Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På et Skib fik en af Matroserne Ordre til en Aften at gå op i Formærs, men han erklærede, da han kom noget op i Vantet, at han ikke kunde komme længere, fordi der hængte en Ligkiste i Vejen for ham. »Gå så op til Luvart,« råbte Kapitainen. Ja, der hængte også en Ligkiste. »Hvad er det for noget Sludder,« men han blev dog fri, og de andre kunde godt...
En Mand, der boede nede i Stjær Sogn ude på Marken, han var en af deher Søndagsfolk, der kan se Ligskarer og sligt. Ham og én til de kommer følgesend ad på Vejen fra Stjær og til S to reRing, og de gjær og snakker. Da de kommer et lille Stykke neden for Stjær, så siger han til Ledsageren: »Gå af Vejen.« »Å hå, a har ikke noget at gå af Vejen for,«...
Min Fader var oprindelig Smed, og da han blev gift med min Moder og fik Gården med hende, så lod han sig indrette en Smedje i Gården. Den Gang brugte de Søm til Ligkister, og de var med brede Hoveder af Hj ærteform eller Rudeform eller som et Kors. Dem lavede han mange af, og han havde en lille Skruestik inde i Stuen, som han sad og filede Hovederne på...
Min Mand var jo Præst i Sejling, og der fik vi os en lille Dreng. Da han var ét År gammel, var min Mand og jeg en Dag ude at besøge Hostrups i Silkeborg, og Pigerne skulde så passe Drengen. De sad begge inde i Sovekammeret ved hans Vugge om Aftenen, og det blev noget sent, inden vi kom hjem. Da vi kommer ind, da kommer Pigerne i den største Angst imod os...
En Mand i Sejlstrup, Fræer Sogn, var kjørt til Mølle. Da han kjørte hen ad Vejen til Hjemmet, kom der én og sprang op i Vognen til ham og sagde, at når han kom hjem, så kunde han sige til Atis, te Watis var død, nu kunde han godt komme hjem igjen. Derefter sprang Skikkelsen igjen af Vognen. Da Manden nu kom hjem til Konen, sad hun og fyrede under...
En Gang var a henne ved en Søster i Mølgårdshusene på Ridemands Mølles Mark, Hornum Sogn. A gik derfra om Aftenen med min Kone og min Søn Anders, og han rendte et lille Stykke forved os. Da vi kom hen forbi et Hus, der kaldes Kragedal, så ligger der en Høj et bitte Stykke sydvest for Huset, og tæt ved lå en stor Gråsten. Ligesom nu Drengen løb, så kom...
Da de jyske Soldater i den engelske Krig lå ude på Langøre ved Harediget, hvor der var en Befæstning, skulde Provst Flemmer ud at præke for dem. De skulde kjøre med ham fra Besser, og Degnen skulde kjøre med, han var Feltdegn og tillige Kusk for Præsten de kaldte ham siden Jens Degn. Præsten havde Mark øst for Bøgebjærg, og når nu Jens kom hjem med...
Min svoger, Svenske-Tomas, han havde en ko, der var bleven så heftig syg, og så vilde han have mig over at slå den op, for det brugte a i mine unge dage. Da han havde fodret og vandet den, da skåtede den og slog op omkring huset, men da den havde ædt sin gjævt, blev den syg. Så sad vi ved den snart bele natten, og så kom han i tanker om, at der var fejl...
Min søster var så stærk og rask, scm hun kunde være, til huu gik i hendes tiende år. Men så fik hun kighoste, og de var så strænge ved hende, te æ bløj gik ud af næse og mund. En dag kom hun trækkende hjem med koen, og så siger hun: »A véd ikke, hvordan det kan være, fåer, men da a trak forbi de sten ved Jørgen Bakkes kålgård, da fik a sådan et sting i...
En gårdmand fra Frørup havde været til gilde i Refsvindinge og gik hjem om aftenen i dejlig klart måneskin. Da han så kom til "Kattedammet" i Frørup, faldt det ham ind, at her var det jo, det skulde spøge. "Det er da noget godt sludder," tænkte han, men lige i det samme hører han nogle voldsomme plask i vandet som af en hel flok ænder. Han gik da helt...
Der var en ung gårdmand, hans fader var død for kort tid siden, og han selv var bleven gift og havde fået en ung kone. Så vilde han gjærne rende ud om aftenen og passiare med naboerne, og moderen og konen skulde da fodre ind om aftenen. Så var det en aften, det var dejligt lyst vejrlig, og der var en masse sne på. Den gamle står og viller æ fudder, og...
Min plejebroders svigermoder var død. En otte dages tid efter hendes død og begravelse lå hendes datters børn en aften i sengen og sagde til faderen: "Bedstemoder står ved vuggen over det lille barn." - "Det er ikke sandt, det er jo noget sludder." De blev ved at gjentage det. Han satte dem i rette derfor. "Jamen nu tager hun det og løfter det op af...
Der var en gårdmandsenke, som havde afstået gården til sin søn, og som nu levede i en aftægtsstue i en af gårdens længer. Gårdmanden skulde jo svare hende aftægt og desuden holde en lillepige til hendes opvartning, men der var altid kjævleri imellem enken og sønnen om, hvad han skulde svare til hende. Samme enke havde ellers ord for, at hun havde mange...
Der var en mand, som vi var nabo med, han sad en aften, mens a var dreng, nede ved mine forældre og fortalte om, at de havde hørt forvarsel for hans første kones død. Det var en aften, han kom fra Horsens og kjørte om ved Vedslet kirke. Den gang gik vejen igjennem en dal og lige om ved kirkegården, men nu går den uden om den. Det er sådan en grumme mørk,...
I min morfaders tid var Vendsyssel fuld at Norskere. Disse var for det meste synske. Således var der en gang en gammel Nordmand, som sagde: «A ja, Gu ja! gid jeg kunde lægge mine ben "i Norja, men den Satans heks i Dronninglund har hver gang forholdt mig derfra.> En dag kom han ind til en kone i Åstrup, og da han havde været noget hos hende, stak han...
Det var vist nok en julenat, a siger til min moder: «Men hvad er det, der ligger på bordet?» Det var ligesom en slagtet ko, huden var afe, og det tog hele bordet for. Hun svarer: «Å skidt, hvad er det for sludder, læg dig nu til at sove.» Hun vidste nok, hvad det var, for der gik slemt spøgeri der i huset, og det gik endog efter min faders tid. De måtte...
En mand fra Bjærg kom fra Randers, og da han kom kjorende forbi en høj, de kalder Orønhøj ved Terslev udflyttergårde, sådan ved aftenstid - den gang var der jo ingen vej der om ad, de kjorte, hvor de tyktes, og hvor de kunde - så kommer der en bitte person til ham og siger: &Sig Attis, te Wattis er død." - "Hvad er det for noget sludder," svarede...
