Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
207 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: slem
I Nørreherred på Mors, i Særslev sogn, der havde de megen ulykke i en gård. Børneue Hk udslæt og blev syge og gik næsten fra forstanden og var så sære. Så søgte manden til en klog kone på Himmerland, og vilde da have et råd, sådan og sådan var det, de havde tie børn, og de var så foiundrede over, at de sådau kuude blive sære hverén. Så sagde den kloge...
da.etk.DS_07_0_01343
Man må intet tage op på en vej o. s. v. Værst er det at tage papir op. 1303—1305. J. Madsen.
da.etk.DS_07_0_01304
For en del år siden boede der en kone i Skibsted ved Bælum, der hed Listnette. Samme Lismette havde ord for at kunne hekse. Hun havde en søn, der, medens han var dreng, tjente på Vorgård som røgteren3 medhjælper. Samme dreng var nok ikke altid fri for at være næsvis og skjødesløs, som drenge undertiden kan være, hvorfor røgteren somme tider truede ham...
da.etk.DS_07_0_00901
Når stangkarlene om vinteren går til isstang, er det ondt at møde en kvinde, og værst er det, når hun intet forklæde har på. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_07_0_00721
En mand i Jævne havde eu lille pige, som tit besøgte sin bedstemoder, der kunde hekse. Pigen lærte så nogle af bedstemoderens kunster. En dag sad hun ene hjemme med sin fader, og hun sagde da, at hun kunde malke mælk af fire strikkepinde. Det vilde faderen nok se, og pigen stak så pindene i loftet og begyndte at malke. Da hun havde malket noget, sagde...
da.etk.DS_07_0_00579
Ved Breum kjelde var det, at de Tisse-trolde saraledes med den Slemme og drak af et sølvbæger. Han var ene sort og havde en rød lue på og store gloende øjne. Disse hekse gik ruuden om både i Tisse og Mogenstrup og Torum og mange steder og forheksede både kreaturer og mennesker og små børn ; dem var de især værst ved. De hekse blev brændt sønden Breum...
Forheksene i gamle dage red til Bloksbjærg, Troms kirke, eller hvorhen det kunde falde sig, brugte de en egen slags smørelse til at indgnide ridehesten med, nemlig heksesmør, og dette hjalp dem så meget, at de kunde ride over stok og sten i en susende fart, langt værre end ellers. Dette smør kunde heksene frembringe af en hanekam, men hanen måtte så være...
da.etk.DS_07_0_00290
I en lille by, som hedder Skovhuse, i Skippinge sogn i nærheden af Præstø, levede for lidt over 100 år siden en kvinde, som blev kaldet Ane Smeds. Hun var så slem en heks, at der ikke var mage til hende i vide kredse. Kom huu et sted, hvor de bryggede, blev øllet, som det var fuldt af-utøj. det løb rundt i karret, og de kunde ikke bruge det. Kom hun,...
I Funder by levede der en gammel kono ved navn Gjertrud i en lille hytte, sammen med bendes barnebarn, en lille dreng. Hun havde flere gange ladet sig forstå med, at hun kunde hekse, og til Kristen Pedersen, der har fortalt dette, har hun en gang sagt, at det var så rart at omskabe sig til en hare, for få kunde man så prægtig narre skytterne. En dag var...
I en gård i Snoglæk kunde de ikke brygge, øllet blev altid slimet og langt og var slet ikke til at bruge. En dag kom eu handelsmand, og han beder dem om lidt at drikke. Konen siger, at han må godt få noget, men det var ikke til at drikke. Ja, det gjorde ikke noget, om det var surt. Ja, det var endnu værre, det var bare slim. Det kunde hun jo sagt få råd...
I den såkaldte Mollegyde — vejen, som fører ind til møllen — i Orsted har der fra gammel tid gået en trebenet hare. Den er slet ikke bange for folk, og når den lader sig se, betyder dot ulykke. Kommer den derimod springende over vejen lige foran folk, når de går ind ad gyden, behøver de ikke at være bange, ti så er det endda ikke så galt, værre er det,...
da.etk.DS_07_0_00049
Der var en kone i Grønbæk, som var ved at gjøre barsel, og så skreg og klagede huu sig, så det var forfærdeligt at høre på. Så siger hendes mand, som står og hører dette her: »Ja ja, bitte muer, efter læggen sode, så kommer læggen sure!« Men lige i det samme kommer jordemoderen ind ad døren, og bun havde bort, hvad manden sagde. En svært klog kone var...
I Sundgården på Tyholm ved den uordre side af Limfjorden havde de sådan en masse rotter, at de næsten underhulede gården og var en sand plage. En dag kom der en Nordmand, som rejste omkring og solgte et og andet, og vilde blive der om natten. Kromanden klagede over sine rotter, og dertil svarede den anden, at det kunde være, han kunde jage dem væk. Så...
da.etk.DS_06_0_01249
En mand i EIsø på Mors havde mistet sit halsklæde. Det var stjålet. Men de sagde: »Det skal blive værst for ham, der har taget det'« Næste dag var det bundet om hans dørhåndfang. Andreas Jensen.
da.etk.DS_06_0_01089
Vor nabo Henrik Knude, der boede her vesten for os, hans kreaturer kunde ikke lykkes, og mange af dem døde. Så rejste han ned til Vindblæs-konen, og hun sagde, at de skulde flytte deres nøds. Hun mente jo, det var underjordiske, der gjorde dem fortræd. »Men der er noget, der er værre«, sagde hun, »for når du kommer hjem, så er der falden to fag hus for...
Det var også en klog mand, der fik Randrups bøger, han hed Per Jakobsen og boede i Stisirup. Så havde han eu nabo, der var meget uhegnsk, hans søn har gården endnu, så det er ikke længere siden. jMu havde han et par stude, som var slemme til at gå i Per Jakobsens korn, og så kommer han der op og ser, hvordan de har gjort sådan en sand i kornet. Så...
Djævelen kom en gaug til to karle, der gik og slog hø" Så siger han: »Det går let, det arbejde.« — »Ja«, siger forkarlen, »en sit arbejde det falder altid let i en anden sine øjne, men du skulde selv tage ved og fornemme, hvor let det går!« Ja, det kunde han godt, om han måtte gå for af. — »Nej a er forganger«, siger karlen, »a skal for af.« — »Ja ja«,...
En aften var han fuld. Så sagde de til ham: »I aften kan du ikke sætte en kugle i centrum.« — »Jo, død og pine kan aså, når I vil hente mig min bøsse.« Hvor de skulde sætte skiven? »I kan d. og p. sætte den der henne på det gab.« Det var så mørkt, at han kunde ingen ting se, og han var så fuld, at de måtte trække ham der ud. Så satte de gabet sønden om...
da.etk.DS_06_0_00722
I en bondegård på Sjælland, Holbæk amt, tjente en karl og en dreng sammen, og de sov sammen i karlekammeret. I nogen tid havde drengen mærket, at det ikke var rigtigt der, han vågnede tit og hørte da, at der var støj, og at karlen talte med nogen, udeu at han dog kunde forstå, hvad det var. Det blev efter hånden værre og værre. Én nat var det især meget...
På Sinding Østergård tjente en karl, som havde den vane at sige: Panden ride mig, og så gik han og pralede af, at han ikke var bange for Fanden selv. Da traf det sig en aften, at han på vejen foran sig så en mand gå, og han råbte da til ham, at han skulde bie ham, de kunde følges ad. Men manden foran blev ved at gå. Karlen råbte flere gange, og til sidst...
da.etk.DS_06_0_00635
3