Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
23 results
Organizations: Berkeley Danish Keywords: slem
Når stangkarlene om vinteren går til isstang, er det ondt at møde en kvinde, og værst er det, når hun intet forklæde har på. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_07_0_00721
Ved Breum kjelde var det, at de Tisse-trolde saraledes med den Slemme og drak af et sølvbæger. Han var ene sort og havde en rød lue på og store gloende øjne. Disse hekse gik ruuden om både i Tisse og Mogenstrup og Torum og mange steder og forheksede både kreaturer og mennesker og små børn ; dem var de især værst ved. De hekse blev brændt sønden Breum...
Forheksene i gamle dage red til Bloksbjærg, Troms kirke, eller hvorhen det kunde falde sig, brugte de en egen slags smørelse til at indgnide ridehesten med, nemlig heksesmør, og dette hjalp dem så meget, at de kunde ride over stok og sten i en susende fart, langt værre end ellers. Dette smør kunde heksene frembringe af en hanekam, men hanen måtte så være...
da.etk.DS_07_0_00290
Man må intet tage op på en vej o. s. v. Værst er det at tage papir op. 1303—1305. J. Madsen.
da.etk.DS_07_0_01304
En mand i Børsmose var noget gudfrygtig og passede hans gård godt, men det vilde ikke lykkes for ham alligevel, og alting svandt, om det så var hans korn på loftet. Det ene kreatur dode efter det andet, og smør kunde de ikke få. Hau troede jo ikke, deher hekse kuude gjore noget, men det var endda én af dem, der gjorde det. Så rådte hans nabofolk ham til,...
da.etk.DS_07_0_01411
Præsten i Henne var bleven gal på en skibskapifain, og så var han ved Lucifer om at få ham til at rejse en storm, så skibet kunde gå væk her ude i havet. Så en dag han står og præker på stolen i Lønne kirke, kommer der én der ind og siger: »A kan ikke, for der er en hel flåde.« Præsten svarer: »Lad dem så alle gå«. Det kunde folk jo ikke forstå, men de...
da.etk.DS_07_0_01455
En mand i Jævne havde eu lille pige, som tit besøgte sin bedstemoder, der kunde hekse. Pigen lærte så nogle af bedstemoderens kunster. En dag sad hun ene hjemme med sin fader, og hun sagde da, at hun kunde malke mælk af fire strikkepinde. Det vilde faderen nok se, og pigen stak så pindene i loftet og begyndte at malke. Da hun havde malket noget, sagde...
da.etk.DS_07_0_00579
Min Moders Faster hed Mette Olesdatter, og hun var bleven besovet en Gang, men blev derefter gift med en Enkemand og kom om til Horne at bo. De havde en gammel Kone ved dem og skulde forsørge, det var hende, de havde kjøbt Huset af, og hun var sådan en underlig en. Hun havde en vogsen Søn, der gik ved hende. Så blev der Kreaturer syge for dem. Tid efter...
da.etk.DSnr_06_0_00736
En Kone nede i Klakring Vesterskov gik en Dag ude på Marken og flyt hendes Køer. Da kom der en Hare og sprang op på hende, og det gjorde den en 3 Gange. Så greb hun efter den, men fangede den ikke. Nu satte hun efter den, og Haren løb, og Folk måtte ud at have Hold i hende og få hende hjem. Der blev nu sat nogle til at passe på hende. Hun havde sådan en...
da.etk.DSnr_06_0_00483
I den såkaldte Mollegyde — vejen, som fører ind til møllen — i Orsted har der fra gammel tid gået en trebenet hare. Den er slet ikke bange for folk, og når den lader sig se, betyder dot ulykke. Kommer den derimod springende over vejen lige foran folk, når de går ind ad gyden, behøver de ikke at være bange, ti så er det endda ikke så galt, værre er det,...
da.etk.DS_07_0_00049
I en lille by, som hedder Skovhuse, i Skippinge sogn i nærheden af Præstø, levede for lidt over 100 år siden en kvinde, som blev kaldet Ane Smeds. Hun var så slem en heks, at der ikke var mage til hende i vide kredse. Kom huu et sted, hvor de bryggede, blev øllet, som det var fuldt af-utøj. det løb rundt i karret, og de kunde ikke bruge det. Kom hun,...
For en del år siden boede der en kone i Skibsted ved Bælum, der hed Listnette. Samme Lismette havde ord for at kunne hekse. Hun havde en søn, der, medens han var dreng, tjente på Vorgård som røgteren3 medhjælper. Samme dreng var nok ikke altid fri for at være næsvis og skjødesløs, som drenge undertiden kan være, hvorfor røgteren somme tider truede ham...
da.etk.DS_07_0_00901
I en gård i Snoglæk kunde de ikke brygge, øllet blev altid slimet og langt og var slet ikke til at bruge. En dag kom eu handelsmand, og han beder dem om lidt at drikke. Konen siger, at han må godt få noget, men det var ikke til at drikke. Ja, det gjorde ikke noget, om det var surt. Ja, det var endnu værre, det var bare slim. Det kunde hun jo sagt få råd...
Der var to Gårde, der lå tæt op ad hinanden. På det ene Sted var det sådan bovne Folk, men for de andre var det så småt og så dårligt. De mist bestandig af deres bedste Køer og bedste Øg og havde altid sådant Uheld. Så havde de fattige Folk en Tjenestekarl, og han siger en Aften: »Nu vil a flytte herfra, a vil væk en Smule.« Der var ingen, der fik at...
da.etk.DSnr_06_0_00568
I Funder by levede der en gammel kono ved navn Gjertrud i en lille hytte, sammen med bendes barnebarn, en lille dreng. Hun havde flere gange ladet sig forstå med, at hun kunde hekse, og til Kristen Pedersen, der har fortalt dette, har hun en gang sagt, at det var så rart at omskabe sig til en hare, for få kunde man så prægtig narre skytterne. En dag var...
En Skrædder, som boede i Voldtofte i Årene 1760 til 80, havde taget en Del Søgning fra en Skrædder i Bariøse. Det var jo i den Tid, da de gik fra Hus til Hus for at sy. Nu hævnede Skrædderen i Bariøse sig på mange Måder. Han i Voldtofte skulde en Gang sy i en Gård i Bariøse og kom til Byen om Aftenen, men det var ham ikke mulig at finde Gården, skjøndt...
da.etk.DSnr_06_0_00624
Vi havde en datter, der havde fået en grøde på hendes ene skulder, og vi søgte fire doktorer, men de kunde ikke sætte den væk. Så rejste a de 26 mil op til Vindblæs til den kloge kone der. Der var så mange ved hende, te a lå der i to dage, inden a kunde få hende i tale. Den anden dag, da a fik snak med hende, sagde hun: »Nu kan a ikke holde det ud...
da.etk.DS_07_0_01595
I Nørreherred på Mors, i Særslev sogn, der havde de megen ulykke i en gård. Børneue Hk udslæt og blev syge og gik næsten fra forstanden og var så sære. Så søgte manden til en klog kone på Himmerland, og vilde da have et råd, sådan og sådan var det, de havde tie børn, og de var så foiundrede over, at de sådau kuude blive sære hverén. Så sagde den kloge...
da.etk.DS_07_0_01343
En Morbroder til mig — det var altså en Søn af Anders Sø i Ørum, han boede oppe i Vestervig Sogn, men gik på Gammel-Ørum i 42 År som Avlskarl. De havde 5 Børn, og allerbedst som de går en Dag, så kommer Kirsten hans Kone over til ham og siger: »Lavst, du får at komme hjem, det første du kan.« — »Hvans er der ved det, bitte Kjesten,« siger han. »Knud han...
da.etk.DSnr_06_0_00654
Der skal have været en præst i Vesterbølle, der hed Farsirup, og den præst han var sådan en god mand, og folk havde sådan en tillid til fåer og snakkede med ham om, hvad der var i vejen for dem. Så var i hans tiden ridefoged nede på hovedgården Lerkenjeldt, der hed Stejlbjærg, og han plagede bonderne. De sagde, at han var værre end Fanden, herremanden...
53