Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: Vogn Pedersen, hvad er der ved det? Hå! siger han, slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
Den kloge mand, der stod og sleb et søm på slibestenen og fik drengen til at trække slibestenen for sig. Han så til sømmet og sagde: Nu skal dit tfje mesti snart rejse.A tykte, det begyndte allerede at prikke i øjet, og så turde a ikke andet end sige, det var mig, der havdo taget det.
Niels Kristensen, som var uhrmager i Rostrup, var et helt mekanisk geni, der havde lært sig selv det hele. Han udtænkte og konstruerede en maskine*]til at slibe uhrglas på og lavede den selv. En gang var uhrværket i Hobro kirke gået i stykker, og byens uhrmager, der var tilkaldt for at gjøre det i stand, kunde ikke. Så siger en mand i byen, at dersom...
Man siger om den, på hvem håret gror langt ned ad nakken og halsen, at han bliver rig. P. Jensen.
Den gang der var molletvang, da kunde molleren ordre alle dem, der stod under hans mølle, til at kjøre til Åbentå, eller hvor som helst han vilde, med hans korn, og de skulde også kjøre til hans mølle og få møllet. Siden blev det ordnet sådan, at når de vilde ikke det, så kunde de betale. De skulde også rense mølledammen. Folkene her bøtte under Hellevad...
Da den gale Jessen havde sendt den første karl til Århus, sendte han bag efter den anden med en anden hest, for at savbladet kunde fåes hurtigere. De skulde så til at save igjen; men det var lige nær, og de måtte atter til at slibe. Endelig måtte de give fortabt. En dag gik Niels og harvede på brakjorden. Præsten havde bedt ham, at han ikke måtte vige...
Der var en gal præst i Røgind en gang, de kaldte ham den gale Jessen. Han havde kun én vest, og den gik han kun i, når han var til bryllup. Når ban havde konfirmanter, gik han med bugseselerne oven over alt tojet. Han havde fæstet sig en karl på det vilkår, at han skulde gjøre alt, hvad han bad ham. En dag i host siger præsten, at han skulde gå ud og se,...
Jens Hvas, der har boet nede i Tange hule og var så meget gruelig til at bande, tjente en gang gamle Skinderholm for dreng. Så tog han en klokke, og da mistanken faldt på ham, sagde Skinderholm: Kom med den, dreng, du har jo taget den! Nej, han havde ikke, han havde ingen klokke stjålet. Da må du helst bekjende, og så skal det blive derved, men ellers...
Der var en herregård, og herremanden havde mange folk, de var både hvordan og sådan. Så en gang bliver der noget stjålet, og der var naturligvis ingen, der havde taget det. Herremanden gik og tænkte på dether en tid, indtil han kom i tanker om en måde, hvorpå han kunde få sandheden at vide. For han troede nok, det var en af hans egne folk, der var tyven,...
da.etk.JAH_06_0_00278
Der er et skovsted inde i Skvbdstrup-skoven de kalder Odderhuset, det var en gang beboet af nogle farlige røvere. En aften kom en kræmmer dertil, det var i den tid, de var ridende, og vilde blive der om natten. Han blev så farlig vel modtaget, for folkene var slege nok og talte godt for sig, og han fik hans hest ind og sådan. Så ved sengetid var de ude...
Folketro orn juletiden. 1. Man må ikke klæde træer d. e. hænge vasketøj til tørring i julen, ti så kommer man til at klæde lig i fastelavn. Fra Ribe-egnen. Kr. Jensen, V.-Vedsted. 2. Man må ikke hænge tøj ud juledage og helligdage, ellers bliver man forfulgt af sladder og bagtalelse. H. Th. Nybo, V.-Jølby. 3. Husmodre forbyder deres piger at spinde de 13...
Som hemmelige kunster i forbryderisk og usædelig henseende kjender man brugen af den dynd, der samler sig i slibestenstruget, som et fosterfordrivende middel (ligesom også Sevenbom), når man tager det ind. En utugtig pige skraber også noget af sine egne negle, vistnok nærmest for ikke at undfange. Pålignende måde bærer nogle en pennepose hos sig med...
Omtrent midtvejs mellem Hyllested skovgårde, Sønderherred ved Grenå, og Orbækholm lå for en del år tilbage en stor sort sten, der var flad oven på, som om den kunde have været brugt til at slibe på. Den kaldtes af beboerne Fandens Hweedstien, og folk var ikke videre glad ved at gå forbi den ved nattetid. Da så skolen blev bygget i Hyllested skovgårde,...
Der har for været adskillige kloge mænd i live, som har kunnet binde orme og slige ting. Således var der en gang en dyrlæge i Lindemark, som havde fundet en snog. På vejen hjemad var han inde hos en anden mand og spurgte, om han måtte slibe sin økse på hans slibesten. Snogen gjemte han med den ene hånd bag ved sig, men drengene så den alligevel og blev...
