Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
1803 den 9. juli slog torden ned i Sale degnebolig og foer med 2 stråler igjennem skorstenen i dagligstuen og ud af vinduet. Forpladen på kakkelovnen blev løsnet, og overpladen på den i kammeret blev lettet, men skolekakkelovnen rent skilt fra hinanden, og 2 vinduer i kjokkenet ganske ituslagne og loftet oploftet. 2 små skilderier, som hængte på væggen...
En stræng vinter var en sælhund kommen op af en våge, og den kravlede sa længe omkring, indtil den faldt ned i vor esse (o: soelsskorsten). Folkene blev jo forskrækkede for det dyr til at begynde med, men fik den jo slået ihjel til sidst. De smæltede trannen af og brændte den i lamperne. Der kn mange Læsøboere her over om vinteren og skod sælhunde, og d...
Høvlspån i lyset frembringes af tælle, der er løbet ned på siden af lyset, fordi vægen ikke har kunnet opsuge al den smæltede tælle. Efterhånden som nu det øvrige lys brænder, krummer denne udvendige stribe ud ad. Høvlspån i lyset betyder dødsfald i familien. Chr. Weiss.
Når man forhen støbte lys, havde man en kredsrund træplade, der kaldtes bordet, og som i midten for oven var forsynet med en lille opretstående stang, der atter havde en krog i den øverste ende, så at bordet kunde hænges op på et spiger i bjælken og altså hænge vandret ned. Bordets plade kunde drejes rundt, og rundt om i kanten af det var anbragt kroge....
En gammel husmandskone kom en dag ind til en gårdmand og klagede sig over, at det var så småt for hende. Endelig siger han: Du skulde give dig til at være klog kone, så skulde du se, du ej havde nødig at gå og tigge. Hun lagde sig rådet på sinde og kom efterhånden så godt ind i professionen, at hun blev helt berygtet. Så fik gårdmanden en byld i halsen...
En kone kom til præsten og klagede over, at hun ikke kunde leve sammen med hendes mand. Han forestillede hende, at de skulde se at komme ud af det, og hun skulde vise sig venlig imod ham, derved samlede hun gloende kul på hans hoved. "I siger noget, hr. pastor, det må a have prøvet, smæltet bly har a forsøgt, men det blev han værre af." Lærer Pedersen....
Her i Kjærsgård og hele egnen brugte de til belysning en stor bolle som et fad med varm aske i, og deri var sat et mindre fad med tælle og fedt, som deri kunde holde sig smæltet. Så lagde de i det fad en sivvæge, som de antændte. Nogle fremmede havde en nat efter et bryllup ligget i en af de største gårdes storstue. Om morgenen satte de deres kalvespand...
Lige foran kakkelovnen hængte lampejærnet ned uden for forpladen, og det var fæstet i overpladen i et hul, som var boret der igjennem. Jærnet var smedet og noget fladt og endte for neden i en flad skål. Derpå blev lagt en klar glød, og så stilledes der oven over et skår med tælle i, som smæltede ved gløden og holdt sig smæltet, når gløden fornyedes af og...
Burkal Kirke ligger ved Sagsborg Kro. Der var en Gang kommen to Blytækkere til Kirken for at lægge Bly på den, en ung og en gammel, og de lå i æ Karnhus om Natten og havde altså deres Seng stående der. Men der kom én hver Nat, lav æ Klokke slog 12, og gik ind i Kirken, og han sagde til dem: »Kjender I Rolland?« De var jo kjede af den Uro hver Nat, og så...
Bybud Marqvardsen i Sæby fortæller: Min Fader hed Marqvard Markus Nielsen, og han blev tit hentet hen til Børn, der havde Kighoste. Det var for det, han havde Navnet Marqvard, for det skulde nemlig være en Mand med et sjældent Navn. Han skulde da bore i et Stykke Træ, indtil Boret blev varmt, og der kom så lidt Smør i Borkoppen. Når det så smæltede, gav...
En ung Pige, jeg har kjendt, havde en Aften været et Ærende i Rønninge, og det blev lidt sent for hende, inden hun kom tilbage igjen. Da hun nu gik hen ad Vejen, der førte over en Dalsænkning, som kaldes Højbro, og hvor Vandet danner Afløbet fra Rønninge Søgårds Sø, da syntes hun, idet hun var næsten kommen over Dalen, at der var sådan Puslen og Støj et...
En Knippelskræmmer kom til en Gård her øster på og fik Lov til at ligge på Slagbænken om Natten. Så hældte Konen smæltet Bly i hans Ører, da han var falden i Søvn. Det blev ikke opdaget inden mange År efter, da Graveren skulde grave en Grav på Kirkegården. Han grov et Skelet op, og det fattede han Mistanke til, da han smed Hovedet op, for det raslede...
Det var midt i April 1889, at Ebbe Smed i Torstrup havde en ældre Datter, der døde, og da hun så skulde lægges i Kiste, vilde Faderen tage Ambolten og flytte den, for at der i Smedien, hvor Liget skulde stå, kunde blive bedre Plads. Ebbe Smed var på Aftægt den Gang, og i Lejligheden var der ikke Plads til Kisten. En Ambolt er jo ikke så let, og han var...
Der var to Herskaber, der ejede Herregården Søgård, det var Ahlefeldter begge, men de var lige godt meget fjendtlige imod hinanden. Det ene Herskab, der boede på Gården, ejede Skoven og Jagten, men det andet ejede Fiskeriet og Søen. Når Søen så om Vinteren var tilfrossen, hug han på Herregården en hel Del Bøgetræer om og slæbte ud på Isen og lod ligge...
Vejle By er nævnet efter en Vidjebusk. Der var et lillebitte Hus ved den Busk, og det var den første Begyndelse til Byen. Den stod omtrent midt inde i Byen, som den nu er. Der blev så bygget mere og mere, og omsider blev det datilenKjøbstad. Men så brændte den. Det var i Syttenhundrederne. Det kom op ved en Snedker. To Drenge lå og legte med en...
Der boede en Troldkjælling på Møen, og da Vemmetofte Kloster var bygget, kunde hun ikke lide at høre Klokkerne der ringe, når hun gik nede på Stranden. Så tog hun en mægtig stor Sten og lagde i sit Hosebånd (andre siger: i sit Hårbånd), og den slyngede hun imod Klosteret for at ville knuse det. Men Båndet brast, og Stenen faldt ned i Havet et lille...
Visse sygdomme skyldes de underjordiske. De kan helbredes ved, at man stober over de syge. Dette består i, at man smælter noget bly i en jærnskål, holder så en skål med vand i over deu syges hoved og hælder det smæltede bly ned i vandet. Det samles straks op, smæltes igjen, hældes atter i skålen over den syges bryst, smæltes og hældes over underlivet,...
En kone i Tosbul ved Vallø havde et lille barn, der var så dejlig og velskabt, at det var en lyst, men med ét blev det vanført og så ussel, at moderen allerede havde besluttet at kvæle det, da hun ikke kunde bære over sit hjærte at se på det længere. Men så kom hun til en klog kone i Tjørnhug med det, og hun kurerede det, og det blev siden en rask karl,...
Den febersyge skal nok komme sig, når han får noget smør, som er smæltet ved den varme, man har frembragt ved at bore med en naver i en stolpe. P. L. J.
Om Nørre-Nebel kirkeklokke fortælles, at en frue kom med sit forklæde fuldt af sølv, da den blev støbt, og smed en stor slundt i kjedlen, som den smæltede malm var i. kristen vad, n.-nebel.
da.etk.DS_03_0_00491