Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Nærheden af Gården æ Hedehus i Rødding boede der for nogle År siden en Mand, som hed Hans Skøt. En Gang var han i Mørkningen nede i Brandstrup. Midt i Brandstrup er der en Lavning, og den kalder de æ Bjerrelejj. Der mødte Hans Skøt en Ligskare på 21 Vogne, og for Ligvognen var to små hvide Heste. Kort efter døde en Mand ved Navn Jokum Feddersen. Ved...
Der, hvor Wenzel nu boer, boede en Mand, som hed Peder Nissen og døde af Tyfus, det var altså i den ene af de to Halvgårde, og Bygningen var meget gammel, så der var små Døre og Vinduer. Der blev ingen Begravelse, da det var smitsomt, men der var jo et Ligfølge, og a var den ene af dem, der skulde bære. Så vidste vi nu ikke, hvordan vi skulde få Liget...
Jeg stod en Aften her på Trøjborg tilligemed Jomfruen og klædte mine to små Børn af, men det var ikke helt mørkt. Min Mand var i Jylland, men vi ventede ham hjem. Da hører jeg en Larm ude i Gården, som om én kom kjørende over Stenbroen hen foran Gadedøren, og så sprang den op og slog tilbage mod Bordet, der står i Forstuen. Jeg sprang ud for at tage imod...
Men med Gudfrygtigheden blandede sig megen Overtro, som også fik Næring i de Lidelser, man havde. Onde Ånder skulde være Skyld i det Onde og ikke Menneskene eller Gud. Derfor troedes meget på Hegseri, Hundemanen og des lige. Natteravnen såes og Spøgelser, og Hellen (Helhesten) gik om Natten og forvoldte Smitte og Død. Lærerne, som ej var oplyste, tænkte...
Min Moders Moder boede på Bjerlev Mark, og der er det passeret, hvad jeg nu vil fortælle. Min Moder kunde være 80 År nu, hvis hun havde været levende, og det er altså længe siden. Hun gik en Aftenstund som lille Pige ude i Marken og legte med hendes Søskende. Så siger de til hverandre: »Sikke da et pænt Lam, der render.« De rendte efter det og vilde...
Når de kunde se en Ligskare, eller de hørte noget småsnakke, så mente de, at den syge snart skulde dø, det var jo et Varsel for Døden. En gammel Kone i Otterup, der hed Maren Peder Anders, hun kunde se alt sådant. Hun fortalte også, at hun kunde se Kirkelammet. Når hun gik forbi Kirkegården, kunde der komme to hvide Lam Og løbe over Vejen. Jens Pedersen,...
Pastor Gregersen her i Todbjærg havde mistet mange Småbørn og havde kun et Par tilbage. De havde en af de gamle Låse på en Dør ind til Dagligstuen, og den kunde sådan af og til give et Smæk eller falde i Lave, efter at den var lukket. Når det skete, så' Provsten og Fruen og hendes Søster til hinanden, sukkede og sagde: »Det er de salig Børn.« De troede...
I forrige Tider var det jo meget mere småt ved Folk, end det nu er. Så var der en fattig Skrædder i Vædersø, a har nu kjendt ham, og hans Kone fik Tvillinger. Konen kunde ikke godt hjælpe sig selv med de små Væsener, og så fik de en ældre Pige til at komme til dem i Huset i den første Tid. Skrædderen skulde jo ud på Arbejde hver Dag, han gik sådan...
I en Gård her omme var der en Kone, som hed Ane det var netop min Faders Moster, hun fødte Tvillinger. Så havde de fået en stor vid Seng, hvori både Mand og Kone og begge Børnene kunde ligge, for så kunde han ligge og hjælpe til med at give dem Mad den Gang brugte de jo ikke Flaske til Børn. Så en Morgen var Pigerne i Gården tidlig oppe, for de...
På den indvendige Side af Porcellænsblomstens Kronblade er en hel Del små mørke Prikker og Tegn, og skriftkloge Folk har fortalt, at disse Tegn er hebraiske Skrifttegn, der betyder: Jesus af Nazareth. Jødernes Konge. Chr. Weiss.
En Karl og en Pige havde svoret hinanden Kjærlighed i Liv og Død. Så døer Karlen og bliver begravet. En Aften var Pigen ude at spasere, og da kommer han ridende på en sort Hest, men Sadlen var så blank. Så siger Karlen: »Død Mand rider rank, Månen skinner blank, frygt ikke, lille Maren!« De bliver så ved at følges ad til Kirkegården, der red han hen. Så...
Stifmoderblomsten betyder en Moder og hendes fire Døtre. De to små Stifbørn døde først, derefter hendes egne og til sidst hun selv. For sin Ondskab mod sine Stifbørn sidder hun nu og brænder i Helvede. Idet man fortæller om, at de døer, rykker man efterhånds Bladene af. Moderens Hoved er rødt, og Brystet gult, det viser, at hun brænder i Helvede. H....
Et Par Folk havde flere Børn, både Drenge og Piger. Alle Pigerne var velskabte i alle Måder, men alle Drengene var døvstumme. Forældrene var herover meget fortvivlede, og omsider gik Manden til Præsten og bekjendte for ham, at han troede, det var en Straf fra Gud, fordi han som Dreng havde skåret Tungen af alle de små Fugleunger, han havde fundet. Mikkel...
St.-Peder bad en Gang Vorherre om Forlov til at besøge Jorden. Vorherre gav ham da Lov i 8 Dage. Men der gik 14 Dage og en hel Måned, inden han kom tilbage. Vorherre modtog ham dog venlig og spurgte blot, hvorfor han blev så længe borte. »Ak, Herre,« svarede Peder, »der var gode Tider på Jorden, Høsten og alt var lykkedes godt, og over alt var der Fryd...
Den Gang Vorherre og Sant-Peder de gik omkring og delte Ønsker ud, da kom de et Sted ind, hvor Konen lå i Sengen og lå og græd. »Hvad græder du for?« siger Vorherre. »A græder for mit lille spæde Barn, der er rendt fra mig, og a kan ikke rejse mig og finde det.« »Gå du ud og find det,« siger Vorherre til Sant-Peder, »så skal vi nok danne det sådan for...
Vorherre og Sant-Peder kom en Aften og vilde til et Sted, hvor et Barn nylig var født. Så viser Folkene Barnet hen at lukke Døren op. Nu satte Vorherre to Fingre ind i Lænden på Barnet, og siden den Tid kan de små Børn ikke gå, inden de Huller er groede ud. Mariane Troelsdatter, Blære.
Da Vorherre og St.-Peder endnu vandrede på Jorden, kom de en Aften sildig til et Hus, hvor de bankede på for at forlange Natteleje. Men ingen kom at lukke op. Endelig kom et spædt Barn og lukkede op for dem ti før den Aften kunde Børnene strags gå. Da klappede Vorherre den lille nøgne Skabning og satte sine tvende Fingre på den lilles Lænd, og deraf...
I en stærk Blæst fløj der en Mønnetørv af Fultrup Lade og ud i Limfjorden. Der tog den til at vogse, og efterhånden samledes der så meget Land, at der blev en hel 0; det er den, vi kalder Mors. Så syntes Vorherre, det var bedst, der kom Mennesker på den. St.-Peder bad nu om Lov til at skabe dem, og det gav Vorherre har Tilladelse til. Så tog han en Klump...
Varulven kan aldrig komme nogen Steds ind uden under et Dørtrin, aldrig derover. Marerne er ganske bitte små som et Rugags, vil man gribe efter dem, forsvinder de. De kan komme ind gjennem et Naglehul i en Mur. Sætter man Naglen i, kan de ikke komme ind. Der var således en Mand, der led af Mareridt. Da Maren var kommen, tog han Naglen og satte ind, så...
Marerne kan nu gjøre sig lige så små, som de vil, så de kan gå gjennem et Nøglehul, om de vil ind til den, de vil ride. Så sætter de sig lige ret her oppe på Brystet af én, og så længe kan man ikke sige et Ord eller give en Lyd fra sig. Ja, jeg tjente en Gang der nede et Sted i Lendemark, og der var nu et Værelse ved Siden af det, hvor jeg lå, hvor der...
