Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Bymændene i Vork havde i ældre tid ord for at være uogle rå svire- og slagsbrødre. Når de kjørte til Vejle, havde de gjærne 5 vognkjæppe i vognen, og den ene var løs og lå bagi. På grund af deres råhed kaldtes de af omegnens folk di Vork Tyrke, og byen kaldtes Det lille Tyrki. Yngre nye mænd der kom til byen og ikke vilde indordne sig under de...
Lavst Harkis fik smedet ved den gamle Hans Smed i Agers?iap. Så tykte han, det var for langt at tage om med vejen, og en dag sprang han over åen og vilde have Hans til at komme ned til åen dagen efter og sko hans bæster. Da Hans så, at han kom i hans bare fødder, tog han hans ildske og smed nogle emmer af essen ud på gulvet. Da Lavst trådte på dem,...
Der var en gang en ny smed, og han var så ræd for, te han skulde ingen smedegjæster få. Da der endelig kom en, som vilde have ham til at gjore noget pilleri for sig, og han var bleven færdig med det, så spørger manden jo om, hvad han så blev ham skyldig for dether. A, det skal a ikke have noget for, siger han, smeden. Ja. så skal du have så meget...
A var smed og dyrlæge i Skivholme i 28 år. Min løn var 1 skp. bygsæde ">g 1 skp. havresæde af hver mand og så 2 skp. ren rug af hver, og desuden havde a et lille engskifte, hvorpå der avledes to læs hø og så græsning til to køer, nemlig to skp. grønland af hver mand. Endelig fik a jo gjærne kosten, hvor a smedede for dem. De skulde selv lægge alle...
Som bysmed i Søften fik a følgende løn: 3 havrekjærve og 3 bygkjærve af hver tønde hartkorn, ligeledes 1 fdk. rug og 1 fdk. byg af en tønde hartkorn, og endelig græsning til en ko. Var de godt fornøjede med mig, gav de godt mål, og der var de gårui, Jivor a fik indtil 3 skp. korn. Mere var der ikke i fast løn: men så fik a 3 daler for en ny vogn at...
Min fader var smed og boede i byens smedie. Han fik hvert år 4 skjæpper grønlandsbyg sået ved den første mand, 4 skp. rug ved den anden mand, stubbyg eller skiftelandsbyg ved den tredje mand og havre ved den fjerde mand. Næste år blev den fjerde mand fri, og så fik han altså grønlandsbyg ved en ny mand, rug ved 1. mand, stubbyg ved 2. mand og havre ved...
Min fader, Jens Larsen, smedede så mange stangjærn til at tage ål med. Der kunde være de nætter, han smedede 6, 7, 8 par. Samtidig fiskede han. Han var den første, der var på fjorden om morgenen, og den sidste, der var der om aftenen, og når han var kommen gjennemvåd hjem og havde fået hans nætter, sagde han til os børn: "Nå, børnlille, nu skal vi ud ad...
Lige foran kakkelovnen hængte lampejærnet ned uden for forpladen, og det var fæstet i overpladen i et hul, som var boret der igjennem. Jærnet var smedet og noget fladt og endte for neden i en flad skål. Derpå blev lagt en klar glød, og så stilledes der oven over et skår med tælle i, som smæltede ved gløden og holdt sig smæltet, når gløden fornyedes af og...
Stumpen-Jon i Helle var min Moders Morbroder. Siden kom han til at bo i Rovst i Grimstrup. Lav han var hjemme ved hans Fader og Moder i Helle, så de en ridende komme hen ad Vejen. Da siger han til hans Moder, te han kunde let lave det sådan, at den Mand kom aldrig af Stedet. Ja, det kunde hun da ikke vide. Det skulde han vise hende. Han havde et Som, og...
Der var en gammel Gårdmand i Torsied, der hed Jeppe Lassen, han havde en stor Gård og havde 19 Børn, for han var gift anden eller tredje Gang. Banksmeden havde 20 Børn, og han (Lassen) vilde også nok have drevet det så vidt, at han kunde have fået det tyvende, men det fik han nu ikke. Så døde han og gik igjen, og de så ham flere Gange. Han gik og puslede...
En Guldsmedsvend fra Vejle skulde gå til Tirsbæk en Aften med nogle Sølvlysestager, som de skulde have at pynte med til Julen. Han havde dem i en Kurv og havde så meget en store Hund med sig af deher gule danske. Så kommer der en i Møde med ham derinde i Skoven med en stor Bulokse på Nakken, og han hilser God-Aften og sporger, hvor han skal hen. Ja, han...
Karlen i Vorret var Kjæreste med Pigen og havde været længe. Men hun var fattig, og de var rige, og så kunde Moderen ikke lide, at han skulde have hende, hun vilde, at han skulde have en anden. Pigen var for Resten bleven frugtsommelig ved ham, sagde min Moder. Så gav Moderen hendes Søn en sort Gryde fuld af Penge for at slå Pigen ihjel. Det var en...
I Agersted By lå en Gård, som kaldtes Bondehagensgård (Båjhagensgård). Den blev flyttet ud på Marken øst for den gamle Kongevej, og Ejeren kaldte så den nye Gård Rosendal. Men Folk kunde ikke blive fortrolige med det nye Navn og blev ved at kalde Gården med det gamle. Lige syd for den er en stor Bakke, men der er en Lavning imellem Gården og Bakken, som...
Der var en Smed oppe på Bølling Mark, de kaldte Bunkesrneden. Så kom a en Aften og vilde ind i Smeddisen til ham, og a hørte i nogen Frastand, te det klingrede på Ambolten, og Bælgene de skralrede det var jo af deher gammeldags Bælge det var altså, ligesom når han ellers smedede derinde. A troede jo også, han var i Smedien, for det lød altsammen så...
I Hallendrup er en Gård, der hedder Hovgården, og der havde de en Nisse. Han gik og vilde efterse både det ene og det andet om Natten. I Ginderup havde de også en Nisse, det er blot en halv Fjerdingvej derfra, og de to Nisser vilde gå og tage fra hinanden. En Gang render de på hinanden nede i Skoven, der er mellem de to Byer, og kom i Træde. I Hallendrup...
På Dronninggårds Mark er nogle Høje, og knap norden for er en Dam, der kaldes Svængdam. I den ene Høj var der et Hul, som vi Hyrdedrenge gik og stak en Kjæp ned i. Så kom der en 3, 4 Dværge ud af Højen med bitte røde Luer på og vilde jage os derfra, og vi blev så forskrækkede, at vi løb alt hvad vi kunde. Vi kom der ikke tiere på den Høj. Fra Højen og...
Vest og Nord for min Gård ligger der to store Høje. Den ene af dem, der ligger på Anders Koldings Mark, har været beboet af en Ellekone, som sad og vævede. Folk, som gik om derved om Aftenen, kunde tydelig høre, at hun slog Skytten ind, og derefter slog tre Skrald med Slæberen hver Gang. I den anden Høj, som ligger på Jakob Fjendbos Mark, boede der en...
I Åsted er der to Høje på Over-Budes Mark. Der kom en Mand forbi en Morgen tidlig og vilde til Frederikshavn. Da smedede de i Højen, så Gnisterne stod oven ud af den, og så kunde han høre, de bankede. Manden var fra selve Gården, og så råber han: »I kan gjærne smede en Høle til mig, til a kommer tilbage.« Han tænkte nu ikke mere på det og kjørte videre....
En Mand, det bæres mig for, han skulde være fra Kjætrup i Ingstrup, han kjørte til Løkken, og så kom han omkring en Høj, hvor de smedede inde. Så råber han og siger til dem, de kunde vel smede ham et Langjærn, til han kom igjen. Da han kom tilbage og lige for Højen, kom de rendende hen til ham med et Stykke rødt Jærn, og han bliver forskrækket og giver...
En Mand kom kj ørende forbi en Høj imellem Vrensted. og Løkken. Da han kunde høre, de smedede inde i Højen, råbte han: »Mester Kannis har tabt en Sko.« Så kom der strags en lille Dværg ud af Højen og kastede en rød Sko bag i Vognen. Mester Kannis var Hestens Navn. J. M. Jensen, Stenum.
