Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det hændte sig en Gang, at en Herremand jagede på dette Bjærg, på hvilket ligger en stor Sten besynderligen, som kaldes Tyvestenen, og er samme Sten slet på den ene Side ned til Jorden. På denne Sten hængde de Tyve på i gamle Dage1), og er endnu ) Her står i Marginen: Fjelkinge Fole. Pæle til Syne over (!) på Stenen i Rev(n)erne, som de havde slaget ned...
I en gård i Glostrup levede foren menneskealder siden en karl ved navn Morten, som for sine udyders skyld fik navnet Morten Gal. Han kunde vende synet for folk og gjøre sorte kunster, derfor frygtede alle for at komme i kast med ham, og især børnene var meget bange for ham og lob deres vej, når de så barn. En gang skulde han krybe igjennem en tromleknop,...
Når hunden jages ud om aftenen, skal den have et stykke bred, for at slette folk ikke skal kunne binde munden pà den. H. F. F.
Om et ældre menneske, der tjente som hyrde på en større gård i Nibe egnen, fortaltes der, medens jeg var barn, at han ofte morede sig med at lade køerne bisse. En gang de således ordentlig foer omkring, sà vel naboernes som gårdens egne, nogle i kornet andre i mølledammen bag ved gården så langt ude, at de var nær ved at svømme, kom manden...
På Møen ved Fanefjord er en flad slette, som kaldes Måderne. Om sommeraftenerne ser man ofte et lysglimt fare derover, og det er lygtemanden eller landmåleren, som han også kaldes. Der siges, at en landmåler her gjorde uret, og nu må han gjøre det om om natten. En mand, som ikke vilde tro, at det var sandt, fandt for godt at forfølge landmåleren og se,...
I sydvest-siden af Stagsted skov ved Falling slette er der et bjærg med en skandse runden om i det øverste af det. De kalder den for Volden. Jens Mosen, Ø.-Brønderslev.
I Virring sogn, Sønderhald herred, findes en flad strækning, som kaldes Amlets slette eller Amlets hede, fordi Amlet skal der være dræbt i et slag. Resen VI, 576.
da.etk.DS_04_0_00179
Midt inde i Ulfborg sande er der en slette, som kaldes Larses lav, men hvorfor vides ikke. Her er en karl fra Kjærgård begravet, som havde taget sig selv af dage i et af udhusene. Den gang måtte en selvmorder ikke begraves i indviet jord. Han færdedes ofte derude, da det tunge sind havde lagt sig over ham, og derfor blev han jordet der. m. kirstine...
Der har været forfærdelig skov op over Hylling og på den slette mark imellem Jævngyde og Vissing. Der var så stærk en skov, at solen ikke kunde trænge igjennem og skinne ved hjemlys dag. Det er den bedste jord til Vissing, som vi nu har under plov. Se, den skov blæste om en Ry markedsdag, så de kunde næsten ikke komme derover og komme hjem om aftenen....
Der var udsendt en Preusser af den danske regjering og skulde undersøge, om der var sølv- eller kulminer her. Han gik her på statens bekostning et par år og grov sig ind i bakkerne. Hulen kaldes endnu den preussiske hule, men man véd ikke længere, hvor den er, da fjorden ved højvande går derop og har skyllet mundingen efter, og så er der også skredet...
Rotbøl har været en enlig gård, og den sidste mand hed Anders Nielsen. Den hørte til Tølbøl, der har været tolv gårde. Rotbøl strand kaldes nu Ørum strand. Det er ikke 200 år siden den gård gik under, men det rækker hen imod. Skovsted var forhen en by. Skovsted ligger lige her vester på og osten for Lyskjær og grændser ned imod Storkjær. En fire, fem...
Der skal have været en kirke oppe i Skårbjærg slette i Husby, og der har boet en præst ved den kirke. Ved et vandløb mellem Nissum og Fjmd, der kaldes Gammelgrob, skal der have ligget en herregård. Den skal have ligget nord på ud imod fjorden. Herremanden der kjørte til Skårbjærg kirke i en karet med fire sorte heste for. Der er fundet en masse store...
Iblandt almuen er den tradition, at Al kirke udi gamle dage skal have været annex til Billum og vises endnu så vel et hart (?) ogc sandigt vadested over .... Kjelst bæk under Bro eng i AI sogn, som og en gammel vej lige fra bemældte Kjelst præstegård oover bækken og siden imellem Skurreborg og Hesselmed mølle ad Æl kirke til, hvor nu ingen fart eller...
Sønden for denne bakke, straks derhos vises en hob store stene, ganske slette inden til, tæt sætte hos hverandre lig en grav eller kjælder, udi længden ungefærlig ti fødder lang, udi bredden seks fødder vid. Derfra ved den ene side haver været en udgang også flitteligen omsæt med stene, og synes, lige som den havde været tiltækt, hvilket indløb intet...
Den sten, der ligger norden for laden på Melgård, den vilde de en gang have lagt til syldsten under det østre fløjhus, og mureren havde også lagt den, men de kunde ikke få den lagt ret, i hvordan de drejede og ikke drejede, så kantede den sig selv lige godt. Så kommer ejeren ud og sér på den og siger, at det ikke var værd at tage den, den fik at lægges...
Mens a tjente i Hojbjærg huss og skulde gå og finde studene om aftenen, så a tit et lys, der stod ved en stor sten og brændte på de slette agre. De troede, at der måtte absolut være noget gravet ned her, og grov efter det, men fandt intet. Mette M. Christensdatter. Gronbæk.
En mand og en trold blev enige om at kjobe et stykke jord i samling, men trolden måtte betale det, og manden skulde passe lodden. Det forste år blev det bestemt, at der skulde fedes svin. Manden satte et svin derind, som havde krølle på halen, og trolden satte ni og halvfems derind, som alle havde slette haler. Men trolden kunde ikke tælle, han huskede...
I Madebaklcen var der bjærgfolk. Nedenfor er en flad slette, der kaldes Bøontoft, og der dandsede de. Der er to gårde, der kaldes Fogedgårdene, og i den ene af dem var der bryllup. Der tjente en forvoven karl i gården, og han sagde, at hvis han måtte få det sortblissede øg at ride på, turde han godt ride derned. Man kunde lige stå uden for porten og se...
En pige gik fra Melsted til Gudhjem. Da hun kom til Lillevang på den lille slette mellem Vippebækkajin og Sjævn (Skjærene), så hun hele sletten overtrukken med blå- og hvidstribede dynevår, hvorpå der lå en utallig mængde små dværge med røde nissehuer på. Hun vendte straks tilbage til Melsted, og hele to år turde hun ikke gå over Li Ile vang. G. J.
