Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der har ligget et slot lige osten for Trige, og det skal have tilhørt Drost Hessel. Morten Snedker har gravet mursten op der af skorstenspiberne, og de har fundet forfærdelig store låse der. Ruinen hedder Ostrup (ell. Estrup), og nogen eng, der grændsede til slottet, kaldes endnu Estrup have. Der har nemlig gået et vandløb der om ved, og været en mølle,...
Det var i Svenskekrigen, det gamle Fønixborg blev ødelagt. Det skal have ligget vesten for, hvor det ny er bygt. Det var et stort slot den gang, og der var en løngang fra kjælderen i slottet og ud efter skoven te'n. Den mand, der på den tid ejede gården, havde tre døtre, og dem jagede han ind i løngangen og bar også alt hans sølv og guld derind og murede...
Almuen fortæller, at da Spanionerne 1808 var her inde stak de ild på Kolding-slottet for at indebrænde deres auforer, prinsen af Pontecorvo, men de nåede ikke deres hensigt, ti prinsen reddede sig gjennem en løngang, der gik fra slottot under slotssøen, op til Dyrehavsgården, hvorefter han så flygtede til Sverig og blev konge. J. M.
Tæt ved den nuværende forpagtergård Bellinge har der før ligget et slot. Et par hundrede alen syd for Bellingegården kan man se slotspladsen ; vejen, som går fra Nykjøbing-Grønsund landevejen til Horreby, går midt over den. Slottet, som har ligget hor, har været omgivet af en ringgrav. Mod nord er den nu helt sløjfet, men mod vest og øst står den helt...
På Djønnæs boede en sysselkonge, og der boede en i Gammelhave ved Silkeborg, og en trejde boede ude i noget, de kalder Kongehusene. Da Svenskerne var her, skod de fra noget ovre i Alling bakker, de kaldte Lei (o: Lide), over efter Djønnæs, og så skød de slottet ned. Da rømte kongen til Silkeborg. Han tabte sin hat ved Hattenæs, og han druknede vist ved...
En skomagerdatter i Store-Andst gik her ud til Kolding og solgte jordbær og stikkelsbær på slottet, og der blev hun besovet ved en prins, som boede der. Den søn, hun fik, kom op på slottet og kom til at eje bønderne og det hele. Prinsen gav moderen en gård i G jesten, som hedder Noes, det er der, a er fra, og der blev hun gift med en mand langt oppe...
Kristian den fjerde rejste tit omkring i landet, forklædt på en eller anden måde, for selv at se, hvordan folk havde det, og hvordan bønderne blev behandlede af herremændene. Således gik han en gang omkring som pranger hos bønderne på Ostrnøen, og henad aften kom han til en gård, hvor han bad om nattely. Jo, det kunde han da nok få, når han vilde tage...
Dronning Margrete sejlede en gang ude i Storebælt. Det blev en voldsom storm, og skibet strandede på vestsiden af Rersø på et sted, som hedder Draget. Hun kom i land på en vragstump og gik op til Rersø by, der omtrent ligger midt på halvøen. Her kom hun ind i en gård, hvor manden hed Hans Hansen, og gården vises endnu. Hun gav sig ikke til kjende, men...
Dronning Margretes sten kaldes en nu kløvet sten på marken tæt ved hjørnet af Egholm slots vold.
Fra gammel tid stod Anderup i forbindelse med røverslottet, Egholm slot, ved en vase, der gik over kjæret og åen og var sat med store svære sten og afmærket med pæle. Siden jeg kom her til Støvring, har der været taget flere læs træ derfra. Der var to rækker pæle og der imellem jord og sten. Pælene var en alen lange, og folk vættede dem op med...
Der har været et røverslot et bitte korn sønden for Aldal der nede ved åen. Dronning Margrete lå så længe med hendes kavalleri og artilleri, inden hun fik det skudt ned. Der ligger en stor sten der nede ved Skjørping kjær et sted, de kalder den dronning Margretes sten, og den sad hun på, mens de skød slottet ned. Det røverslot kaldtes Stubberuphus. Lige...
Lige osten for Støvring på den anden side al kjæret er en ruin af en gammel røverborg. Der ligger en gård i nærheden, som endnu kaldes Slottet. Der er syn for runden omkring, at der har været voldgrave, og der er nedrammet en mængde egepæle, ligesom der også findes murværk. Dronning Margrete indtog dot. En dag røverne var ude, red hun derind med 12 heste...
Røverslottet var så højt, at når de stod der oppe og så dem om, kunde de se, når folk i Ålborg trak deres køer ud på marken. Det var beboet af røvere, men så kom dronning Margrete og lagde det øde. Der er en høj øst for slottet, som kaldes Dronninghøj, og der holdt hun til hest oppe, mens hendes krigsfolk stormede slottet. Andre siger, at hun holdt på...
Sorteplov ejede også Spandetqård. Den var som et lystslot, hvor han af og til drog om og forlvstede sig på. Den gang var det hele der omkring skov og kaldtes Fjersted skov. Det sted, hvor slottet lå, er nu helt ryddet, men i min opvækst var der endnu så meget skov, at vi plukkede nødder der. Jordsmonnet var dyndet, og en hest gik en gang i bløde der. Der...
Den konge på Silkeborg, der har gravet guldet ned, han troede, te fjenderne skulde have kommet oster fra. Så styrkede han muren for osten på slottet, så den kunde ikke lade sig skyde ned. Men de narrede ham og kom fra nordvest og skød så på ham fra Balle bakker. Det var den gang krudtet var bleven opfunden, og nu skod de hans borg ned derfra. På de tre...
Der var sådan en rig grosserer, som havde en eneste son, og han giftede sig af lavete stand, end det var faderen til behag, hvorfor de blev uklar med hinanden, og sønnen fik slet ikke noget af rigdommen, inden faderen døde. Da han var død, var der heller ikke noget at finde, og det blev da den almindelige mening, at grossereren ikke var så rig, som han...
Når man vil finde guldet her inde i Guldgraverkollen, skal man tage en line fra Tvilum kirke og til Tern kirke og dernæst en line fra Linå kirke og så efter Stenhuset (a: Slottet). Hvor de to liner de render så over hinanden, der skal skatten være nedgravet. søren hansen, hårup.
Midt i Bramdrup by lå en gård, som nu er nedlagt. Først i det attende århundrede ejedes den af en birkedommer, der blev forflyttet over til Kjøbenhavn. Der fortælles, at på hans dødsleje åbenbarede han, at der skulde ligge en skat nedgravet her på Bramdrup mark på noget, de kalder Bække banke, og tillige med skulde der være en guldkjæde, der skulde kunne...
Skatten i BnimJrup skov skulde udgjøre 18000 daler og så en guldkjæde, der kunde nå tre gange om en mands hals. Den eg havde to klov. Når de så gjennem den ene, kunde de se Kolding slotsspir, og når de så vendte dem om og så gjennem den anden, kunde de se Bramdrup kirkespir. Der skulde skatten ligge, hvor de så stod. Der skal da tre smedesvende i Kolding...
