Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I nærheden af Odense boede en heks. Hun kunde hekse folk korn i laden og blev derfor tit hentet rundt til gårdene. Med et sold gik hun ind i loen og lod, som om hun rensede korn af fuld kraft. Når så vinteren kom, kunde karlene ose kornet ned fra slyden (stænget) med bare hænder. Da hun blev gammel, kunde hun ikke dø, men lå længe dødssyg udeu at kunne...
Nogle karle skulde en gang sidde vagt ved en heks, det var nok i Dømmestrup som skulde brændes næste morgen. Den ene af dem dandsede med bende bele natten, de andre turde ikke. Da de havde dandset til hen imod dag, sagde heksen: »Nu gider jeg ikke mere, men vil du møde mig i morgen aften uden for vangeleddet, for indenfor kan jeg ikke komme så...
Klemme Kandes Moder, Ane Marie Holt, var berygtet for at være en Hegs. Hun opholdt sig ved Sønnen, som boede i et lille Hus ved den gamle Landevej mellem Ikast og Gjellerup. Da hun blev dødssyg, måtte de til at have Ild ind under Sengen, for at Ånden kunde slippe af hende. Marie Hus, Vejle. Gjellerup S., Hammerum H.
Min moster, Ane Lars Jeppes, bavde i sin ungdom tjent i Skallegåideue i Rønnebæk sogn. Her blev madmoderen heftig syg og lå længe, men kunde ikke slippe af med livet. Så siger manden til Ane: »Nu skal jeg sætte en tækkestige til buset, og da vi lige har bagt, tag så et brød og kryb op og vend det tre gange over skorstenspiben.« Det gjorde hun, og i samme...
I Norup var nogle unge mennesker en Voldborg aften forsamlede for at brænde blus. Karlene fik da i sinde at ville have en flaske brændevin, og én af dem blev sendt til Hadsund søndre kro for at hente den. Mens han var undervejs, kom der en heks og satte sig op at ride på ham, og han måtte bære hende gjennem luften til Trondhjem. Mens hun var inde i...
Der boede en anden kone nede i Give by, hun kaldtes rigtignok Lille-Stine, men var ellers stor nok. Den kone havde også skyld for, at hun kunde hekse. En gang hun var oppe til vores, 6iger min moder til hende : > De siger også, at du kan hekse, men a tror det ikke.« »A véd sæj ikke, hvad a skal sige om det«, svarer hun, »a skal aldrig nægte, når a...
Der var en gammel Mand på Turø, de kaldte Per Bjerre. Han havde en Sønnesøn, sådan en lille Dreng, der skulde ligge hos ham om Natten. Så fortalte Drengen til Moderen, at der kom så mange hvide Jomfruer op på Gulvet og dandsede for dem om Natten, og det kunde hans Bedstefader få dem til. Hun fortalte det så til min Moder. »Så er det jo en Troldmand,«...
Kirsten Slot i Hestbæk, en faster til stiftsprovst Damgård i Odense, var ikke god at møde som den første om morgenen. Der skulde da nok indtræffe noget i løbet af dagen, som mindede om hende. Eu gang kjørte et læs folk fra Kirkeby til hovarbejde på Hegnet. Min moder var med, og en kail, Anders Farsen, der var en spøgefugl. Så mødte man Kirsten. »Føj for...
Fra Egnen Bruntofte, Tåderup, Gavlhuse på Midtfalster. Den lille Ane fortalte: Skovfogdens havde det nær gået rent galt for: deres gode Klæder hang og faldt i Stykker, ny Sengedyner revnede og Fjerene spildtes, ja, de var lige ved at gå i Armod ved det. Så snakkede de med den kloge Mand, ham der boede i et lille Hus på Taeske nede ved Skoven, han...
Til Birkelse hører nogle enge, som kaldes Søengene. Her gik en gang en mand og slog hø. Medens han var beskjæftiget dermed, kom der en vogn kjørende hen til ham. Det var en Nørbo, som havde været ovre på Øland, og han bad om at få ild på sin pibe. Manden svarede, at nu var leen så godt i drift, og han vilde nødig slippe den. Manden pinte ham dog så...
At Give sogu har været berømt for sine hekse, er endnu i frisk minde, da det kuus er henved en 40 år siden, at den største heks Hyttede fra sognet, og30 år siden en mindre heks dode. Den fremmeligste afheksene boede i et lille forfaldent hus, der lå på heden syd for Give by, hun var kjendt under navnet Maren Hus. Det var ret et uhyggeligt menneske at se,...
I Væær sogn ved Horsens boede i tidligere tid en kone, som i daglig tale gik under uavuet Ma Bøkes (Maren Bødkers). Huu var almindelig frygtet af egnens folk, der troede, at hun kunde hekse. En gang var naboens kalv løbet ind i hendes ærter. Sønnen og datteren, der skulde passe kalven, havde meget travlt med at få den bort, indeu Ma Bøkes kom, men alle...
Da jeg var dreng gik jeg hjemme fra Gårslev v. Fredericia. Det var noget over middag, og jeg var sulten. Da ret som jeg kommer lige uden for byen ved æ store dam, finder jeg et dejlig rødt æble på vejen. Jeg greb det, gjorde kort proces og tog en vældig mundfuld, men uha! den fæleste materie sprøjtede mig ud omkring i ansigtet, og jeg så nu forst, at det...
En husmand i Shibsby havde eu ko, der stod i marken om sommeren og blev kalvesyg. Mens han nu trækker hjem med hende, kom der en mand til ham, og han var så tjenstvillig med at hjælpe ham til rette. Hovedet af kalven var allerede født, og han tog ved og holdt det oppe hele vejen. Koen fik godt nok kalven, men så vilde den ikke lade sig malke og var...
Der var en kone her på Fyen, som gav sine folk så mange sild til foden. Da det nu lakkede mod den tid, da sildene var ved at slippe op, så skulde der jo spares, så at folkene, som før havde fået hver en hel sild, fik kun en halv hver. Tjenestekarlen, som holdt meget af sild, var ikke vel nøjet med det. Hans madmoder, som mærkede det, går hen til ham en...
Byrge Krog skal have manet Gordon og Stejlberg, de gik jo igjen, og da de spurgte ham, hvornår de måtte komme op igjen, svarede han, at når de fik brudt jorden herfra og til Randers port med deres brystben, så først måtte de have lov til at komme op. De fik jo sag anlagt mod præsten og vilde have en eng, der tilhørte præstegården, det er vist den, de...
For en del år siden boede der en kone i Skibsted ved Bælum, der hed Listnette. Samme Lismette havde ord for at kunne hekse. Hun havde en søn, der, medens han var dreng, tjente på Vorgård som røgteren3 medhjælper. Samme dreng var nok ikke altid fri for at være næsvis og skjødesløs, som drenge undertiden kan være, hvorfor røgteren somme tider truede ham...
I Veåæe, MunJie-Bjærgly, var en huskone, som i lang tid ikke kunde få smør. Hun havde jo mistanke om, at nogen tog det fra hende, og gik til en klog kone. Denne sagde: »Ja, jeg véd godt, hvem det er, og du skal også få det at vide. Når du nu kjærner igjen, kommer der nok et fruentimraer og vil låne ét og andet. Det første hun kommer ind ad døren, skal du...
Der har boet en jordemoder her i byen, hun kunde løbe på dammen som en hare og samtidig stå i hendes gang og klappe ikendes hænder æd den. Eu gnng kom en kone ind til hende, og de kom til at prange, hun skulde give hende tov for et forklæde. Lige pludselig smækker hun døren for hende, så hun kunde ikke komme ud igjen. Så gik jordemoderen hen og vilde...
da.etk.DS_07_0_00116
En afteu sendte præsten i Skyum sin karl et hastigt ærende ned til Irup. For at gjøre det hurtigt tog karlen den bedste af præstens heste, som de kaldte »Slumplykke«, og red på den. Da han var kommen midtvejs, så han en hel del harer, der var forsamlede og sprang og legede uafladelig. »Mou det også er rigtige harer«, tænkte han, »siden der er så mange...
