Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
Landevejen til Århus gik forhen forbi Skårupgård. Når der var flere vogne i følge, havde de den skik, så snart de kom til en åben plads inde i skoven, at give holdt og få dem en styrkuing det var altså en sædvane. Så en aften kom der nogle vogne, og de standsede. Det var månelyst vejr, og så fik de noget stort hvidt noget at se inde i skoven ; når...
En præst i Pedersted, lir. Esberg, var berygtet for at kunne mane. I sin have havde han en mængde dejlige svedskeblommer, og så havde de en størrisknægt i en gård, der lå ind til, han kommer i tanker om, at han vil have nogle af dem. Som han skal til at plukke, hører han noget. Så, nu kommer den Satans gamle hund ! hvisker han og render hen og vil...
Der kom en kone til Lavst Sillemand og fik lov til kjøre med ham. Så sidder hun og spørger ham: Hvor er du fra? Ja, han var fra Tyrskind. Ii men da, så kjender du og den slemme Lavst Sillemand. Ja, det gjorde han da, og så fik han hende til at remse op alt det onde, hun vidste om ham ; der iblandt var, te de beskyldte ham for, han havde undlivet hans...
En kapellan i Onsbjærg, der hed Balle, vilde en dag gå over til landevejen, og så vilde han gå over marken for at skyde gjenvej. Der kommer han til en stor dreng, som står og strør mog. Så siger han til ham: Kan du ikke gå tilbage til skolen, min søn, og høre, onl jeg ikke har glemt mine briller. Drengen spiler øjnene op: Briller, hvad er det for...
To bønder kom kjørende til en kjøbstad, og den ene var meget forbitret på toldbetjenten, der tidligere havde været nærgående mod ham. Bag i vognen lå noget halm, og det krøb den ene bonde ned i. Da de nu kom til boden, sagde den anden, at de ingen ting havde. Efter at være kommen forbi, begyndte han i halmen at brøle som en kalv. Betjenten hk nu travlt,...
Det var omkring ved 1840, da levede der i Horsens en mand ved navn Per Springer. Han var en begavet person for resten, men vilde altid spille fin mand uden at bestille ret meget, og sørgede altid for at være godt klædt. Som ungt menneske, lav han var soldat, var han pæn og velskabt og så godt ud i uniformen. En dag, han gik på Østergade i Kjøbenhavn, så...
Min moder fortalte om nogle kjæltringer, hun så en dag komme henne på Oårdbovasen. Der var en 6, 7 i folge, og én af dem kom hen til huset, det var det, der er her lige sonden for, og gik bag ind. Min moder havde lige baget og fået brødet af ovnen, og så gik han straks hen og tog en kage og rejste af med. Hun var bange for ham og var glad ved at slippe...
Min svigerfader var kromand ovre i FrederiJcshåb, og så havde han været ovre i Tofthøj at hæve nogle penge os kom ridende gjennem dalen (o: Norup dal) og ad Randbol til. Da rejser der sig en mandsperson i vejgroben og tager i tøjlen af hesten. Du skal slippe råber kromanden, han hed nu ellers Jørgen Nielsen, du er i vejen for hesten*. Men han vilde...
Til Over-mølle ved Vellev horer en stor gård foruden mollen, og den ejedes i sin tid af min faders onkel, der hed Jens Amdisen. Han har selv fortalt min fader følgende tildragelse. En gang havde han været i Randers og solgt to store læs korn og modtaget betaling for dem, og så red han hjem om aftenen. Nu havde egnen omkring Over-mølle i længere tid været...
For at slippe fri for kongens tjeneste brugtes mange kneb. Bedst var en god pengepung. En karl mødto til sessmn i Æbeltoft og var så stokdøv, at han ikke kunde hore et ord. hvis det da ikke var skovråb. En underofficer, der vendte ryggen til karlen men front mod sessionsherrerne, sagde da: Lad ham gå. han duer ikke. Karlen var så klog, at han intet lod...
De brugte det kneb at have en lille blikkasse siddende i brændevinsankeret lige neden for spundshullet. Denne kasse var fyldt med vand, og når kontrollørerne så kom og skulde grade, hvad der var i ankeret, var det blot vand, men uden om kassen var der dog brændevin. På den måde kunde de slippe f0r told. 13032. Andreas Grisbæk, Farup.
Brændevinsmændene var jævnlig ude at tage tøj hos folk. En morgen tidlig tog de ud fra Vejle. Som de nu kommer igjennem en forte ved Assendrup, da ligger der én bag ved gjærdet og råber: Hold ved jere heste, karle, a vil give jer et æresskud. Dermed fyrer han og skyder hestene, så de lå døde begge to. Brændevinsmændene vendte nu tilbage og kom ikke ud...
På Bogø holder sig endnu lidt af den gamle fastelavnslystighed. Mandag formiddag kl. 910 samles de unge karle ved gården, hvor de skulde have gildet, til hest i hvide skjorter og med bånd om hatten, og de rider da op igjennem byen med to hornblæsere foran. Nede midt i byen er tønden hængt op mellem to træer og midt over vejen. De slår da med knipler...
Stafensmorgen trak de folks heste ned i staldene og vendte dem baglænds i båsene. De trak en halvvogn op oven på huset og stoppede skorstenene. Ved Thomas Baks i Jerslev stoppede de gulerodstop i skorstenspiben og lagde sten oven på. Da konen nu skulde til at fyre om morgenen, var hun nær omkommenes af røg. Endelig lintes toppene ved varmen og faldt ned,...
Hønsefjer må man ikke komme i dyner, for så kan man ikke slippe. Th. J.
Mens barnet bliver døbt (kristnet) lægger man et blad af en salmebog eller et andet Guds ord på brystet af det, så bliver det nemt til at lære (uden ad). Andre bruger at lægge en skilline' i papiret (vel for at det ikke skal blive fattigt). J. M.
Når en pige spinder hørren af hendes rok løverdag aften, så skal hun have den første ungkarl, der kommer. Mors.
Min kone er fodt i den største gård i Alstrup, og hun har endda stået i laden og torsken. Nu er hun 74 år og er en rask kone endnu. Nu om stunder bliver de for kjælent opdragede. Kristen Jensen, Føvlum.
I en af Lindgårdene, Skjød sogn, havde de ikke andre karmon i huset end en skjæppe, den vaskede de op i og malkede i, og de havde ikke anden selde end en sæk. Den stod bestandig med malet korn i, for de fik molgrød 21 gange om ugen. De havde stort svinehold, men hvor mange de havde, vidste de ikke selv, for svinene gik ude i skoven, og så havde folkene...
