da...
Der var en gang gilde hos Jens Hansen i Egebjærg. Da nu gildefolkene gik ude i gården, så de en hare, der smuttede omkring og løb ind i en port. Så vilde de have fat på den, men da de kom ind i porten, var haren væk. Derfra op efter Over-Egebjærg skulde hver aften gå en bitte grå dreng, og det mente de var den samme. Der var også visse folk der, som de...
På Nørmark ved Lemvig løb der bestandig imellem fårene en hare, som manden aldrig kunde få bas på, og immeran blev der et får henne. En nabomand, som kunde lidt mere end sit Fadervor, lovede manden på Nørmark at komme og skyde haren; men der skulde holdes en skrap hest parat til at forfølge deu på, hvis han ikke var så heldig at træffe rigtig. Manden kom...
I en gård i Lyne manden hed Niels Frandsen viste der sig noget højst mærkeligt ved en alkoveseng i dagligstuen. Først kuude de se noget, der kravlede eller hoppede under dynen, og man kunde tydelig skjønne, at det var fem fingre. Af og til kom der et strå pippende frem, og det nikkede ad tilskuerne. Dernæst kom der nogle blodige fingre til syne, som...
En herregårdsskytte red ud på jagt en tidlig morgen, og snart jog hundene en hare op. Men hvor ivrigt de end forfulgte den, og hvor hurtig end jægeren foer efter den på sin raske hest, var det ham dog umuligt at iudheute og fange den. Det var også en underlig hare, for den havde otte ben, men brugte kun fire ad gangen, og når de fire blev trætte, veudte...
I Hellevad boede en præst, kaldet hr. Lovens. Haner især kjendt for sin uhyre styrke og sin dygtighed til at mane. Til denne præst kom en sildig aftenstund i stærk frost og sne en mand, og sveden trillede ham uagtet den stærke kulde i store dråber fra panden. »Hvad vil du her så silde, og hvordan er du tilredt?« sagde hr. Lorens (Højer). »Ja, det må I...
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
Der var en kone i Skjødstrup, hun hed Puust-Maren og kunde hekse og gjøre så mange kunster. Manden ved Vosnæsgård havde spurgt det, og en dag hun kommer ned til ham og stod og snakkede med ham, siger han: "Hør, Maren, er det også sandt, at du kan så mange kunster og kan hekse?" Ja, det var. "Dersommetid du nu kan få alle mine plove til at stå, så vil jeg...
Den Jdoge dreng tjente først på Nørholm ved Varde. Omtrent en snes år gammel kom han en dag gående med landevejen efter Varde til, og da kom den Slemme efter ham og gjorde akkord med ham, så han måtte have en vis tid at praktisere i, men så var han den Slemmes ejendom, og han blev aldrig ældre, derfor var det jo, de kaldte ham dreng. Vi véd ikke, hvad...
