Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Gamle Kristian bar fortalt følgende: Som barn måtte han ja;vnlig gå omkring og Bælge vanter, torklæder og lignende for sin moder. Nu gik det rygte, at den store høj udenfor Tune by hver højtidsaften stod på fire rode pæle. Kristian var ikke bange, og det hændte så, at han just skulde ud for at sælge vanter dagen til nytårsaften. Han havde gået langt, og...
Pastor Gøitsche i Haderup holdt en forsamling i Feldborg skole, og han talte om Johannes-dåben og hans prædiken om omvendelse. Til slutning vilde ban have den nye salmebog indført, da den passede bedre til det, han talte om, end den salmebog, do nu havde. Efter modet kom Jens Kusk hen til mig og sagde: Hor, bitte degn. du kommer til at skaffe mig sådan...
Ved et konvent i Viborg bod biskop Bloch præsterne til middag. Så viste ban dem på bordet et tillukket fad, om hvilket han sagde, at det indeholdt en kostbar delikatesse, som vist ingen af dem havde smagt. Han indledte nu en anden samtale, og under denne tog han låget af fadet og opspiste selv hele delikatessen. Derefter lagde han låget på og blev ved at...
Pastor Cognac var en dygtig avismand og satte pris på, at præstebørnene hjalp ham med at bære viller ind til kreaturerne. Karlen sagde en dag til folk, da han kjørte med præsten til annekset på sygebesøg: I dag kjører vi omkring og samler brændevin. Præsten fik nemlig en stor del dramme. En sondag gik degnen i kirken fast i fadervor, da han stod i...
Havde en bonde i gammel tid vanstyrt, så en hest eller et hoved døde, måtte han sende bud efter rakkeren. Han skulde flå skindet af og begrave dyret, og skindet tilhørte så ham. Bonden måtte ikke en gang selv slæbe det døde dyr ud af stalden. I Båagcr sogn sendte de bud efter rakkeren i Ribe, og for rigelig 50 år siden var det endnu skik, at han hentede...
En gammel mand i Kjøng, der døde for få år siden, fortalte, at da han var landsoldat i begyndelsen af århundredet, fik soldaterne kun 4 skilling om dagen, men så havde han i alt fald fri to hele dage om ugen. Frederik den sjette var ofte stræng med øvelserne. En dag drog de ud ved solopgang, og kom ikke hjem før efter midnat, udasede og våde, for det...
På en gård i Kalundborg-egnen boede i slutningen attende århundrede en gammel militær, major Påske. Han fik ord for at være en krækkelhas, der levede i idelig ufred med do omboende bønder, fordi de ikke rigtig kunde komme i gang med at holde deres kreaturer på deres eget, og majoren lod dem optage og lod sig betale efter lovens stræughed. Nu havde en af...
Vi skulde give to skilling i told af et pund smør og en skilling af et pund ost, men intet af æg. Jeg var en gang kjorende til Horsens sammen med en kone fra Sønder-Aldum. Hun havde en stor kurv med fuld af knapost, og derover havde hun lagt et stykke gråt papir, og så der oven på nogle æg. Da betjenten så kommer og vil have at vide, hvad hun har, så...
Kragelund-Funder-Engesvang sognes kommuneregnskah, der nu udgjør en sum af over 20,000 kr., var i slutningen af tyrrerne opfort på et halvt ark papir og underskrevet af sogneforstanderskabet. Det var nemt at hitte ud af, da der hverken var indtægter eller udgifter. J. Jensen, Kefsbale.
I statsbankerottens tid solgtes den ene gård efter den anden. Der skete ofte udpantning, og den almindelige rentefod var syv pet. Som vederlag for de penge, de Rømø skippere havde lånt bønderne på fastlandet, hentede de deres skyldneres korn, ofte flere læs ad gangen. En nabo til Thomas Toft var sømanden Niels Lavsen. Han regnede den gang ikke...
Der var en meget livlig forbindelse mellem NordvestVendsyssel og Norge i slutningen af forrige og begyndelsen af dette århundrede. Mange norske drenge kom herover for at tjene og blev så herovre. Voksne karle blev giftede ind her, og omvendt hentede vendsysselske søfolk deres hustruer i Norge. De sejlede i åbne både og hentede korn og salt. Kordegn...
da.etk.JAT_05_0_00024
Bryllupsindbydelse fra Oårslev. Jeg haver en venlig bilsen til eder, da det har behaget den alvise fiud at stifte et kjærligt ægteskab imellem agtbare ungkarl [Povl Kristensen fra Davgård strand] og hæderlige pige [Ane Pedersen fra Mørkbolts mark], så haver de med forældres og gode venners råd og samtykke besluttet at lade deres ægteskabs forbindelse...
En morgen tidlig jeg gik ud, da randt det mig i sinde, at tamperdag nu for mig stod, og jeg dig vilde binde. Jeg binder dig hverken med bånd eller bast, det alt for grovt mon være, men mod ot spørgsmål fuldt og fast, kan du mig det besvare, kan du mig det udtyde ret, da vil jeg fri dig give, men kan du ikke gjøre det, så skal du bunden blive. Bunden er...
Skaffertale, brugt i Hovlbjærg og omliggende byer. De kjære gjæster hver især, som her i dag forsamlet er ved dette bryllupsgilde, af brudehusets folk ved mig ærbødigst og ret hj ærteli g betakkes for de vilde -først brudeparret følge frem til Herrens hus, og der for dem oprigtig bedet haver; dernæst, fordi de taget har til takke med, hvad man frembar...
Hver tamperdag fik konerne i Førling sogn bindebrev fra hverandre, og så skulde de gjøre gilde. I brevet stod, hvad de skulde give. Det holdtes i almindelighed i kroen, for der var plads til dands, og hjemme havde de kun lergulve. De fik smørrebrød og kaffe, den ene koy efter den anden, så længe de holdt kopperne stående, ellers vendtes de helt om....
I min barndom i Adslev blev der holdt kjørmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt før eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid før gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og...
I slutningen af forrige århundrede og måske endnu efter 1800 boede i N.-Saltum en mand, kaldet Jakob Bødker. Huset lå tæt ved den sondre bred af Nols so. Han var både bekjendt som en dygtig træarbejder, tomrer, møllebygger, bødker og tillige som en stor spasmager. En dag arbejdede han hos krigsråd Gleerup på Lundergård (der ejede ni komplette jordegodser...
I ældre tid brugte bønderne at skjære den helme om søndag morgen, der var bleven samlet fra ta'iskningen i løbet af ngen. Den blev skåren i hakkelsekisten og sæ lagt op i et gulv, som de kaldte en helmbænk, og der blev den trådt sammen. Det var som sagt mest arbejdet om søndag morgen inden kirketid. De brugte dem til hestene, men forst sent på vinteren,...
Pastor Vesterbo i Flade havde forhen været præst på Grønland og gik her under navnet pastor Løgnhals. Han fortalte en gang, hvordan de vejede smør ud i Grønland. De havde ligefrem bjærge af smør, og så satte de en gammel kjælling op på toppen og lod hende skride ned, og hvad hun så tog med sig imellem benene, det var et pund smør. Han fortalte også, at...
I Hvidbjærg sogn var der forhen en degn, som hed Thorup, han havde studeret til præst, men så lokkede han en pige, og nu blev han ikke mere end degn. Han havde en husholderske, der hed Karen man kaldte hende for resten, Karen Thorups, hun havde været hos ham i mange år, og folk mente, at han ej kunde jage hende ud, skjøndt han tit prøvede på det, da de...
