Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På en Kyndelmisse-aften kom en ung heks hen hos en erfaren og øvet gammel heks for at blive undervist i kunsten at ride til Troms kirke. Begge to havde fået nappet sig hver en smuk, glindsende sorthøne, og det kunde jo aldrig have været bedre. Den gamle heks indsmurte så først hønsene i noget nylig anskaffet heksesmør, og derpå satte de dem overskrævs på...
Der var ingen, der vidste, at præstens kone i Udby var en troldheks. Men en Skjærtorsdag aften, karlen gik ind ad porten, fik han det at vide, for dér mødte hun ham med en mile i hånden, som hun rystede ad ham med og kastede over ham, og så blev han til en hest. Som sådan red hun nu på ham til Tromsø kirke, hvor hun bandt ham uden for mellem en lang...
I Shanderup, Gjern sogn, boede en gang en kone, som kunde hekse. Hun havde kun én søn, og han lærte nogle slemme kunster af sin moder. Da han kom ud at tjene for karl, havde han om aftenen stor morskab af at give sig til at pibe, ti da kom der en masse rotter op af deres huller, og de lob rundt om i stuen, så kvindfolkene forskrækkede lob ud. I marken...
Hver st. Hans aften må der tændes vågild, og de er et smukt syn at se disse vågild, så langt øjet nåer. Man fortæller hinanden emter og spøgelsehistorier, til ilden slukkes. Nik. Chr.
Heksen i Skyum var bleven vred på hendes nabo, degnen. Det var nu i den tid, da man brugte parykker, og en skjøn morgen kommer konens lille søn ind til degnen med en smuk paryk, som han skulde forære ham fra sin moder. Men degnen var klogere end som så, hvorfor han siger til drengen: »Sæt den på dit hoved, min søn, og lad os se, hvordan den kan stå dig.«...
Der fortælles om heksene, at de red gjennem luften til Troms kirke hver st. Hans aften for at holde råd og forny de løfter, de havde gjort med deres bestyrere. Det var sjælden, de red på dyr; dog har jeg hørt, at hvis man bar tvivl om, at de brugte enten ét eller andet dyr, ti de kunde ride på, hvad de helst lystede, så skulde man skjære et stykke af det...
På en hjemrejse fra Tunø i december 1877 blev jeg vidne til en mærkelig fremfærd. Jollen havde fået fuldstændig nye sejl over sig, og da de var satte og trukne og strækkede for at stå rigtig smukt, spyttede folkene ind i dem tre gange, sigende : »Så i Guds navn, stå nu støt både i storm og stille.« Det var påfaldende at se de folk, der ellers og særlig i...
En midler gik en dag ude på mølledæmningen og fandt dér sådan en uhyrige smuk bog. Han tager den op og går ind i deres indrestue og vilde have den læst. Mens han sidder og læser, så kommer der en stor sort hund ind, og den sætter sig imeld hans ben på gulvet, og der sidder den og ser ham så vist op i ansigtet. De kunde nu ikke begribe, hvad mølleren blev...
Der var en mand, som nok var søn af en skolelærer; han var bleven vred på en mand i Bredstrup, han måtte nok ikke få hans datter. For at hævne sig satte han spøgeri på gården. Første aften kom det med musik hen foran huset. Konen slog da døren op og sagde: »Væe så gujå kom inden for.« Det kom også; der var ikke noget at se, men torv, pinde og andre...
Der var en kræmmer, d< r en nat logerede på et sted, hvor der var en smuk pige, som han straks fik lyst til, sådan da for en gangs skyld. Da han derfor havde vasket sig, tog han fat på hendes forklæde og tørrede sig på det, og så havde han straks magt over hende, så hun vilde bestemt det samme som han. Et øjeblik efter at han var rejst af, blev hun...
»Nu ud og op gjennem alle trætoppe.« Da blev de dygtig forrevne på alle de grene og kviste, de traf på. Om morgenen kom manden ned i stalden og beklagede sig over, at hans kone var bleven borte om natten, og han vidste aldrig, hvor han skulde ben om hende. »Ja, hun kommer nok igjen«, sagde karlen, »men har husbond set den dejlige hest?« »Ja, den er...
En Svensker ved Navn Sylander har en Gang for mange År siden fortalt mig følgende. Det var ved et af de første Jernbaneanlæg i Sverige oppe i Nærheden af Stokholm, at Sylander arbejdede. I Kroen var der en smuk Opvartningspige, som hed Clara, og hende blev Sylander, som var en smuk og kraftig Karl, Kjæreste med. Men efter nogen Tids Forløb begyndte han...
Min tipoldefader Jørgen Povlsen var en Sønderjyde og havde tjent herskabet på Ol.-Estrup, men hvad han var der, véd jeg ikke. Han var ualmindelig stærk, havde mange kundskaber og virkede meget som dyrlæge. Det samme gjorde hans søn og sønnesøn også. Han fik den gård i fæste, som min fader har kjøbt, og som efter den tids lejlighed var en meget smuk gård...
