Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Måren kaldes her de gall åiwr: hår I endt sit nowwed te ed galt åhvr; en støddesløs knæjt: halvvoksen knægt: sootet: venskabelig; næpmundet: næsvis; rempling: stor kalv; sjangle: sjusket fruentimmer; snelk: et lille stykke brod; slabaski: uordentlig mandsperson; smut: smal gyde; nøwte: villig; rabisken: uordentligt fruentimmer: guslarøn: overflødigt;...
da.etk.JAT_06_0_01064
Der var en ung knægt, han tjente et sted på vesteregnen, og han var meget for at gå ud på sjov om aftenen og komme sildig hjem om morgenen. En morgen, da husbonden så ham komme og smutte ind i kammeret, gik han derover med ridepisken, for nu skulde karlen have sig en omgang. Han stod der lige i'den bare skjorte, for klæderne var han da kommen af, og så...
Her ovre i Randbøl boede sådan en pudsig mand' der hd Lavst Mikkelsen. Han var tækkemand, og så havde ha nogle drenge til at sy for sig et sted. De vilde have løjer mc(' ham og hk fat i et bræt, som de jager imod nålen, så ha11 kunde ikke få den ind, og så råbte de: Bæjer naer mæ æ noel!<( Dot blev de ved med og bildte ham så ind, te han jog imo^...
Dove-Sørens kone fik tvillinger, og så sagde han til hende, at det var vel bedst, han gik hen til præsten og fik dem døbt. De fik så et stykke svøbt om dem og lagde dem i en kurv, og så tridsede han af med kurven. Da han kom til præstegården, hængte han den på et bjælkehoved, mens han gik ind. God dag, hr. pastor, siger han. God dag, Søren. A har to...
Der var en gammel omrejsende uhrmager. de kaldte Døve-Søren, men han kunde slet ikke lide, de kaldte ham sådan. Ser du den plade på mit bryst sagde han. når de brugte det navn, xog hvad der står på den. Der står: Søren Nielsen, uhrmager. Sådan hedder a, og a vil ikke kaldes anderledes:. Han havde gravet sig ind i en bakke og boede der med lude...
Søren i Skjørping kom op til præsten med et barn og skulde have døbt. Det plejede nu at ske hvert år, og præstekonen holdt dem da gjærne over dåben. Sådan skulde det nu også være denne gang. Da det hele nu var ordnet der inde, så siger præsten: Men hvor har I barnet, Søren. A lagde ham tide i gangen. Fruen gik da ud og vilde hente barnet, men der...
Ved Eskildsbæk i Bakke var der i lange tider smutkro. Her boede Lene, og hun fik kohlen. En dag kom on rejsende, som gav sig ud for at være klog på sygelomme. Hun bakkede op for ham, og så gav han hende en seddel, som hun ikke måtte se til inden andendagen. Men da han var rejst af, kunde hun ikke dy sig længere og læste så: Lene ved æ bro er en skidden...
På Sønderhoved gik ungdommen i rå og gjør det vel endnu. Karlfolkene gik nemlig ikke på kroen om aftenen, men fra sted til sted, hvor der var unge piger i den giftefærdige alder. Der præsenterede de sig så længe, indtil der blev kjæresteforhold mellem én af dem og pigen. Så standsede selvfølgelig de andres besøg på det sted. Disse besøg foregik ved...
Der var to Gårde, der lå tæt op ad hinanden. På det ene Sted var det sådan bovne Folk, men for de andre var det så småt og så dårligt. De mist bestandig af deres bedste Køer og bedste Øg og havde altid sådant Uheld. Så havde de fattige Folk en Tjenestekarl, og han siger en Aften: »Nu vil a flytte herfra, a vil væk en Smule.« Der var ingen, der fik at...
De kan slå Øjne ud på Folk med et Søm, og når Sømmet er slået, så kan enhver gjøre det, men dem, der slår Sømmet, de har ikke noget med Vorherre at gjøre og har i den Tid gjort dem hen til Djævelen. Det er i 24 Timer, så længe varer det med at lave Sømmene. Pedersens Fader på Højgård kunde slå Øjne ud. Niels Staldkarl, der boede nede i Skoven, var...
Om Glavind fortælles mange mærkelige Træk. Jeg skal her blot navne få af dem. Han var Ejer af et Hus med lidt Jord til, og derpå holdt han et Par Får. Men om Vinteren havde han kun lidt Hø til dem. og så lukkede han dem ud, når Vejret var nogenlunde godt. Hans Nabo var en Gårdmand, hvis Jord stødte lige ind til Glavinds, men han kunde ikke fordrage ham,...
Hans Dalbys Kone i Erikmark gik og sagde: »Min Synd er så stor, te a kan ikke få den forladt,« og hun var helt ude af sig selv. Så gik hun en Dag ned og vilde drukne sig selv i en Balle Vand, der stod ved deres Pumpe, og da Folkene opdagede det, var hun også snart helt ude af det. Men de havde en Søn, der lige var kommen hjem fra Tjenesten, og han fik i...
En Gang var der bragt en Del Brædder til Gjorleo Kirkes Reparation. Der var da en Gårdmand, som syntes, han havde Brug for nogle af disse, og han gik derfor op på Kirkegården, hvor de lå, og fik et Par på Nakken, men som han allerbedst stod, begyndte det at gjøre Allarm indo i Kirken. »Nå nå,« sagde Manden, »jeg har vol ikke fået for mange endnu.« Han...
Min Bedstemoder på Faders Side hend Moder hjet Maren Holgersdatter, og hun havde en Datter, der hjet Hanne. Så en Dag, da Hanne var 10 År gammel, og hend Moder var ved at vaske, så skulde denher lille Pige passe hendes yngre Søster, og hun gik og trilrede med den på en bitte Vogn. Da kommer der en lille Mand ind i Gården med en Nisselue på og spørger...
Bægeret fra Dagbjærg Dojs. Manden, der red med det, tog det hjem. En gammel Kone kom til Stedet og bad om Husly Juleaften. De bad hende sidde ved Siden af Kakkelovnen. Da de siden hen på Aftenen skjænkede rundt med Bægeret, og bød hende med, smut hun ud af Døren, og væk var hun med Bægeret. Peder Navntoft, Gammelstrup.
Der boede en klog kone i Almind, hun hed Marie. Så bavde deres nabo, Anders Koed, et føl, der skar sig på hakkelsekniven, så blodet stod ud af don omtrent som tappeu af en tønde. Nu vidste de jo nok af den kloge kone at sige, og karlen smut så op til heude. Hun sagde straks: »Ja, det kunde være, a kunde vide et lille råd. Hvad hedder føllet?« »Ja, vi...
I en gård i Dømmcstrup lob der en trebenet hare, som de havde meget travlt med at fange, men det vilde ikke lykkes, selv om de havde den inde i gården og stoppede alle udgange, den legede smut med dem, til de blev stoktrætte, og så blev den borte. De skød også, og ulden kunde falde af den i tottevis, men den var lige rask. Så tog de en sølvknap, og nu...
Mine forældre har fortalt, at kammerråd Adler, der ejede Sohngårdshohn. kunde stille ildebrand. Der var kommet ild i Oster- Utrup, og det begyndte at brænde fra søndre ende og blev ved nord på, for den var så tæt bygget sammen. Så kom han ridende, og så foi tæller folk, at han red tre gange rundt om ilden, og så kylte han et hvidt lommeklæde ind i den,...
Niels Bærteisen i Fandrup havde en gammel kone, der var noget mistænkt for at kunne gjøre noget. Den første mand i gården skulde hun have taget livet af med hendes kunster, og han var nu den anden mand. Da han havde været der et års tid, bliver han jo lige sådan, og så blev Begen jo hentet for at skulle drive Djævelen ud. Han gik ham nu på mauge gange og...
Min fader og degnen i Falslev, Kræn Skyt, gik meget på jagt om natten efter brokke og ildere. En nat havde de slet ingen ting fanget, og da de så kom forbi Vindblæs kirkegård, kom hundene efter en ilder, der smut ind på kirkegården. De bag efter, men så gav det et rabalder i kirken, te det var, ligesom hele kirken skulde have vælt. Så siger Kræn Skyt:...
