Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I den tid vi havde acciseboderne i kjøbstæderne. og man skulde give sise af hver en del, der kom ind ad byporten, kom en mand fra Øen (Junghoved sogn) kjørende til Præstø med tom vogn. Bommen var trukken op som sædvanlig om dagen. Han standsede, og portbetjenten kom ud. Han kjendte alle egnens folk og siger: Du har nok ikke noget, som skal sises? ...
Christensen, der ejede Avnsbjærg, var en gang taget hen til Marsvinslund for at fa en 4 tønder rug, da hans eget var næsten sluppet op. Der sad han og Hansen og drak gammeløl så længe, til synet blev noget omtåget, og på hjemvejen kjørte han helt Avnsbjærg forbi. Da ban kom ud til Avnsbjærg huse, der ligger ind efter Donsborg og syd for gården, klaredes...
Forhen havde de ingen høkere at kjøbe tilmad ved sådan som nu. Når det blev forår, var det jo sluppet op for mange småfolk både med det ene og det andet, og tilmad havde de ikke af. Så kom de gående hen til dem, der havde noget, og klagede dem i en elendig tid. "Nu har det aldrig været så galt som i år," sagde de, "med at få tilbrød, vi har ikke det...
Det er slet ikke så let at lære at lave sorte potter. Man kan nok den første sommer lære at klappe en gryde op, men man kan ikke den samme sommer lære omgangen med brændingen, og det ene er lige så vigtigt som det andet. Grydepigen sætter sig ned ved en mand, som hun gjør akkord med om, at hver skal have det halve af det, der kommer ind ved salget af...
Begravelserne var her så store, at halve sognet var budt med, når det var af de folk, der regnedes for noget. Da min kones fader i Ørskov blev begravet, var de første vogne ved kirken, da de sidste kjørte af gården, og det var foruden alle dem, der gik. Afstanden var halvanden fjerdingvej. Til det selskab var indbudt Havnstrup, Foenvad, Helstrup,...
Der var et par folk ovre i Føvling, manden hed Store-Klavs, og de levede så meget sølle sammen, og sloges tit. En gang var konen ved at kjærne, og så kom de jo op at trækkes, og hun river kjærnestaven af kjærnen og slår manden med, men idet hun river den så hurtig op, vælter hun kjærnen og spilder fløden. Så bliver han meget gal i hovedet og vil have fat...
I begyndelsen af århundredet kjendtes kaffen ikke her i Vium, og man forstod ikke at lave den. I Hermansgård havde de ikke en tekop, kun spølskåler at drikke af. Ved gilder søbede de alle varmt øl af ét fad. Ved siden af dandsestuen var et lille gjæstekammer, og der stod store stabler af skårne meldmader, omtrent som man nu sætter træ op, det ene lag...
Jens Bjerreyard i Hem var ualmindelig stærk. Han kunde tage tre traver havre og bære af én gang. Han tjente i tre år på Krabbeshohn og havde der 18 øghøveder at passe. De måtte ikke få andet end ho og halm, og de to kjøreheste skulde have kornet, de fik aldrig andet end havre. En gang havde de fire tondetærskere. og så kom han og skulde have noget havre...
I gamle dage var der folk så stærke, at de kunde stå inde i smedjen og smide ambolten oven over smedehuset uden at slå taget i stykker. Søren Hansen, Skjold. ridende til dem der i skoven og pante dem for træet, altså lige godt passe skoven der hjemme. Han skal have sagt til et par mænd, der var nogle stærke nogle: "I dag skal I fanges". De svarede: "Nej,...
De gjorde hove til Qunderup og skulde gjore rejser for dem. Så skulde de hente kul i Logstor. men sa var en mand kommen i tanker om, at han havde for meget til læs; de var nemlig ordrede til at tage fire fonder kul på, og så lod han kullene veje der ude. Det var en gammel ret, at de skulde kjøre tre tønder rugs vægt, og nu fik han at se, at de fire...
En mand i Hedegård i Tise, der hed Kræn Pedersen, vilde levere sådan noget dårligt tiendekorn ti i Jungetgård; han vilde jo slippe det det nemmeste han kunde. Herremanden på gården havde solgt tiendekornet fra Tise til en anden, og da nu Kræn Pedersen møder hos denne mand med det, får han det kasseret. Så kjører han lige om på g'ården med det. Da han nu...
Når deres korn blev tjenligt, så skulde de sende bud til herren om at komme og tage tiende, og så kom tiendetageren efter det på ageren. Men det vilde Kræn Hyldgård i Årestrup (?) ikke vente efter, han tog hans korn, når han havde lyst. Så kom der bud fra fru Bjørn, at han skulde komme ned til Buderupholm, hun vilde tale med ham. "Hvordan er det, bitte...
Der var en vanskelig kjørsel til nogle enge, der lå under Lundenæs og hed Sønder-Enge. Hovbønderne skulde kjøre visse læs om dagen; men for at slippe nemt fra det bandt de ikke læssene og kjorte uforsigtig for at spilde så meget som mulig. De enge hører nu til Adum. På Lundenæs var agre på omtrent en fjerdingvejs længde, og hovbønderne vidste, hvor mange...
En anden hovbonde i Stensby, den såkaldte Hans Skrædder, kunde slippe fra alt sit arbejde med snak og træstreger. Han gjorde ikke noget, hvor han kom, og det var vel, fordi hans kones moder havde tjent på Dallund og været til nådigherrens tjeneste. Han og en hel del andre bønder kjorte til vandmøllen om sondag formiddag og sad så og drak brændevin, lige...
I de dage. da bønderne endnu gjorde hovarbejde, boede en mand i en gård i Øster-No, der af flere nulevende endnu kjendes. Manden gik under navnet Røde-Jens. I den tid boede en frue på Voldbjcerg, hvortil bønderne i No var pligtige at gjore hovarbejde. Hendes mand må vist have været dod den gang, ti når jeg har hørt Røde-Jens's bedrifter på herregarden...
Min fader boede i Gammel-Nørå i Bramming, og når han og folkene der norden for var til hove på Bramminggård og skulde hjem om middagen for at bede, så slog de hestene lose i herremandens enge ved åen, der var omtrent midtvejs, og lige sådan gjorde dem, der boede i Sønderho, de slog deres lose et andet sted om aftenen og tog dem igjen om morgenen. Men så...
Ulvene vilde komme til folk, men de var især værst efter kvindfolk. Det kunde hjælpe, at man hujede og talte til dem. Når hjorderne drev med kreaturer ovre i Timring i Bjærggard kjær, kunde de få dem fra dem og bjærge dem ved at huje. Der var en, der kom ridende med heste, og så kunde han ikke ride for ulve. Han måtte slippe den ene af dem og vilde så...
En mand kjørte fra Vesten-filing til ØsterveUing mølle, og han havde en meget stor og stærk hingst for. Da han skulde til at hjem, var det blevet noget ud pa aftenen, men lidt oven for mollen kom der en ulv, og den satte sig på enden og gav sig til at tude, og inden der var gaet et kvarter, var der over 20 ulve tilstede, som vilde anfalde ham. Han vidste...
Hver by havde sin markmand, der holdt vagt om natten, og han havde en 7S store drenge med sig pa en år for at passe på, og det kunde nok gjøres behov, da de vilde komme fra andre byer og lægge sig i en eller anden kornvang. De skånte ingen ting, og den stjælen græs og korn var så indgroet i alle mennesker den gang. Det var ellers ingen spog at komme med...
Klemme Kandes Moder, Ane Marie Holt, var berygtet for at være en Hegs. Hun opholdt sig ved Sønnen, som boede i et lille Hus ved den gamle Landevej mellem Ikast og Gjellerup. Da hun blev dødssyg, måtte de til at have Ild ind under Sengen, for at Ånden kunde slippe af hende. Marie Hus, Vejle. Gjellerup S., Hammerum H.
