Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
For Jegt. Man skal skiære Neieler af Hænder og Tær om Aftenen, når Solen er nere, og det Tiendes, og siden få Blodet ud af det leede Mod, hvor Jegten sider. I en linned Klud binder mand det altsammen, siden borer mand et Hul i en Hyld og sætter det i og slår en fyr Told derfor. Opt. af Poul Lindholm, Ågård, 1918. Tandslet S., Sønderborg A. Jeg har fundet...
Mine Bedsteforældre boede i Ribe, og jeg kan huske, at min Bedstemoder har fortalt om nogen Forhegselse i deres Hus, det var vist nok en af deres Køer, det var galt med. De talte så om, hvordan Hegsen kunde være kommen ind i Huset, for alle Døre var lukkede. Hun talte nu om det til en anden Kone og søgte Råd hos hende. Hun svarede: »Ja, den, der har...
Ved Kristian Johansens i Nørre Løgum Sogn er der Kirkekro i den østlige Fløj af Gården. Her er et Sovekammer, hvor fire voksne Døtre sov om Natten. Væggen, hvortil den ene Seng stod, var fugtig, og der blev da slået en Fjæl op på langs hen ad Væggen for at beskytte Sengetøjet. Ved den ene Ende blev den fæstet med 3 Søm, men ikke ved den anden, der sad...
Der var et Barn i Kastrup, der ikke vilde trives. Så tog Forældrene ned til Græstedbro og fik at vide ved den kloge Mand der, at der var én, der havde forhegset Barnet. Når de nu kom hjem, skulde de gjøre nogle Kunster med Barnet, men de måtte sørge for, at der ingen uvedkommende overværede det. De fulgte jo Hegsemesterens Råd og gik ud i et Rum, der var...
Det var det År, a gik til Præst, da bliver det galt i Gården Stejlbjærg, sådan om Efteråret efter at Køerne var bunden ind. De kunde ikke få Smør, og så troede de jo, det skyldtes Foderet. Der var ikke så lidt Mælk, men der kunde aldrig blive Smør, ihvor længe de kjærnede, og til sidst stod det helt som ud af Kjærnen, når de havde kjærnet allerlængst,...
Hver Sant-Hans Aften da er Hegsene jo ude og rider til Bloksbjærg på Kosteskafte. Så var der en Dreng, han sad inde ved hans Moder en Sant-Hans Aften og siger så til hende: »Hvordan skal jeg bære mig ad med at få Hegsene at se?« Dertil svarer hun: »Gå hen hos Smeden og bed ham om at låne den nye Harve, som står der uden for Smedien, og som aldig har...
Der boede en gammel Kone, der hed Krag-Ane, neden for vor Mark nede ved Bækken, og de sagde, hun kunde hegse, det var nu så meget en forfærdelig en til det. Hun gik en Gang fra Vejle og havde meget at bære på, og da kommer hun til en Mand, der hed Kristen Jakobsen i Vinding Hule og bad ham, om han vilde ikke bære lidt af det for hende. »Nej, a har ondt...
Lige her øster på i Marken har vi en Skovkrog, og på den ene Side er der en lang Stribbel Skov, der hører Gården til, men på den anden Side er Kabbelsløkke, der hører til Jørgen Hartvigs Gård. A har nu altid været sikker til at skyde og haft Lyst til Jagten, og så en Aften lige i Mørkningen det er nu mange År siden sådan ved Sommertid går a derop...
I Alstrup var der en gammel Kone, som hed Stine Thyssen, hun opholdt sig ved hendes Søn og Svigerdatter og gik sådan inde ved dem. Folk havde stærk Tro til, at hun kunde hegse. En Gang var både hun og Sønnen og Svigerdatteren rejst ud, og Tjenestepigen var ene hjemme. Da vilde hun ud i Haven at tage sig nogle Gulerødder, men de sad så fast i Jorden, at...
De kan slå Øjne ud på Folk med et Søm, og når Sømmet er slået, så kan enhver gjøre det, men dem, der slår Sømmet, de har ikke noget med Vorherre at gjøre og har i den Tid gjort dem hen til Djævelen. Det er i 24 Timer, så længe varer det med at lave Sømmene. Pedersens Fader på Højgård kunde slå Øjne ud. Niels Staldkarl, der boede nede i Skoven, var...
Min Bedstemoder boede alene i et lille Hus nede ved Borup Skov i Tavlov Sogn. Hun havde afstået Gården og sad så der og nød sin Aftægt. Jeg opholdt mig ellers ikke hos hende til Stadighed, men var i Besøg hos hende af og til i mine Ferier, og hun døde, lige efter at jeg var bleven konfirmeret. Vi boede den Gang i Grønnegade i Vejle og boede der i 18 År i...
Om Glavind fortælles mange mærkelige Træk. Jeg skal her blot navne få af dem. Han var Ejer af et Hus med lidt Jord til, og derpå holdt han et Par Får. Men om Vinteren havde han kun lidt Hø til dem. og så lukkede han dem ud, når Vejret var nogenlunde godt. Hans Nabo var en Gårdmand, hvis Jord stødte lige ind til Glavinds, men han kunde ikke fordrage ham,...
En Gårdmand i Svostrup, der hed Anders Dyr, og så Præjst-Jens de kom fra Grønbæk og vilde hjem. Nu er der en bitte Klat Mose der nedenfor, der kaldes Borup Kjær, og da de kommer der, slår Præjst-Jens en stor Skogger op. »Hvad ler du ad?« siger Anders Dyr. »Nu er der sku én, der kysser min Kone.« »Det véd du jo ikke.« »Jo, det er nu, som a siger.« Så...
Det er en gammel Tale, at Fandens Dige skal have gået fra Ure Have og til Over-Isen Skove. I min Drengetid og noget efter var det endnu kjendt flere Steder. Det var vel en Alen højt og med en tydelig Grøft ved den ene Side. Norden for Ballibjærg, der ligger norden for Bøgeskov-Gårdene, var det bedst kjendt. Det går op over Ballebjerg og slår da en Bugt,...
Oluf Lunge ejede Tirsbæk, men han havde så lidt Jord. Så gjorde han og Assendrup Mænd Akkord om, te han måtte få lige så meget Jord, som han kunde ride ind på et 8 Dage gammelt Føl, mens Præsten prækede i Engum Kirke. Han kom så til Riden, og der løb to sorte Svin og rodede Jord op bag efter ham, han vilde jo have et Dige sat op med det samme. De...
En rig Mand og en fattig Mand havde et Stykke Eng tilsammen, og de skulde hver have det, de kunde slå. Den rige Mand kunde få mange Folk, og så fik han Hø nok og tog det meste, for den fattige kunde ingen Folk få. Så havde den fattige en Høj på hans Mark, og han gik op på den og græd, Morgenen før han skulde ud at slå. Så kommer der en gammel Mand til...
Der var en Mand på Linderwnsgård, det var ham, der var der førend Kapitain Skjærul, han kunde aldrig have nogen Studerøgter, for der gik en grumme stor sort Stud i Studehuset, og den var de ræd for. Han havde haft 4 Røgtere det Vinter, og den femte vilde også rejse. Men så fik han ham til at blive der i 8 Dage og se, om der ingen Forandring skete....
Min Bedstefaders Stiffader, der boede her i vor Gård, han hed Iver Bentsen, og vor Nabo her inde hed Grejs Hansen. De to Mænd rejste dem hver Morgen sådan ved 3-Tiden om Sommeren og gik så op på deres Uderlodder og flyt deres Heste sammen. Den, der blev først vågen, den talte jo til den anden, og det var en vis Ret. Så en Morgen tidlig, Iver kommer op ...
Pastor Leganger i Herfølge var født i Norge, og han havde Cyprianus og var meget klog. En Søndag han var i Sædder at forrette Tjenesten, havde hans lille 12 Års Søn Gunnar fået fat i den Bog og gav sig til at læse i den, og så læste han Stuen fuld af Smådjævle. Allerbedst som Faderen stod i Sædder Kirke og prædikede, så mærkede han, det var galt fat og...
I Gården lige her tæt ved på venstre Side af Vejen op mod Kirken boede forhen nogle Folk, der ikke var rigtig pæne. Manden havde en Moder, som boede oppe på Stensbjærg, og da hun var død og skulde begraves, blev hun ikke vendt som andre på Vejen til Kirken, Kisten blev sat baglænds ind i Vognen, og hun altså kjørte baglænds. En Kone af Familien vilde...
