Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
A kom en gang til fem rakkere et skjønt bitte korn østen for Fredbjcerg, og de var komne i træde om kjærester. En af dem gik ved to krykker, han var født i Durup, og det var ham, det skulde gå ud over. Der var tre om ham og vilde tage hans kvinde fra ham, og de vilde slå ham. Kvinden vilde jo nok holde et bitte korn med ham, men det var ikke nemt, da der...
Jens Langkniv skal være bleven henrettet og hans hoved sat på en stage i den nordre ende af Lindum skor. Den gang de havde fanget ham, så nappede de ham med gloende tanger. Så spurgte de ham, om det var ikke en stræng pine. Nej, tandpine og lændpine det var værre, sagde han. Men så skar de hul på hans mave og tog en tarm ud og bandt den om en pæl, og så...
Der var en kræmmer, der på vejen kom i møde med Jens Langkniv. Han så ingen udvej til at flygte, og så satte han sig ned i grøften og spændte posen af sig. God-dag, siger Jens. Tak, å, Gudskelov, der kommer da et kristent menneske her til mig, og han klagede sig helt jammerlig. Er du syg? Ja, så forfærdelig, og der er langt til by, a véd ikke,...
I Skrydstrup, to mil vest for Haderslev, havde for mange ar siden en mand hjemme, som hed Wolle tyv, og under dette navn var han bekjendt vidt og bredt. Han begyndte som lille dreng med at stjæle småting, og hans moder opmuntrede ham og kjælede med ham. En gang stjal han som dreng fra P. Husmands gård i Hjartbro en storkeunge, som han tøjrede hjemme;...
Nu skal jeg fortælle, hvordan det en gang gik kontrolløren, da han kom til Herning. Han kom forst ind til apothekeren, og så rendte pigen derfra om til Jens Andersens, stak næsen ind ad døren og hviskede: Kontrolloren er her! Øjeblikkelig rendte der bud fra gård til gård, og nu fik hver travlt med at få sit brændevinstøj gjemt. Noget blev boret ind i...
Det var helt ejendommeligt for fiskerbyerne ved Sebbersund at se de mange steg, hvorpå de store bundgarn var hængt til tørre. De var gjort fast for oven ved overtellen, sådan kaldes det øverste reb på garnet. Nedretellen var der jo fastgjort en hel mængde sten i. Hver mand havde mange steg, de regnedes i tylvtevis, og min fader havde således mange...
Nytårsnat må man ikke gjærne gå i seng før lidt over midnat. På slaget tolv skal alle beboerne i huset rejse sig og gjøre støj, jo værre des bedre; det gjælder nemlig om at jage alt hegseri og trolddom ud af huset, som har opholdt sig der i det gamle år. Oven på den bedrift kan man rolig gå til hvile. Jutta Jørgensen, Kistrup skole.
Folketro om juledag, steffensdag og nytårsdag. 1. Det er slemt at komme fastende til kreaturerne julemorgen og nytårsmorgen. Bedst er det, om man julemorgen kan fa æbler, ti sa bliver der dygtig med frugt næste år; og nytårsmorgen er det bedst at få blodpølse, det giver nyt blod og frisk mod. Men værst af alt er det at ga spisende ind i stalden, ti sa...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
En kone kom til præsten og klagede over, at hun ikke kunde leve sammen med hendes mand. Han forestillede hende, at de skulde se at komme ud af det, og hun skulde vise sig venlig imod ham, derved samlede hun gloende kul på hans hoved. "I siger noget, hr. pastor, det må a have prøvet, smæltet bly har a forsøgt, men det blev han værre af." Lærer Pedersen....
Der var også tvillinggårde. Begge indgangsdøre hængte i en stolpe, der stod i den midterste væg på huset, og de lukkedes da op hver til sin side. Den, der havde vesterenden af stuehuset, skulde have osterenden af laden, sagtens fordi det vesterste var værst at holde vedlige. De to hold folk gik altså ligesom overkors, når de skulde i udhusene. Niels...
De gamle sagde, at der er ingen værre bondeplager end en bondesøn. Birkedommeren Knud Tejl i Torstedlund var også et slemt bæst ved bønderne, og han var endda fra Tejlhus dernede på Skjørping mark. Han var tillige godsforvalter der i Torstedlund, og så var der skrivestue i Årestrup. Han havde en broder, der boede i hjemmet der i Skjørping, og han var en...
Værst var det dog i kammerjunker Fineckes velmagtsdage. Nar han kom, kunde han begynde ved den ene ende og så prygle alle de 80 bønder igjennem med sin store pisk. Når han så var færdig, tog han sin store hat af, og da stod der en røg op af hovedet på ham som af en skorsten. I hostens tid kunde han ligeledes begynde at prygle karle og piger fra den ene...
En dag kom en herremand ridende forbi en bonde, der på en eng ved vejen gik og vendte bo. Alt imens han vendte, nynnede han: Gid præsten snart monne dø, men herremanden længe måtte leve". Denne hørte ordene og fandt behag i meningen, holdt stille og spurgte bonden, hvorfor han havde sådanne ønsker. Jo", lød svaret, det kommer sig såmænd deraf, at når...
Ritmester Levetzau til Tjele blev aldrig gift. Dog var han en gang kommen så vidt, at han var bleven forlovet, og de kom kjørende med jomfuen i en prægtig lukket vogn. Ritmesteren red dem i møde udenfor vesterporten, og her stod hans forlovede ud af vognen for at hilse på ham. Men han tog hende ved håret og bandt det til hestens hale, hvorpå han lod...
Efter 1801 blev det langt bedre på Dallund, men om end den nye herre var nok så god, var der dog så langt til de fleste marker, og det kunde da kun gå langsomt med al ting. Når de hostede, blev kun det halve slået af, og når de kjørte ind, tabtes det halve på vejen. Værst var det for dem, som skulde rive vej, de kunde fa mange læs at kjøre ind. For at...
En gang blev en fattig gårdmand ordret til at sende en mand til hove. Han selv var dødsens syg og havde ingen anden at sende; ikke heller var der nogen at leje, da det var en travl tid. De stakkels bønderfolk var da meget bedrøvede, for herremanden var stræng, og hans ladefoged var værre, de vidste godt, det vilde komme dem dyrt at stå, hvis ordren ikke...
Harboøre hørte i sin tid under Byssensten. Så var der en birkedommer der oppe, a véd ikke, hvor han boede, men han gik på jagt og skød en svane på Ferring fjord, som også kaldtes Lillefjorden. Men isen kunde ikke bære, og svanen blev på fjorden. Så frøs det så hårdt om natten, at min fader og hans broder bjærgede svanen om morgenen efter, knap efter at...
Manden i KjæUinghol Jens Kjællinghøl kaldte de ham og så greven i Ulstrup de levede altid i strid med hinanden. Greven sagde en gang til ham: "Hvor længe kan du holde ud at have proces med din husbond?" Han svarede: "Så længe min moder kan leve og lægge studekalve til i KjsellinghøJ og lave melgrod til os (maske kalvene med, de ad vel med hinanden)."...
Kristen Astrup skulde svare noget landgilde eller én ting til en gård i Vestervig, der hedder Båbøl, hvor manden hed Hjardemål. Nu var det ikke let at få de penge lignet, da de regnede i kurant, og pengene var i rigsbank. Så en gang blev Hjardemål en skilling skyldig, og han siger da: Nu kan du huske på det, jeg skal nok gjælde dig den til næste år"....
