Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
117 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: slutte
En kone i Himmerland, som de kaldte Maren Himmerig, havde for skik at gå til alters, hver gang der var “varet til”. Præsten fandt dette upassende, og han besluttede derfor at gjøre hende kjed af det. Da hun derfor en gang var til alters, sagde præsten, idet han gav hende brødet: “Det er ikke Jesu sande legeme,” uden at hun dog mærkede forandringen i...
da.etk.JAH_06_0_00762
Præsten Agård i Farum, der døde 1856. havde ikke mange tilhorere i kirken, og i hostens tid var der sjælden mere end et par stykker i kirke. Så sagde den gamle præst gjærne til dem: “Ja, jeg kan tænke, at I har travlt, så I længes efter at komme hjem igjen, og jeg har nogle fremmede, som jeg skulde kjøre lidt ud med i eftermiddag. Skal vi så ikke være...
Da præsten på Lunø havde sluttet sin præken juledag, bekjendtgjorde han på prækestolen, at de måtte ingen legestue holde om julen. Så rejste der sig en mand nede i kirken og sagde: „Det står sig Dævlen regier mæ et, fåer". C. Brøgger, Eavnkilde.
Der var en aften legestue i Tylstrup kro, og nogle af de unge var komne til at spille dygtig kort. Så var der en af dem, som tabte alle hans penge, og nu vilde de andre ikke have ham med i spillet længere. Men han finder da på at sige, at han havde en guldring hjemme, og den kunde han jo sætte i pant. De andre sagde, at han skulde hente den, og så kunde...
da.etk.JAH_06_0_00382
Hans Smed skulde en gang ofre i kirken til et bryllup. Da han gik ned fra alteret, gik han forbi degnestolen uden at ofre, for han glemte det. Da sad der en kone sådan noget ud af stolen, og hendes træsko stod uden for i gangen. Da lagde han offeret der. Ved et andet bryllup sætter præstekonen sig lige ved ham, han sad jo og spilte. Det var i ufreds tid,...
da.etk.JAH_06_0_00159
En tyv, der hed Svend Hånd, gik en dag til Storgård i Askildrup for at stjæle heste. Nu havde de sådan to pæne blågrå nogle, der gik der ude på agrene, og drengen, der passer horderne, får så at se. de Svend Hånd går og kikker på deher heste, som han jo gjærne vilde have haft fat i, om han havde kunnet. Da konen bliver klog pa dether, går hun lien og...
da.etk.JAH_05_0_00345
Her havde vi forhen kun postgang én gang om måneden. Det var en ridende post. Siden kom kugleposten med en hest for. Der sad en mand i et bitte sæde ovenpå kuglen, som rummede posttasken. Så kom den tid, da vi selv lejede en post til at gå en gang om ugen. En del sluttede sig sammen helt privat, præster og degne og slige folk. Den post gik til Varde. Men...
da.etk.JAH_05_0_00284
Anders Foged kjøbte et Hus i Mol/cr/tp, men manden, han kjøbte det af, vilde ikke have pengene. Sagen var jo, at det var i den gale tid, og sælgeren ventede efter, at der skulde blive forandring. Anders gik og græd for sig selv runden om Ry kirke, for det han kunde ikke strags fa den gjæld betalt. Handelen blev nemlig sluttet en markedsdag i Ry. Han kom...
da.etk.JAH_05_0_00088
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: “I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen”. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
da.etk.JAH_04_0_00380
Hør, du store Bulder-i-Bovskank! vil du have den lille Slutter-i-Hulrøw, som jævne hos dig står, til din brud og ægtefælle, så vil jeg bede for eder, at der må vogse flæskbøster i eders skorsten som lus i skindbælge og tillige børn i eders sengesteder som muldhvalpe. E. T. K.
da.etk.JAH_04_0_00350
I min moders oldemoders ungdom havde man den skik at dandse omkring ligkisten og synge eller fremsige noget, som kaldtes “ligvejt”, jeg véd ikke, om det var for, at den døde bedre kunde få ro. For fa år tilbage havde man endnu i Vedsted den skik ved kistelæg at drikke det salig ligs skål, hvorved man dygtig klingede med glassene. Derpå tømtes en skål for...
Ved bryllupper skulde bruden dandses ind i konernes lag. Alle pigerne stillede sig andendags bryllupsdag i en stor kreds omkring bruden, og hver pige gav hende da en dands, men uden omkring stod konerne på lur efter at få det hvide forklæde af bruden, ti inden for bar hun en sort hue, hvilken alene var konernes særkjende. Bruden var nemlig kun berettiget...
da.etk.JAH_04_0_00201
Min oldefader gik op til landsdommeren en dag og sagde: "A vil ikke have gården længere, her er fæstebrevet og papirerne." — "Ja, men du kan ikke blive skilt ved den." — "Jo, det kan a vel, for a har svaret al min skyldighed til dato, og her er så papirerne." — "Hvorfor vil du ikke have gården længere?" — "Nej, for a kan ikke få min føde ved den, og det...
da.etk.JAH_02_0_00324
Der levede en mand i Tune, som hed Johan Madsen og hørte under Gjeddesdals gods. En dag blev ladefogden vred, fordi hans heste var for små, han skulde nemlig kjøre gjødning ud. otr sagde: "Er det nogle ralliker at møde med i din herres tjeneste?" samt gav ham nogle skrup over nakken med sin knortekjæp, som han gik og støttede sig til. Nu gav Johan...
Der fortaltes om en Kone i Lønborg, som døde for en lille halv Snes År siden, at hun kunde komme små Skaller på sin Stegepande, og når hun tog dem af igjen, så var det store Aborrer. En Smed i samme Sogn, der døde omtr. År 1900 i en ung Alder, dels på Grund af Drik og dels på Grund af anden Svaghed, mente fuldt og fast, at han var bleven forgjort af...
da.etk.DSnr_06_0_00544
Min Bedstemoder boede alene i et lille Hus nede ved Borup Skov i Tavlov Sogn. Hun havde afstået Gården og sad så der og nød sin Aftægt. Jeg opholdt mig ellers ikke hos hende til Stadighed, men var i Besøg hos hende af og til i mine Ferier, og hun døde, lige efter at jeg var bleven konfirmeret. Vi boede den Gang i Grønnegade i Vejle og boede der i 18 År i...
da.etk.DSnr_06_0_00342
En Mand på Donneruplund måtte få så meget Jord, som han kunde inddige, medens Præsten prækede i Give Kirke. Han red så fulgt af et Par Svin (eller Hunde), og de rodede så et Dige op, og Beboerne i Sognet måtte da snarest sende Bud til Præsten om at slutte af, for at Herremanden ikke skulde tage al Give Bymark.
da.etk.DSnr_06_0_00184
Tirsbæk har ikke Navn af Tyr, men efter Dronning Tyra, fordi dette Sted var Kong Gorms og Tyras Badeslot. Den Gang var der ingen Jord til Gården. Men en senere Ejer, der hed Linde, fik Lov til at erhverve sig så megen Jord af Vejle Bys Grund, som han kunde omride på et 8 Dage gammelt Føl, mens Vejle Præst var på Stolen og prækede. Han red nu, og bag...
Manden på Sæbyholm havde gjort et Væddemål med nogle Bønder om, at han skulde have så meget Jord af deres, som han kunde omride på et nyfødt Føl i Løbet af en Time. Han havde jo sluttet Pagt med den Slemme. Så red han, og han kom også i den Time uden om de 700 Tønder Land, der fra nu af kom til at høre til Gården, og der byggede han sig en Gård, som han...
da.etk.DSnr_06_0_00176
I forrige Tider var det jo meget mere småt med Folk, end det nu er. — Så var der en fattig Skræder i Vedersø, a har nu kjendt ham, og hans Kone fik Tvillinger. Konen kunde ikke godt hjælpe sig selv med de små Væsener, og så fik de en ældre Pige til at komme til dem i Huset i den første Tid. Skrædderen skulde jo ud på Arbejde hver Dag, han gik sådan...
da.etk.DSnr_05_0_01078
3