Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Samsø-ord. Årlang: aflang, oval: åålæjns: med dårligt belbred; ampel: tumle med jorden; avventåes: anledning; afis: streng orden; årrewoll: mindre udviklet frugt; åårdi: underlig; breduse: kvinde med mange skjorter; bronns: branke eller brune; dæmnii: gadekjæret; ess: åben skorsten i bryggerset; fragge: fremmelig (om småbørn); mælken er fonni, når den...
Han bar tyet sig en ny klædning: anskaffet den' de æ så æsselt: forskrækkeligt; hun er så nil: om den, der er let at fornærme; vandslap: vandmand; æ flæsk æ galstre: om den ejendommelige lidt harske smag, flæsk bar, når det bliver gjemt længe-, Pe Nit: Ole Lukøje; kroogmand: en person, der opholder sig i vandet, og som man ræder børn med; Jakob Låjj: én,...
da.etk.JAT_06_0_01014
Præsten i Blovstrød siger til en konfirmant: Hvoraf véd du nu, at det er Kristi blod, vi drikker i nadveren? Drengen svarede: Jo, for det kan jeg smage. Præsten vilde jo have haft ham til at nævne indstiftelsesordene. Lærer Bogh, Lillerød.
Vi havde en pastor Søe her, han var bondefodt og meget rå i sin udtale. Ellers var ban fra Harsyssel, rømte fra fåreflokken og kom til at studere. Da han skulde tage eksamen, kom han i en lang kjole, som slet ikke passede ham Sa sagde professorerne til hinanden: "Hvad skal vi gjøre ved ham. Vi kommer til at give ham 1. karakter. Nu skal vi høre et par...
Der fortælles mange historier om pastor Matkisen i Løjt En gang mødte han to gamle bønder fra Skovby, der nok yndede at få sig en lille dram. Den ene af dem hed Per Svendsen. Efter at have hilst i al ærbødighed på ham sagde den ene: Hr. pastor, vi har Vorherre rned os. Jeg ser ham nok, svarede præsten, idet han pegede hen på den enes frakkelomme,...
Det er en skam for Aggerboerne at gjøre markarbejde, og derfor vil de på ingen måde slå deres eget hø. Et år gik Per Janderup ud ad Agger fra hus til hus og lovede hver enkelt på en vis dag at slå hø for ham. Men det var den samme dag for dem alle. Dagen kom, og ved solopgang mødte hver Aggerbo midt på sit engskifte, alle med ansigterne mod øst. Da de...
Nordskov på den nordlige spids af Hindsholmen består kun af nogle få gårde, og man siger, at alle beboerne er af én familie, og de får skyld for at være en del enfoldige. Kommer en fremmed til Nordskov, hvad kun sjælden sker, da bager alle de Nordskov koner æbleskiver, og den fremmede må smage hos dem alle, for enhver mener, at hendes er de bedste. Man...
Ved Klintebjærg var det sådan i gamle dage, at de kunde lægge ind med skibe. Det var Nordmændene, der kom for at kjobe korn af os, for alt vort korn gik til Norge den gang. Bonderue skulde kjøre ud i vandet, så langt de kunde, og så var der en båd, de smed kornet i. Don sejlede da ud til skibet med det. Nordmændene de sagde: Danmark, Danmark, det...
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
En mand fra Plovstrup var til stads for at kjøbe ind til et barsel. Så skulde han også have et anker brændevin med hjem, men det vilde han nok have smuglet over, og så lagde han det på æ undersæd (bunden af vognen) og lagde alle de andre sager oven på og en sæk møllekom øverst. Han havde en assistent liggende hjemme på kost, og han var med ham til stads....
Brændevinsmændene var jævnlig ude at tage tøj hos folk. En morgen tidlig tog de ud fra Vejle. Som de nu kommer igjennem en forte ved Assendrup, da ligger der én bag ved gjærdet og råber: Hold ved jere heste, karle, a vil give jer et æresskud. Dermed fyrer han og skyder hestene, så de lå døde begge to. Brændevinsmændene vendte nu tilbage og kom ikke ud...
Det første jeg kom her, brændte alle folk i smug, og de dage de brændte, var der sådan ængstelse over dem. Det var så almindeligt den gang, at koner og piger blev forfaldne, for de skulde jo våge ved arbejdet om natten og gå og smage dråberne tilpas. Der blev sådant uvenskab imellem to store gårde i Brå, for den enes brændevinstøj blev taget, og dagen...
I det sydlige Jylland, mellem Eibe og Varde, havdG man i min barndom folgende skik. Julemorgen stod husfaderen op meget tidlig og tændte lys, kaldte på alle børnene, så de blev vågne, men dog blev i deres senge, gik så hen og lukkede alle dørene op lige ud til gården og sagde, idet han lukkede yderdøren op: Kjære jul, kom herind! Når han atter kom ind,...
Ved bryllup gik det her sådan til. Om søndagen var bruden selv ude at bede de folk, der skulde lave til. Hvor eneste kone i byen var med, eller også var der en pige fra det sted, hvor konen ikke kom. Så slagtede og bagede de. Om mandagen skulde to bydemænd ud at bede, og de sagde hvert sted: A har en flittig hilsen til jer fra ungkarl [Mikkel Gonimesen]...
I Froecr skulde mændene fastelavnstirsdag have deres tyr til kirke."' Efter at ungdommen havde haft lystighed de to dage før, skulde bytyren, der gik på omgang, flyttes fra den ene mand til den anden, og det kaldtes at få den til kirke. Om aftenen sad de så og fik nogle dramme og snakkede sammen. De gik en gang imellem sammen om aftenen ved en mand i...
Den gamle smed fra Fårup i Sydsjælland var så stærk, at han i én hånd kunde bære sin ambolt rundt om sin smedje. Han var en gang til gilde, og da han var bleven gammel, var hans øjne noget svage. Så tog han fejl af noget fedt, der lå afskivet på en kop, og tog og gnavede af og til et stykke brød, for ban troode jo, det var flæsk. Så sagde de: Det er...
Bamsen, som skjænkeren fremsiger: Her kommer nu vi midsommersdrenge små for at bede om lidt af, hvad huset formår. Låret af en ko og høsten af en so, og en medister, som ned fra drømhullerne kan nå; æg og mel og mælk og smør og flæsk til en kage, som vi alle kan få at smage, og en snaps og et par skilling til musikanterne. Vi er lige så sultne som en...
Majdag holdes det såkaldte Voldermisse-gilde, da konen må dække bord om morgenen kl. seks à syv med koldt kjokken, brændevin og øl, standum tillige kaffe, hvilket kaldes at smage øl og egentlig er for mændene, som gjøre sig til gode ind til hen imod middag. Da går de hjem, og nogle tager sig vel en lur, men alle samles igjen kl. fire for at nyde skåret...
Alverdens skaber med god besked, Hor det, som vi bede. du haver os alting vel bered. Vær os alle en nådig Gud med glæde. Den vinters tvang du drev af land, lad sommeren os gå til hånd Velkommen med majmåneds tid, Gud glæd os og den sommer blid. Vor skov og mark sig fryder smukt, Voldborrig bær lov og græs med frugt. Den lille lærkes liflig klang dig...
God aften dem, her inde boer, god aften hver og én; vi var her ved den tid i fjor og sjunger, hvad vi men", derom vi sjunger gladelig :j: med slemmer hver for sig. :|: Os fryder arsens tid og dag, det maj i morgen er, den kommer os alle til behag, alt både fjern og nær, Hvo vil ej fryde sig derved, ti den frembringer dejlighed, som Gud har os bered. En...
