Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
10 results
Danish Keywords: smuk
Uden for en smuk gård i Hammer ved Næstved var ophængt et gammelt hjul. På spørgsmål om, hvorfor manden vilde have sådan en underlig prydelse på sin kjønne gård, svarede han: "Det hænger der for at gjenne troldene fra huset, for når der kommer én og vil ind, så må han først gå lige så mange gange om gården, som hjulet er løbet rundt om akselen, og derfor...
da.etk.DS_05_0_00941
Et par ægtefolk fra Lille-Velbølle, Vedsted, gik en gang en sommeraften hjem fra Øsler-Løgum ad en vej, som var dem såre bekjendt. Da de kom i nærheden, af Emmervad, så de sig med ét omringet af træer og buskværk, af hvilket der ikke findes så meget som en gren, kun lyng og sten findes der. De så en bred gang med buskværk på begge sider, som en smuk...
Vor Nabos Søn havde været hjemme i Besøg og skulde ud til Kastager Mølle, hvor han tjente. Han kom til at kjøre med nogle andre og sad omme bag i Vognen. Det var smukt månelyst Vejr, og som de nu kjører, kommer der én ridende imod dem i gule Skindbugser og med hvide Hoser og rød Hue på Hovedet. Det var ham påfaldende, da der ingen nu om Stunder bærer...
da.etk.DSnr_05_0_01088
I Businge lå en mand på sit dødsleje og bad om at få hentet præsten til at berette sig. Da denne kom, spurgte han manden, om han havde noget at tale med ham om i enrum. Ja, det havde han da. Præsten lod alle gå ud, der var inde, men konen, som gik sidst, lod døren stå på klem for at høre, hvad de talte om. Så spurgte præsten ham, hvad han havde på...
da.etk.DS_05_0_00442
I konsul Wellings gård har det været meget slemt med spøgeri. Her boede en fornem frue, som bolede med en skipper, mens hendes mand levede. Skipperen havde foræret hende en mængde smukt porcellæn. Manden fik det nu at vide og talte til hende derom, men hun nægtede det og svor på, at det var usandt. Så en dag skulde de til alters og vilde da kjøre i karet...
da.etk.DS_05_0_01090
I den skov ved Stenderup strand, som kaldes Plomgård, var der mange, som havde set en jomfru gå og trille med en tønde penge. Alle var bange for at komme der, og ingen turde plukke af de mange jordbær, som der gror. Omsider blev en bonde og en skovfoged enige om at skaffe sig jomfruens penge. Den sidste havde nemlig læst i en bog, hvordan man kan slå...
da.etk.DS_05_0_00983
Der er en by, der hedder Kristrup, og på den sti, der går fra byen og ind til Randers, var der en pige, der gik så stærkt igjen, at ingen kunde passere stien om aftenen for den dødning. Så var der et kartegilde i Kristrup, og der var mange piger til stede, for resten også mange karle, for de gik jo efter pigerne. Så kom de til at snakke om, hvem der...
da.etk.DS_05_0_01313
Der var en mand, som nok var søn af en skolelærer; han var bleven vred på en mand i Bredstrup, han måtte nok ikke få hans datter. For at hævne sig satte han spøgeri på gården. Første aften kom det med musik hen foran huset. Konen slog da døren op og sagde: »Væe så gujå kom inden for.« Det kom også; der var ikke noget at se, men torv, pinde og andre...
da.etk.DS_07_0_01284
Junker Eskild på Estrup friede til Jomfru Antolille på Fovslet; men han fik Afslag. Eskild og Adelbrandt på Drenderup var Lavsbrodre, og en Dag var de samledes tilligemed flere andre Herrer på Estrup i Besøg. Så kom de i Snak om Kvindfolk, og så siger Adelbrandt, te det Fruentimmer var ikke født, som han kunde blive forlibt i. Sagen var, han var sådan en...
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
da.etk.JAT_05_0_00313
29