Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
56 datasets found
Danish Keywords: smæk
En dag havde jordemoderen i Hjorthede været i byen, og da hun kom hjem, sagde en anden kone : «Din kasse har smækket.» — «Ja, så varer det ikke længe, inden der kommer en vogn.» Og inden en time så var der en vogn for doren. Den kasse smækkede tit, og al tid lige for hun skulde et sted hen. Det var somme tider, hun kunde selv sidde ved os og høre det....
Gamle Peder Jensen kom en aften imod en ligskare mellem Ørritslev og Tvhigstrup. Han kunde ikke høre vognhjulene rulle. Da han ikke vilde gå af vejen, gav kusken, som kjorte ligvognen, ham et smæk, så han faldt over ende og blev liggende, indtil skaren var forbi. L. E. L.
da.etk.DS_02_H_00505
For ikke ret mange år siden kjørte min fader, M. Hansen, samt hans nabo, Jens Mikkkelsen, til Kolding. De kjørte med hver sin hest og vogn. Min fader kjørte foran, og Jens Mikkelsen fulgte bag efter i hans umiddelbare nærhed lige til Fuglsang, Egtved sogn, over en mil fra deres hjem, som de nåede i den tidlige morgendæmring. Min fader fortsætter vejen,...
Min første kone og hendes søster og moder sad inde i dagligstuen i mørkningen. Da hørte de et smæk, som om en fjæl faldt ned, og det var, som én gik baglænds med træsko på derinde. Den lyd hørtes fire gauge. Nogle dage efter kom der én og vilde bestille en ligkiste hos min kones broder, der var snedker. Han havde fire fjæl med, og de gik fire gange der...
Til Jens Norges i Nbrhahie gik hver aften en hvid hovedlos hest over stenbroen. Ingen turde gå ud og give hestene kvældsfoder. Endelig kom der en karl dertil, som turde, for han sagde, at han vidste, hvor skovlen var, og så kunde han også give hestene. Men da han kom der ud, kunde han slet ikke finde skovlen, og han fik et dygtigt smæk: over ryggen. Så...
Der var en mand i Avlum ved Holstebro, som var meget hård ved sin kone, og i de to sidste år hun levede, da gik hun med en tæring, hvoraf hun døde. Hun var selv godt fornojet med at dø, da hun var bleven så træt at verden, at hun tykte, der var ikke mere for hende at leve efter, endda der var syv små bom, men hun sagde: «Dem skal Vorherre nok sorge for.»...
Et sted i Jylland var en gang et par forlovede, og kort for den tid, da deres bryllup var bestemt, døde karlen. Pigen gik nu og sorgede meget over ham. . Hun tjente hos en degn, som boede lidt uden for byen tæt ved kirken, og en aften hun havde været et ærende i byen og gik hjem igjen, så hun en rytter, der kom ridende imod hende, på vejen fra...
da.etk.DS_02_G_00219
På Hindsholm, en halvanden milsvej nord for Kjerteminde, ligger byerne Martofte og Stubberup. Tæt ved vejen, der forer mellem disse byer, ligger en stor bakke, som kaldes Martofte bakke, i hvilken der boede bjærgfolk, og disse havde en gang stjålet en pige der fra egnen, som hed Marie. En gang skulde nogle piger fra Martofte til Stubberup og lege jul, og...
da.etk.DS_01_0_01289
Der var en gang et par mænd, som havde hørt en pengekiste klingre i en høj. De gravede da i den for at finde skatten og ganske rigtig, de fandt også kisten. Arbejdet skulde ske stiltiende, men idet de kom til kisten og vilde tage fat på den, så de til deres forbavselse eu skikkelse som en kok, der red på en stor, sort hund. Den ene af mændene udbrød da:...
Nede i Limbjærgene i Nørreskoven over efter Svejbeek var en mand, som havde nogle dårlige børn; de var umælende og havde næsten ikke menneskelige fagter. Der var stærkt sagn om, at bjærgfolkene der nede i de store bakker havde forskift dem. Folk ræddedes for at se de børn, og når de nåede en vis alder, døde de efterhånden. En dreng havde der nede set en...
da.etk.DS_01_0_00995
Min moder fortalte, at her henne oster på var der en kone, der havde gjort barsel, og så skulde manden blive siddende oppe og passe på, fordi det ikke var døbt, og de frygtede jo for bjærgfolkene. Så mærkede konen nok, at han var falden i slum, men hun sov ikke. Da giver det et smæk ved døren, og så kommer der et stort garnnogle trillende hen ad gulvet...
da.etk.DS_01_0_00976
Syd for det sted, hvor Hegnet nu ligger, er der et engdrag med høje bakker på den sydlige side. Iblandt disse bakker er der en, som ligger temmelig isoleret og kaldes Hvirvelbakke. Om den siges: "Hvcm der har det guld, der er i Hvirvelbak' ind', den kan hele Danmark vind'." Ude midt i kjæret, altså imellem Hegnet og Ytrup, er en lille holm, hvor Hegnet...
På Egelykke havde de en nat brygget gammelt øl, og det skal der altid våges over, for at det ikke skal kaste sig, og der bliver sat en stoppenål i døren. Men nu havde en af pigerne hverken stoppenål eller noget, og hun havde taget den, der var sat i bryggersdøren. Min morfader var sat til at våge og sidder ude i et lille kammer tillige med et par af...
Børen er en forunderlig dannet banke på Rørby mark, den er nogenlunde firkantet og ganske flad og jævn oven på. Kanterne af den er bratte ligesom klinten ved en strand. I denne banke boede troldkongen. Alle folk der omkring har hørt, hvorledes tunge kistelåg blev smækkede i der inde. En gammel kone ved navn Sidse Skrædder gik en aften til sit hjem. På én...
Præstens karl i Væsløs eller Arup kom ridende langs med stranden. Så kom der én ridende bag efter ham, og den siger til ham: "Det er en uheldig tid, du kommer ridende her ad stranden. Nej, det syntes han da ikke. "Jo, det er, du kommer skidt af sted med det." <Nej, vist ikke, nej, a farer i min husbonds forretning, a er en Kristen, og der er ingen,...
da.etk.DS_01_0_00278
I de høje banker ved landsbyen Atte i Føvling sogn, der i en meget betydelig højde skråner op fra Kongeåen, fortælles der, at (ler bor en mængde bjærgfolk ; set dem har man dog aldrig, men ofte har man hort, at de har smækket deres kistelåg i, når de har talt deres penge. A. II. Poulsen.
35